skip to Main Content

Nielsine Nyboe 1868 – 1953

En 75aars dag på ”Refsdamgaard”

Fru Sine Dam fortæller om sin fader og om erindringer fra sin ungdom

   Juleaften kan fru Sine Dam, ”Refsdamgaard”, Hurup, fejre sin 75 aars fødselsdag.
Fru Dam, der stammer fra kendte Thyboslægter er født den 24. December 1868 som Datter af Gdr. Kr. Lundsgaard Nyboe, Ny Dovergaard.  I 1890 blev hun gift med Gdr. Kr. Dam ”Refsdamgaard” og her har hun i over 5o aar været Kone i Gaarden, som hun selv forestod  Driften af efter Mandens  Død i 1916, til hun for et Par Aar  siden afstod den til en Datter og Svigersøn, Marius Madsen,  men  endnu har hun sit Hjem her, og hun er stadig rask og helt ungdommelig i sin Færden.
En sjælden dygtig Kvinde har Hun altid. været i sit Hjem, som  hun holdt i mønsterværdig Orden, et godt Sted at komme for Naboer og Venner og et godt Hjem for Børnene. En forstandig Kvinde er hun ogsaa og følger godt med  i Tidens Spørgsmaal.
I  Anledning af Fødselsdagen har vi bedt hende fortælle os nogle af hendes Erindringer.
Fru Dam synes ikke selv. der kan være noget interessant i, hvad hun kan fortælle, hun har levet et stille Liv paa Landet som saa mange andre, og Alderen var jo da heller ikke saa høj, at hun pralede med den. Men selv om hun ikke synes, det skal i Avisen, fortæller hun livligt om de gamle Dage i Dover og Refs.

Kr. Lundsgaard Nyboe, en Foregangsmand Plantningens Omraade.
Min Far var Kr. Lundsgaard Nyboe i Dovergaard, den første der anlagde Plantage her paa Egnen. Grunden til, at han fik Interesse for Plantningssagen. var, at han i Avisen havde læst om Plantningsarbejdet, og da Dalgas kom til Thy og holdt et Møde i Snedsted. tog min Far og nogle andre Gaardmænd herfra Egnen derover og hørte ham fortælle om Plantningssagen, og det faldt i god Jord hos Far, der blev meget optaget af Sagen .
Syd for Gaarden laa der Ca. 15 Tdr. Land sort Hede, og det skulde nu plantes til, besluttede Far, og allerede næste Aar gik han i Gang med Forberedelserne.  Paa et lille stykke opdyrket Jord i Heden anlagde han en Planteskole, og her blev der saaet Frø og plantet ud Aaret efter, for da  Planterne var 3 Aar gamle at blive plantet ud i Hedestykket.
Heden blev pløjet, og for at faa Arbejdet ordentlig udført, blev der fæstet en solid Karl ekstra, der skulde arbejde med Heden. Da Heden var klar til Plantning og Planterne store nok, blev der hvert Aar plantet et par Tønder Land. Og Plantningen blev udført af os Børn.
Det var som sagt den første Plantage her på Egnen, og først nogle Aar senere begyndte Mads Hedegaard at plante paa Hedearealer ved Refshedegaard, og der efter kom Arbejdet jo i Gang med Anlæg af Dover Plantage.
Far blev ved med at staa i Forbindelse med Dalgas. der blev hans gode Ven, og af hvem han fik mange gode Raad  ang. Plantningen,  og da Skovrider Bruun kom til Dover, hjalp han ogaaa Far med Tilrettelæggelse og Forbedring ved Plantagen,
Nyboes Plantage. som den kaldtes, var Fars Øjesten. og han Fortalte tit om, hvordan man gjorde Nar ad ham, da han begyndte paa Plantningen.  Herude mellem Træerne var han bedst tilpas. og her havde han besluttet, at han engang med Tiden vilde bygge sig en villa og  bo der. Det blev da ogsaa til Virkelighed, og han glædede sig hver dag ved at bo der mellem Træer og  Fuglesang.
Ved Siden af Plantagen laa to store Høje. ”Edshøje”, dem fik Far fredet, og i en lille Høj inde i Plantningen ønskede han at blive begravet, men han kunde ikke faa T’illadelse til at indrette Gravstedet der.
Noget af Plantagen er nu fældet. og Jorden opdyrket. men en Del af Plantagen er endnu tilbage og i Familiens Eje. Herude var der anlagt en festplads, hvor der blev holdt forskellige Møder, og ved saadanne Møder kunde der være illumineret i Skoven. Da ”Ashøje” senere blev anlagt som Plantage, flyttedes Møderne derop.

