skip to Main Content

Valborg de Fine Nyboe – En Redningsplanke

»Sikem« er en lille Verden for sig selv.
en Redningsplanke for nogle, der ellers
vilde være gået under i den frygtelige Last,
der hedder Drikfældighed.
Opholdet paa Hjemmet varer et Aar.
Det er sjældent, nogle afbryder Kuren, men
meget almindeligt, at Opholdet efter Pa-
tientens Ønske forlænges.
Da jeg for nogle dage siden fulgte en
Kvinde til Toget, hun havde været her
i to Aar, – sagde hun med et Smil idet
hun kærligt takkede for Opholdet: “Ja, stod
det til mig, og gik det efter mit Ønske, blev
jeg paa »Sikem«. Men man kan jo ikke
blive her altid, men jeg vil komme tit paa
Besøg; mig bliver De aldrig helt af med.«
Hun var en flittig og dygtig Kvinde, der
ville have det rigtige ud af Opholdet. En
lykkelig Afrejse, synes vi, og dog stod jeg
der paa Perronen og følte mig som en Høne,
der saa Ællingen svømme  ud paa Vandet.
Det er saa svært at slippe sine kære » Børn ”
Ud i den farefulde Verden. Godt, at Herren
kan  følge dem overalt.
Patienterne lever sig ind i Forholdene
her. Det regelmæssige Arbejde, Hvilen,
Maaltiderne, som spiller en stor Rolle for
dem, Maden er jævn, men rigelig, og Spises
med stor Appetit.
Dette med Arbejdet er undertiden et Pro-
blem. Hver Patient har Arbejdspligt, men
ikke alle har Arbejdslyst, og for alle gæl-
der det, at Arbejdet ikke maa  have Smag
af Tvang; de skal opmuntres til det og for-
staa, at de virkelig gør et nyttigt Arbejde.
»Sikem« har et Vaskeri, der maa nogle tage
fat, saa skaffer vi jo Penge ind til ”Sikem”,
og Penge maa der til; de ved godt, at
”Sikem” sidder smaat i det, desværre kun.
En maa hjælpe at bære Tørv ind, ellers fry-
ser vi  allesammen. Huset skal være rent og
fint altid, det vilde være en Skandale andet.
»Vores Hjem er vel nok første Klasses,

Som  en sagde. Og  saa Køkkenarbejdet –
der skal skrælles mange Kartofler og skra-
bes mange Gulerødder. »Sundhedskommis-
sionen siger, det er saa sundt med Grønt
sager, og vi skal jo helbredes.« Der er saa
dejligt varmt i Køkkenet, vi har Komfur;
her i Køkkenet er det let at faa Arbejds-
kraft.
Nu i Foraaret er der nogle Landmands-
døtre, som føler det trangt indendørs; de
hjælper saa med i Haven. Vi siger aldrig
her: »De skal gøre det,« men; »Vær saa rar
at hjælp os med det, saa  gaar det meget
bedre. Arbejdet føles efterhaanden som en
Velsignelse og er et Led i Helbredelsen.
Alle kommer til Andagten Morgen og
Aften og vælger efter Tur Salmen om Mor-
genen samt Sangen om Aftenen.
Opholdet maa aldrig blive ensformigt
og trivielt, derfor har vi Underholdning og
smaa Fester ind imellem, Spadsereture, Mu-
sik og Oplæsning. Hver eneste fødselsdag
fejres. Uden at det tager Arbejdstiden. Naar
Patienten kommer ind til Morgenmaaltidet
er der en Halvcirkel Blomster ved Kuver
ten, et Flag og en lille Gave fra Hjemmet.
Klokken 15 ved Kaffen synger vi en Sang
og gør Kaffemaaltidet saa festligt som mu-
ligt, og i Bønne mindes vi Fødselsdags-
barnet. Vi  faar et varmt Haandtryk den
Aften fil Godnat.
Julen paa »Sikem« er trods smaa Midler
»enestaaende«,  siger Patienterne; den glem-
mer de aldrig.
Med Tak til Gud maa vi sige, at Ger-
ningen gennem Aarene har bragt Frugt i
Menneskers Oprejsning, reddet for Sam-
fundet, og Sjæle bjerget ind i Guds Rige.
Vi beder Herrens Venner om at støtte os
i Forbøn og ved økonomisk Hjælp: det kni-
her  saa skrækkeligt for os. Vi vil nødig
give op, thi Gerningen maa og skal gøres
til Menneskers Frelse og Guds Ære.

( kilde: Liv og Lykke – maj 1943 )

Back To Top