Marie Bach, født Hansen, 1911 – 1957

marie-hansen


Mor til fire Børn i Kunstig Lunge paa femte Aar

Historien om fru Marie Bach, en 36- aarig  jydsk Husmandskone, der fik Børnelammelse for fem Aar siden og derefter har boet Størstedelen af sin Tilværelse i Marselisborg Hospitals Respirator. 

Et internationalt Telegram-Bureau sendte ud over Verden Historien om en ung Amerikaner, der fikBørnelammelse og ramtes saa haardt, at han i mange Maaneder maatte leve sit Liv i Jernlunge. Man læste om denne unge Mand og  bevægedes af hans Skæbne. Uden Anelse om, at der her i Landet fandtes en endnu haardere.

Det gjorde der. Paa Marselisborg Hospital ved Aarhus, hos Overlæge, Dr. Gregers Nørby har ikke i Maa­neder, men i fem Aar en nu 36-aarig Kvinde, Fru Marie Bach, gift og Mor til fire Børn, tilbragt Nat ef­ter Nat i en kunstig Lunge, i en Sahlinsk Respirator, der har Navn efter sin svenske Konstruktør og er den bedste “Aandedrætsmaskine”, man har.

Skæbne baaret med Taalmod

Marie Bach, der dengang var Hus­mandskone i Højby ved Odder, fik Børnelammelse i Vinteren 1942-43 og blev paa faa Dage saa heftigt syg, at Marselisborg Hospital, hvis Respirator var optaget af en anden Patient, i Am­bulance lod hende bringe til Amtssyge­ huset i Aalborg, hvor en “kunstig Lunge” var ledig. Den 3. Februar 1943 blev Marie Bach bragt tilbage til Mar­selisborg Hospital og har siden levet sit Liv der. Om Natten i, Respira­tor, om Dagen i sin Seng.
Hvorfor kun om Natten? Fordi Ma­rie Bach, der er lammet fra Halsen nedefter, naar hun er vaagen, i Kraft af sin Vilje, er i Stand til med sine ikke – angrebne Halsmuskler at gennemføre Aandedrættet, hvis ydre funk­tion normalt er baseret paa Brystetsog Mavens Muskulatur, Under Søvnen derimod, naar Viljen er “koblet fra”, træder Respiratoren i den lammede Aandedrætsmuskulaturs Sted. Derforanbringes Marie Bach hver Aften i den ”kunstige Lunge” og flyttes først tilbage til sin Seng den følgende Mor­gen, naar hun paany er vaagen oggjort i Stand til Dagen.
Respiratoren, den “kunstige Lunge”, bestaar af et Leje, der i det ydre min­der om et Operationsbord. Selve Aan­dedrætsmekanismen er knyttet til et Skjold af Gummi, der anbringes over den Syges Bryst. I denne Maskine lever altsaa Marie Bach nu paa femteAar sin Tilværelse.

Saa hjælpeløs hun er, bærer hun sin Sygdom som en Skæbnens TiI­skikkeise, støttet til et Iykkeligvisuskadt Sjæleliv. Til dem, der tnd imellem bringer hendes Ulykke paa Tale, siger hun fattet: – Vi Men­nesker raader ikke selv over Liv og Død. Hvad nytter det da at klage?

Dette Taalmod, denne Fattethed, har vakt alles Beundring, der i de forløbne fem Aar har været Marie Bach paa nærmere Hold. Hun er, siger man paa Marselisborg Hospital, et Forbillede for Mennesker, for sunde som for syge. Mest naturligvis for dem, der kun flygtigt kender Sygdom og som derfor kan fristes til den Tro, at Lidelse gør Til­værelsen uudholdelig .

Til sin Søns Konfirmation 

Marie Bach tager interesseret Del i Livet omkring sig, først og fremmest naturligvis i sin Mands og sine Børns Tilværelse. De besøger hende til Stadighed, hendes Mand, der nu har sit Hjem i Aarhus, hver Aften efter Arbejdstids  Ophør.
I dette Efteraar blev hendes ældste Søn konfirmeret. Marie Bach sag­de længe forud, at hun naturligvis. vilde, med til sin Drengs Konfirmation. Dette Ønske opfyldte man. Falck-Folk bragte hende i Ambulance til hendes Hjem og flyttede hende paa Baare fra. Ambulancen til Husets største Stue. Der blev hun og tog Del i den stilfærdige Konfirmationsfest, indtil Ambulancen hentede hende ved Aftenstid og kørte hende tilbage til Marselisborg Hospital, til den “kun­ stige Lunge”.