Erindringer fra Barndoms- og Ungdomstiden.
Om det daglige Liv i den Tid fortæller Fru Dam ogsaa meget interessant. ” Om morgenen skulde vi jo tidligt op, Sommer og Vinter, og naar der var noget at hjælpe ved derude, maatte vi Piger tage fat, især da i Høst og Høbjergning. Allerede i Marts begyndte vi i Planteskolen med Lugning osv. Om Vinteren var det jo ene Indendørs arbejde; der skulde bages, brygges, støbes Lys og meget andet, og næsten alt Tøjet blev jo forarbejdet hjemme.
Vi Børn skulde karte, Mor spandt, og det blev vi med ud paa Aftenen, men Bedstefar underholdt os saa ved at læse op af ” Thisted Amtsavis”, der kom i mit Barndomshjem og er kommen som en daglig Gæst i Gaarden her i de 53 Aar, jeg har været her.
Om Sommeren var der ogsaa  meget Arbejde med Tørvene. Der blev gravet i Brokær, og dem skulde vi Piger ogsaa passe og hjælpe ved at faa hjem. I min Barndom gik der ingen Landposte som nu. Avisen hentede vi ved Deligencen, der medtog Breve. Jeg var ogsaa med den nogle Gange paa  Beøg ved min Farbror Nyboe i Koldby Kro. Da jeg blev 4 Aar, havde vi det første Juletræ i mit Hjem, det var Fars Fødselsdagsgave til mig. Dengang var der ingen .Jutetræer at faa her i Thy, de skulde indføres fra Hedeplantagerne sydpaa.
Dengang var der megen Trafik ad Doveroddevejen, for til Doverodde kom Skibene og her blev der drevet Storhandel. I Hurup var der kun nogle faa Huse i Klokkedal, og hvor Brugsforeningen nu ligger, laa der dengang et lille Fattighus. Da jeg var 11 Aar, blev Thybanen anlagt.

Samme Slægt paa  Gaarden  i halvandet Hundrede Aar
          1890 blev jeg gift med Chr, Dam og kom ti! at bo her i Refsdamgaard. Det er en gammel Slægtsgaard, og i snart halvandet Hundrede Aar har der boet en Dam her. Min Mand havde overtaget Gaarden af sin Far, der ogsaa hed Chr. Dam, han var kendt over hele Thy som klog Mand.
Den gamle Kræn Dam var ikke saa lidt af en Original, men han var meget oplyst, og han var hele Egnens Prokurator, han skrev de fleste Ejendomshandler og langvejs fra kom Folk for at faa gode Raad til  syge Mennesker og Dyr, han havde Lægebøger og gav sig ogsaa af med Benbrud.
Mange Historier er der at fortælle om den begavede Mand, der mere gik op I at yde Raad og Daad til dem, der søgte ham eller tilkaldte ham, fremfor at passé sit Landbrug, som han overlod til Sønnen at drive.
Foruden Datteren. der har Gaarden nu. har Fru Sine Dam 2. Sønner. den ene er Direktør for ”Dansk Nutidskunst”, og den anden Søn er ogsaa Direktør for et københavnsk Selskab.
(Thisted Amtsavis den 22. december 1923)

Back To Top