skip to Main Content

Koldby Kro. Matr.nr. 34 m,fl

 Kold by Kro. Matr.nr. 34 m,fl

 (Klik på billefet)

Koldby Kro ca. 1890. De 2 ælder mennesker ved hjørnet af kroen er Johannes Nyboe og Else Marie. Stående ved hestevognen Niels Korsgård Nyboe, siddende v/ lågen Marius nyboe. Resten er ukendte. Johannes Nyboe var en virksom mand, som drev flere kroer rundt om i Thy bl.a. i Hurup, som han i 1907 skænkede et parklignende ‘anlæg’. I 1920 rejste Hurup Kommune en byste af Johannes Nyboe.

             Koldby Kro er oprettet på jorder, der i 1860’erne blev sammenkøbt af Johannes Konrad Nyboe, ladebygningen er opført efter lynbrand i 1894.
Kromanden og hans kone, der var fra “Tøttrupgår­d” var, berettes det, agtværdige og vellidte folk. Kroen var et godt madsted, også for småfolk. Det berettes om en dreng, hvis hjem lå 5 mil syd for Koldby (ca. ved Oddesund), at han havde fået friplads på Thisted Realskole. I ferien måtte han selvfølgelig bruge  “Apostlenes Heste”. Efter et par mils vej, er drengen så nået til Koldby Kro og går ind til kromutter, den hjertensgode Madam Nyboe tog sig kærligt af ham og efter overnatning, forsynede hun ham med mad og drikke til turen hjem. Drengen, der da var 13år,  mindes endnu, som 90 årig, konens kærlige blik da hun spurgte: “Tror du, at du kan spise mere ”
(fra  M. P. Kastbergsbog: “90 år i Jylland”).

             På markedsdage, var bordet dækket med en overdådighed af mad, en slags ta’selv bord, hvor markedsgæster så frit kunne forsyne sig, til en pris af 1 kr., men alt godt kan misbruges og der var nogle grovædere, der havde som speciale, at kunne æde helt ubehersket på sådan en dag. Men Nyboe kendte sine folk og en dag bad han sådan en grovæder om at gå og lade bordet urørt, som vederlag fik han så 2 kr.
Dengang forlangte man ikke smørrebrød eller andet stk.‑vis, men i portioner, halve eller hele. En hel portion kostede 1 mark (33 øre) og en halv kostede 8 skilling. De bestod af henholdsvis 16 stykker og 8 stykker rugbrød med godt hjemmelavet pålæg.
Kastberg omtaler i sin bog, Nyboe som Koldbys Bygherre, og at de kan takke ham for sin tilblivelse, hans byggerier tåler at omtales. Han brugte granit til sit byggeri (kroens avlsbygninger), det svarer til hans egen kraftige konstitution, stor og robust, som han var.
Han plantede det lille anlæg ved kroen, det vakte opsigt i det, dengang så træfattige Thy. Han byggede apoteket og lægeboligen i 1876, før der var en læge, så var der nemlig gode argumen­ter i sagen, for at få en læge til Koldby. Han rejste bygning til smed og bager, og han skænkede grunden til sygehuset, på den betingelse, at amtet så skulle bygge et sygehus i byen.
Men i kroen var det krokonen der trak læsset, ikke mindst når Nyboe var på en af sine mange rejser rundt i Thy, for at opkøbe kreaturer, der blev eksporteret til Tyskland.
Han tillod ikke misbrug af spiritus. Efter et par toddy’er hed det: “Nu er det så sandest bedst at du går hjem”! Kom der unge og ville have øl, kunne han finde på at sige: “Du har bedst af en kop kaffe eller limonade”! På det punkt lignede han Frederik Iversen på “Reballehus” ved Vejle, han sagde i en sådan situation: “Du kan gå ud i køkkenet til vor mor og få en sukker mel’mad”. Ak ja! sådanne krofolk er en mangelvare idag, hvor store børn drikker sig fra sans og samling, hos skruppelløse sprutsælgere.

             Da Thybanen i 1870’erne var i projektteringsfasen, var det ganske naturligt, at kromanden i Koldby, Nyboe, lagde sig i selen for at få skinnerne ført over Koldby. Mens mange bønder var imod at få det skidt farende over marken, så Nyboe, som den foregangsmand han var, de store muligheder dette indebar, både for egnen og ham selv. Vi kan da også af en omtale i Thisted Amts Avis fra 1873, hvor linieføringen er omtalt, se at efter Snedsted skulle næste station ligge ved den kendte Koldby Kro og derefter vest om Koldby, over Irup hede mod Hassing. Men der var, som sagt, delte meninger, som altid når der er noget nyt på tale. Det fortælles at nogle var af den mening, at den våde og kolde jord i Koldby, skulle være for god til at lægge banen på, den kunne man føre gennem Hørdums hedejord, og forresten så kunne Harrings mosejord slet ikke bære banen. Men kromanden ville ikke sådan give op, han var en mand, der plejede at få sin vilje, så for egen regning foranstaltede han en jordbundsundersøgelse af terrænet og det viste sig at det var i orden, det kunne bære, men her var Nyboe oppe mod så stærke kræfter, at selv han måtte give op og lade Thybanen få den liniefø ring vi kender. Selv kæmper kan falde, men karakteristisk for Nyboe, så forstod han alligevel at drage nytte af banen, resolut opkøbte han grunde ved de projekterede stationer og byggede kroer langs Thybanen, “Sjørringvold”, her var datteren og svigersønnen Mads Tølbøll fra “Skyumgård”, krofolk, indtil Nyboe senere hjalp dem til at købe den gamle Herre., og hovedgård “Koustrup” i Sønderhå.