Da hun kom “hjem”, sagde hun, at hun var glad for, at hun havde været med til sin Drengs Konfirmation og føjede til, at hun vilde have Syntes, det var mærkeligt, om hendes Mand og Børn skulde have savnet hende paa denne Dag.
Adskillige paa Aarhus-Egnen kender Fru Baohs Historie. Mange besøger hen­ de eller veksler Ord med hende, naar de, ellers kommer paa Marselisborg Hospital. Andre sender hende Garver. Blomsterglasset paa Bordet ved Fru Bachs Seng er faktisk aldrig tomt. Falk-Mænd gaar ingen Sinde hendes Dør forbi, og hun har baade et Ord og et Smil til dem, naar de – midt i Arbejdet – ser indenfor. Spørger no­gen hende, hvordan det gaar, svarer hun bestandig: -Tak, jeg har det godt!
Mange undrer sig over dette Svar. De, der er fortrolige med Marie Bach, siger, at  dertil er der ingen Grund, for Fru Bach har det godt, som hendes Kaar Nu  engang er.
Dertil kommer, at hun, som ethvert sygt Menneske, støtter sig til Haabet,uden hvilket ingen Modgang kan bæres.
Es.

——————————————————————————————————-

I kunstig Lunge hver Nat gennem næsten 4 Aar

Husmandskone tragiske Skæbne – Familien fejrer Jul og andre Højtider ved ”Lungen” 

ENKELTE Tilfælde af den frygtede Børnelammelse har vist sig paa Aar­ husegnen. Marselisborg Hospital dispone­ rer nu over to kunstige Lunger som kan tages Brug naar  haardt  angrebne ind­lægges. Den ene af de to ”Lunger” har imidlertid gennem næsten fire Aar været oplaget hver Nat af en Børnelammelses-Patient, en Husmandskone fra Odderegnen. Hun blev i sin Tid udsat for et me­get alvorligt Tilfælde af Sygdommen som ogsaa lammede Aandedrættet, men ved Hjælp af den kunstige Lunge frelste hun Livet og optrænedes til at aande ved egen Hjælp, men kun om Dagen. Naar Søvnen indtræffer, rnaa “Lungen” fortsattræde til.
I 3½ Aar har Husmandskonen hver Nat sovet i den kunstige Lunge, og hun har en Sygeplejerske siddende som Vagt, hvis Maskineriet skulde svigte, saa maa Patienten vækkes og sætte sin Viljestyrke ind.
Husmandsstedet ved Odder er opgivet, Manden og Børnene er flyttet til Aarhus for at være i Nærheden af Patienten. De kommer ofte paa Besøg, fejrer Jul og andre Højtider ved Sygesengen. Patien­ ten kan ikke gaa, men har efterhaanden lært sig at blade i en Bog ved Hjælp af en Lineal. Hun bærer med megen Vilje­ styrke sin ejendommelige og haarde Skæbne.

————————————————————————————————————

 Familie holdt ”hjem” ved kunstig lunge i 14 aar

Ung polioramt husmandskone død efter 14 aars hospitalstilværelse

 I 14 AAR har en lille familie, mand  og fire børn, haft hjem og samlingssted omkring en kunstig lunge paa Marselisborg Hospital i Aarhus,  hvor hjemmets mor, den 46-aarige Marie Bach, gift med landmand. Ej­nar Bach, Odder, har ligget, siden hun i 1943 ramtes af polio.
Nu er den tragiske livsskæbne sluttet. Døden har forløst fru. Bach fra den snævre verden, som.blev hendes dom, da polioen angreb hen­des  aandedrætsorganer.
Men hun bar sin skæbne taalmo­digt og uden bitterhed. Hun brød sig ikke om at komme ud i solen, hun foretrak at blive i sin sygestue.
Men hun var glad og taknemlig for den hjælp, der ydedes hebde. Et godt og taalmodigt menneske, siger man paa hospitalet.
Da det stod klart, at hun ville komme til at tilbringe resten af sin levetid paa hospitalet, flyttede hele familien fra Odder til Aarhus for at kunne være mest muligt sam­men med hende.
I 14 aar vedblev familien at hol­de “hjem” omkring den kunstige lunge, hvor der ogsaa blev fejret jul og andre festdage, og opmun­tret af denne trofasthed trænede fru Bach sig efterhaanden op til at kun­ ne aande lidt ved egen hjælp, men kun om dagen. Om natten maatte hun igen have kunstigt aandedræt i respiratoren.
Fru Marie Bach var datter af afdøde gaardejer Alfred Hansen, Neder Randlev.

——————————————————————————————————

14 år i en kunstig lunge

 

Tragisk livsskæbne afsluttet på Marselisborg hospital.

 

En tragisk livsskæbne har fundet sin afslutning med døden på Marselisborg hospital i Århus.-

 

En kvinde blev i 1943 ramt af polio og indlagt på hospitalet. Angrebene var omfattende og ramte også åndedrætsorganerne, så hun måtte anbringes i en kunstig lunge, og i den har hun tilbragt de 14 år, der er gået siden.

 

Patienten måtte have hjælp til at; hun kunne ikke røre en finger, og på hospitalet blev hun efterhånden lidt af en institution. – Hendes verden blev den lille stue, hun lå i, og hun ønskede ikke at komme derfra, ikke engang ud på græsplænen foran hospitalsbygningen, når sommersolen gjorde et ophold ude muligt, men hun var venlig over for alle og taknemlig for den behandling, hun fik på hospitalet.

Udklippene er fra  Aarhus Stiftstidende, desværre uden tidsangivelse.