skip to Main Content

Fra bondegård til gæstgivergård

 Fra bondegård til gæstgivergård

Knud Gregersen

             I 1873 flyttede Niels Chr. Pedersen Vigh til Sjørring sogn, hvor han købte Brogaard. Med i købet fulgte de gamle historiske Sjørring Volde, fra omkring 1100-tallet. Brogaard lå, hvor den nuværende Højskolen i Thy ligger.
Få ar efter at Niels Vigh havde købt Brogaard, opstod tanken om at anlægge en jernbane på strækningen Thisted-Oddesund. Med eller mod Niels Vighs vilje begyndte staten at ekspropriere jord fra hans gård. Til anlæg af skinner, ramper og stationsbygning, måtte Niels Vigh afstå 4 skæppe og l album hartkorn. Knap en 1/3 af den jord der blev eksproprieret fra Sjørring sogn, kom fra Brogaard.
For at imødegå udviklingen, og for at få det bedste ud af den nye situation ansøgte Niels Vigh i 1880 Thisted Amtsråd om tilladelse til at holde beværtning i et lokale ved Sjørring jernbanestation. Sjørring sogneråd anbefalede, hvis han ville sørge for tilstrækkelig staldrum. Politimesteren i Thisted mente, at der i selve stationsbygningen ville blive beværtningslokale, så han frarådede det ansøgte, og dermed kunne amtsrådet ikke anbefale.
Dette afslag kunne Niels Vigh ikke være tilfreds med, så han ansøgte kongen om bevilling; Sjørring-Thorsted og Hundborg-Jannerup sogneråd anbefalede, og herredsfogeden havde heller ikke noget at indvende: “Forsaavidt det overhovedet findes nødvendig, at der 3/4 Mil fra Kjøbstaden oprettes Kro”. Ansøgningen til kongen hjalp, for den 9. februar 1882 kunne amtsrådet meddele Niels Vigh følgende resolution fra Indenrigsministeriet: At han kunne vente bevilling til at drive gæstgiveri (krohold), når han opførte de fornødne krobygninger med rejsestald. Samme år fastsatte amtsrådet brændevinsafgiften for Sjørring Kro til 40 kroner.

Gæstgiver Johannes Conrad Nyboe

             I en alder af 62 ar havde Niels Vigh vel ikke de store planer om at drive det vidt som gæstgiver; for dagen efter at han havde fået sin bevilling, udfærdigede han en købekontrakt med Johannes Nyboe, om at han købte Brogaard – til overtagelse den 1. april 1882. Prisen for Brogaard var på 10.000 kroner, og for rejsestalden 5.000 kroner; som i overensstemmelse med approberet tegning skulle være opført inden den 1. september samme år. Brogaard lå på parcellen 6a, beliggende vest for Thisted-Vorupør landevej.

I september 1882 brandforsikrede Johannes Nyboe Gæstgivergaarden i forsikringsselskabet “Thisted Amt”:
a) stuehus og gæstgiveri                     2.000 kroner
b) rejsestald                                              4.000 kroner
c) et gl. materialhus                               1.200 kroner
d)g ?                                                                  200 kroner
e)lade                                                           1.000 kroner
f) en keglebane                                        1.000 kroner

             Johannes Nyboe var en travlt optaget mand med mange gøremål. Foruden at være gæstgiver på Koldby Kro var han også kreaturhandler, og han havde koncession på diligencekørsel fra Oddesund til Thisted. I den tid han ejede Gæstgivergaarden i Sjørring, var den bortforpagtet flere gange; bl.a. til hans svigersøn, Mads Jensen Tølbøll, som han senere solgte til. I 1885 annoncerede brødrene Jensen sig i Thisted Amtsavis som gæstgivere.

Folketælling 1890; Gæstgivergaarden:
Mads Jensen Tølbøll, 28 Aar, gjæstgiver, bor paa stedet
Mariane Nyboe (Tølbøll,) 24 Aar, husmoder, hans kone
Jens Tølbøll, l Aar, deres barn
Jacob Larsen, 31 Aar, staldkarl
Jens Kristensen, 20 Aar, gartner
Kristine Andersen Bang, 25 Aar, stuepige
Dorthe Aagaard, 20 Aar, kokkepige
Mette Marie Toft, 15 Aar, barnepige
Peter Hansen, 26 Aar, fra Frørup og logerende