             Der blev også erhvervet jord i Hørdum, til kroen eller, som det også hed, Gjæstgivergården, ligesom han også byggede det der i dag er Hurup Missionshotel og uden tvivl har bygmesteren været, som altid når kromanden fra Koldby lod noget opføre, Nicolaj Tandrup fra Hørsted. Solidt med kampestenssokkel, mure der kunne stå i århundreder, solidt kram som både bygmester og bygherre. Nu har de gennem 110 år holdt til svære rystelser fra de tunge tog der buldrer forbi der, ingen revner i muren, her kunne vore dages skøre arkitekter tage ved lære.
M. P. Kastberg skriver ved Nyboes død: “Der gik en særpræget, ikke helt almindelig mand  bort”, hvilket det store følge til hans begravelse er vidne om. Her hørte jeg for første gang salmen: “Jeg lever og ved hvor længe fuldtrøst”, der blev sunget solo, hvilket ikke var så almindeligt i en landsbykirke, sangeren Nissen sang så smukt.
Med hensyn til Thybanens linieføring,  så er der nu dukket en omtale af den påtænkte line­føring op, der afviger væsentligt fra den, der blev en realitet.

 Thisted Amts Avis d. 24. februar 1872

             At Thy trænger til en Jernbane og Staten har forpligtelse, lig andre steder i landet, til at imødekomme Thyboerne. Forslag til anlæg af banen, begyndende i Thisted, holdeplads i Tilsted, station i Sjørring, Todbøl, Gjersbøl og Snedsted. Hovedstation i Koldby, ved Koldby Kro, et bekendt meget vigtigt punkt. Derfra i dalen vesten om Skyum og østen om Irup til Gudnæs. Station i Gudnæs, et meget bekendt  Handels‑ og Ladeplads, derpå langs strandkan­ten til Visby.

             A. K. Salmonsen omtaler i beskrivelse af Nyboe, at han havde postkørslen fra Thisted til Oddesund, det kan tilføjes, at kørslen i mange år blev besørget af Jens Møller fra Hørdum og at hele turen kostede 14 mark og 8 skilling.
Vi begyndte med at skrive, at kroen er oprettet på sammenkøbte jorder, det gælder kun for avlsgården. Selve kroen er en meget gammel kongelig priviligeret kro, som fra ældgammel tid blev bygget efter kongelig forordning, ved de store veje. Det var nødvendigt med såkaldte ABedesteder@, hvor såvel folk, som heste kunne hvile ud inden de drog videre på  rejsen.
Den 16. juli 1857 købte Nyboe kroen for 30.000 af N. C. S. Muisgaard. Derefter følger tinglysninger til Niels Korsgaard,  derefter Jensine Nyboe. Næste ejer er Knud Korsgaard, så Thomas Jensen.
I dag er kroens landbrug ejet af “Koldbygård”,  medens den egentlige krobygning er ejet af Knud Korsgaard.
Den 2. oktober 1883 underskrives en deklaration om fredning af ASjørringvold@, underskri­veren er ejeren J. C. Nyboe, Koldby Kro. Der må herefter ikke ændres ved anlæggets karakter, men Nyboe forbeholder sig ret til at kunne opføre en træpavillon på  Slotsbanken.
Den 24. september samme år, meddeler Thisted Amts Avis at direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevareIser har tilstillet gjæstgiver J. C. Nyboe af Koldby, et smukt stort sølvdrikkehorn, som påskønnelse af, at han har fredet Knud d. Helliges Borgplads ved Sjørring Sø, borgen, der blev indtaget og ødelagt af egnens bønder i 1086.
I 1920 er der der omtalt et mindesmærke for Nyboe i anlægget i Hurup, en sten med portrætmedaljon.
J. C. Nyboe og hans kone Else Marie Korsgaard, havde flere børn, bl.a. en søn, der blev ingeniør og efter et ophold i USA fra 1892‑98, kom hjem og startede egen ingeniørforretning i København. Efter optagelsen af en kompagnon Nyboe & Nissen, med speciale i fyringsteknik og mosedrift.
1917‑19 var han statens konsulent ved minedrift på Færøerne, samt ved udvinding af graffit på Grønland. Han var så medlevende i grønlændernes liv og vilkår, at man opkaldte et landopråde efter ham, ” Nyboes Land”

             Udover ham og broderen, der fik kroen, var der også  søsteren, der blev gift med Mads Tøllbøl på “Koustrup”  i Sønderhå.

 Kilde: En duft mellem hav og fjord udgiver af Yde Sørensens Forlag, Koldby Thy

Koldby Kro

Følgende har haft kongelig bevilling til at drive Koldby kro har: 1756  2. august  Anders Højer
1798                      Lars Toft Kjærulf
1802                      Erik Wesbye
1806                      Erik Wesbye
1817 7. juli         Kristen Mikkelsen
1820                      Lars Toft Kjærulf ( kromand )
1834                      Henrik Becher ( kromand )
1857                     Johannes Conrad Nyboe
1908                     Blev krodriften nedlagt
[ kilde: Nygaards sedler ]

Back To Top