skip to Main Content

Holstebro Museum Årsskrift 1977 I

 __________________________________________________________

HOLSTEBRO MUSEUM * ARSSKRIFf 1977

___________________________________________________________

Holstebro museum, årsskrift 1977

Udgivet som årbog for Museumsforeningen for Holstebro og Omegn.

Redaktør: Torben Skov.

Tilrettelæggelse: Svend Erik Ihle.

Bogen er trykt i offset hos Thomsens Bogtrykkeri, Holstebro.

Copyright: Holstebro museum 1978.

 

___________________________________________________________

 

__________________________________________________________

   

Indhold

»NyboesGård«- en købmandsgård i Holstebro fra 1700- tallet.
Af Rigmor Lillelund                                         
7
           
Flintsmedens slibesten. Af Torben Skov                                  35
En hustomt med klokkebægerkeramik fra Stendis.
Af Torben Skov                                                                        
39
Sikar og klokkebægerkultur.
 Af Klaus Ebbesen.    
51
Et ældre bronzealdergravfund fra Sevel.
 Af Torben Skov   
65
 Årsberetning  Af Orla Nautrup                                                                              69
Lokalhistorisk arkiv for Holstebro kommune.
Af Bent Holm                                                                                          
74
Gaver indkommet til Holstebro museum i 1977
.
Af Ingerid Løn                                                  
77
Museumsforeningen for Holstebro og Omegn.                          81

_________________________________________________________________________________

» Nyboes Gård« –

en købmandsgård i

Holstebro

fra 1700-tallet 

 

af Rigmor Lillelund

Med landets første bygningsfredningslov i 1918, blev der
skabt mulighed for at frede huse og bygninger, der som det

hed i loven: »måtte være så værdifulde, at Samfundets interes-
ser må gå forud for den enkeltes«.
       I Holstebro betød det at 3 huse blev fredet i klasse B, og i
Borbjerg sogn, nu Holstebro kommune, ligeledes et hus i
klasse B.
       I Borbjerg sogn er der tale om Borbjerg Holmgård, en tid­-
ligere præstegård, mnr. 1 a, fra ca. 1750.
       I Holstebro by følgende huse: Bomhuset ved Sønderlands-
gade, mnr. 242, fra ca. 1794.  Rådhuset, mnr. 87, hovedfløjen
fra 1846, tegnet af arkitekt N. S. Nebelong og endelig Øster-
gade 35-37 også kaldet »Nyboes Gård«, mnr. 49 a og 50 a,
hvor forhuset kan dateres til ca. 1796 (fig. 1).
       Det er dette hus, »Nyboes Gård«, der i 1977 blev afkortet i
den østre ende, af hensyn til en kommende indre cirkula-
tionsgade, der blev planlagt i begyndelsen af 1960erne, i en
dispositionsplan for Holstebro kommune.
       Men hvem var egentlig denne Nyboe, der har givet bygnin-
gen navn, og hvor langt kan vi føre hans slægt tilbage?
       Blandet de slægter der prægede livet i Holstebro i 16-1700
årene var Nyboerne. Man træffer dem i de store gårde på
Sønderland og Vestergade1 og de var ejere af betydelige dele
af markjorden. Navnet formodes at have tilknytning til sted-
navnet Nybo syd for byen. En gren af slægten markerede sig
som købmænd og en af medlemmerne, Jens Nielsen Nyboe,
byggede en anselig gård på Østergade lige inden for bypor-

ten, gården fik senere navnet Nyboes Gård.

                                                                                                                            7

_____________________________________________________

 

Fig. I: Forhuset af Nyboes  set fra
øst. Billedet taget af Egsø få dage før ned-
rivningen af den østlige ende af huset
teråret 1977.

 

Lars Jensen Nyboe 1677 -1755

Bedstefaderen, Lars Jensen Nyboe fødtes i Holstebro omkring
1677. Egentlig hed han slet ikke Nyboe, det var moderens

slægtsnavn, men efterhånden tilegnedes navnet, i begyndelsen
som en forsigtig tilføjelse, senere som et selvfølgeligt kende-
navn. Man træfter ham i Holstebro i begyndelsen af 1700-
tallet. Han var da fadder ved søsteren Kirstens barns dåb.
Kirsten var gift med Hans Lauridsen Kiær, som tilhørte en slægt,
der blev kendt i byen. En anden søster til Lars var taget til
Amsterdam.
      En skatteliste 1713 fortæller, at Lars Jensen da var ugift og
boede hos forældrene, som han forsørqede 2. Indtægterne fik
han fra et landeri og desuden »brugte han Kramkurven«.