             I middelalderen var det opfattelsen, at enhver rejsende, der søgte husly og ophold, mod betaling skulle modtages af den lokale befolkning. Som betegnelse herfor anvendtes ordet gæsteri. En forordning af 1695 afskaffede private gæsterier; samme forordning gav de offentlige gæstgivere ret til bl.a. ølbrygning, brændevinsbrænding og bagning af rugbrød; samt salg af øl, vin og brændevin. Med Grundloven af 1849 blev der i princippet givet fri næring, men handel måtte ikke drives indenfor et område der lå i en afstand af fra ½ til 1½ mil uden om købstæderne, de såkaldte læbælter, som først ophævedes i 1920.
Næringsloven af 1857 indskrænkede gæstgivernes privilegier, og på landet skulle de nu søge kgl. bevilling, eller søge politimesteren om næringsbevis. Med beværterloven af 1912 bortfaldt gæstgivernes privilegier fuldstændigt; alle skulle nu søge bevilling gennem det lokale sogneråd først, og det søgte skulle derefter godkendes af amtsrådet.

De historiske volde

             Endnu i midten af 1800-tallet var Sjørring Volde nogenlunde velbevarede, når undtage s den del i vest og syd, der var under opdyrkning. I 1859 skrev og klagede købmand Griishauge i Thisted til direktøren for Oldnordisk og Etnografisk Museum C. J. Thomsen, over: “at Voldene blive pløiede og besaaede, saa de hvert Aar svinde meer og meer bort “. Han foreslog Thomsen, at voldene blev købt eller blev eksprorieret af staten.
Griishauges brev gik i uddrag videre til inspektøren for De Antikvariske Mindesmærkes Bevaring J. J. A. Worsaae, der ikke anså en fredning for mulig.
I 1880 skrev sognepræsten i Sjørring, pastor Madelung, til Worsaae om påny at tage fredningsspørgsmålet op. Madelung mente, at det vedtagne anlæg af jernbanen kunne true en del af voldstedet, og at den første den bedste entreprenør for j ordarbejder, hvis han bød en pris derfor, kunne få lov at bortgrave en del af østvolden. På museets opfordring skulle Madelung forhandle med Niels Vigh om en fredning, men han havde planer om at indhegne og beplante voldene og derefter for betaling indbyde selskaber og foreninger: “som gjøre Landtuure”. De foregående år havde allerede været mål for sådanne udflugter.
Først med en deklaration fra den ny ejer af voldene, Johannes Nyboe, blev de fredet: deklarationen blev tinglæst den 8. september 1885. Få dage senere skrev Berlingske Tidende, med stor patos, om Johannes Nyboe: “Gjestgiver Joh. Conr. Nyboe, der fra Barndommen af have havt den minderige Plet kiær han har i disse Dage vist den Patriotisme som Gave at overd rage Sjørring Volde til Staten.. faa have uden Vederlag bragt saa stort og smukt Offer i denne retning, som nu Ejeren af Siørring Volde “.

             Johannes Nyboe havde i deklarationen bestemt følgende:  “… Voldene stilles under Tilsyn af Direktionen for de Antikvariske Mindesmærkes Bevaring, som skal vaage over denne min Deklaration overholdes. Under Fredlysningen henhører: selve Slotsbanken, selve Voldkransen som omgiver denne, samt Graven mellem Banken og Volden. Hele dette Terrain fra Voldens udvendige Fod at regne, skal for bestandig henlægge fredet og urørt… dog Forbeholder jeg mig Ret til græsning paa det hele Terrain, og der skal paa Slotsbanken kunde bygges en Træ-Pavillon, om jeg eller en senere Ejer maatte ønske det, samt en dertil førende Trappe… “. Den omtalte Pavillon blev aldrig bygget, derimod blev der rejst, en folkets talerstol, hvor alle kunne komme til orde; det være sig af religiøs eller politisk karakter.
Den 1. april 1970 købte Kulturministeriet voldene for  40.000 kroner, for arealet der er på 2 3/4 hektar. I dag henhører de under Skov- og Naturstyrelsen.

Ejere af Gæstgivergaarden 1873-1919:
Niels Chr. Pedersen Vigh 1873-1882
Johannes Conrad Nyboe 1882-1893
Mads Jensen Tølbø1l1893-l897
Enkefrue Kirstine Caroline Bille 1897-1901
Thomas Larsen 1901-1904
Niels Jensen 1904-1905
Poul Poulsen 1905-1919
A/S Sjørring Vold 1919-

Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1995, side 119-128)

Back To Top