 8

_________________________________________________

 Fig. 2 Slætstavle over familien Nyboe
Vigtigt er linien Jens Larsen Nyboe-
Niels Larsen Nyboe – Jens Nielsen Nyboe

Lars Jensen giftede sig med Margrethe Nielsdatter, der var ot­-
te år yngre, og de fik fem børn. Ved dåbene sås medlemmer af

Nyboe-slægten (fig 2. )
    Det ældste barn fødtes 1716, men er sikkert død spæd.
    Niels Larsen Nyboe fødtes 1717. Han blev købmand i Holste-
bro og skal senere omtales.
Christen Larsen Nyboe fødtes 1720. Han valgte også handlen
og arbejdede en tid sammen med broderen Niels. Var ejer af
en firelænget gård på Sønderland, samt et par huse, deraf
Langerhus, som senere benyttedes til fattighus. Han giftede
sig 1749 i Holstebro med Anne Kirstine Simonsdatter Schøn-
ning, der døde 1775. Hun havde tidligere været gift med Pe-
der Busch i Holstebro. Anne Kirstine og Christen Larsen Ny-
boe fik tre børn, hvoraf Margarete, født 1750, blev gift med
Christen Conrad Lundsgård til Lergrav i Aulum.
    Købmand Christen Larsen Nyboe skænkede en lysekrone
og en pengegave til Holstebro kirke3. Han døde 8. febr. 1803
i Holstebro

9

____________________________________________

    Anne Larsdatter Nyboe fødtes 1722. Hun giftede sig 1751 med
Niels Bertelsen Nørgård fra Idom, men døde 1754 fra mand
og to børn 4
Jens Larsen Nyboe fødtes 1726. Han havde som brødrene lyst
til at handle og som 25årig begyndte han en forretning i for­-
ældrenes gård på Sønderland. Han havde ikke nogen egentlig
krambod, men varelagret spændte fra stoffer til fingerbøller,
skospænder, redekamme, spejle og knive, til et udvalg af
oversøiske krydderier 5, Jens Larsen Nyboe opgav senere
handlen og blev hører i Holstebro, senere degn i Vinding,6
Han var gift med Cathrine Elisabeth Braad og de havde syv
børn. Embedet i Vinding overtoges af svigersønnen Jørgen
Peter Tjellesen, som omkom en januardag 1825 på sogneskeI­-
let mellem Vinding og Vind7. Jens Larsen Nyboe døde 1796 i
Vinding og hans kone 1804.  
    Lars Jensen Nyboe tog borgerskab i Holstebro8 og var ejer af
en gård på Sønderjylland. Han kom i besiddelse af den ved et
mageskifte 17229. Desuden var han ejer af jord mange steder
på bymarkerne, noget var købt, men han havde også arvet
jord etter faderen. Det drejede sig om 15 vange som lå ved ve-
jen der gik til Halgård i Tvis10 

Skattelister fortæller, at det ikke stod så godt til med
økonomien.11  Alexander Madsen i Hodsager Kirkegård lånte
1728 Lars Jensen Nyboe 99 rdl. og da obligationen tinglæstes
21. sept. var underskriverne magister Michael Dorscheus og
Anders Nyboe, der var bror til Lars’ mor.12  Efterhånden blev
en  gæld til købmand Poul Hansen i Viborg for stor og okt.
1729 pantsattes gården på Sønderland med indbo, avl og
besætning.13
 Indboet bestod af kister, borde, bænke, et skab med fire

døre og et lille rødt skab, samt en del stole med broget be-
træk.
   Der nævnes et spejl med sort ramme, syv papirtavler, en ta-
bulet med et dusin glas, et par store messinglysestager og fjor-
ten skålpund tin, bestående af fade, smørkande, lysestager og
bæger. Der var brændevinskedel med tilbehør, øltønder og
kar, krus og lignende til brug i husholdningen, samt en del
sengetøj. Desuden nævnes et lager af hør, hamp og træ. Be-
sætningen var på to heste, fem kreaturer, ti får og et par svin.
Der var sået tre tønder rug i marken og beholdningen i laden
var på seksten traver rug og fem traver byg. Der var to vogne
og en plov på gården. 

10

  __________________________________________________

       Da der 1743 skulle betales skat redegjorde Lars Jensen Ny
boe for situationen.14 Gården og markjorderne kunne højst
sættes til 210 rdl. og han ejede ingen værdier i form af guld,

sølv eller rede penge, derimod skyldte han 233 rdl. og 3 mark
bort og det gav jo et minus på 23 rdl. og 2 mark. – »Min Næ-
ring og Brug angaaende, da haves ei det ringeste at leve af
uden en liden Avl i Marken, hvortil jeg slet ingen Folk holder
uden os selv, at saaledes i Sandhed er, med Ed bekræftes om
forlanges
      Holstebro, den 5. October 1743. Lars Jensen Nyboe. «
    Han tilføjede, at han havde to gamle heste om sommeren,
men ingen om vinteren.
     Sønnerne Niels og Christen drev handel fra gården og 1748
købtes den af Niels, der udbetalte gælden og gav forældrene
aftægt.
     Lars Jensen Nyboe døde 1755 og Margrethe 1760. 

 Niels Larsen Nyboe 1717-1783 

Niels Larsen Nyboe døbtes 29. nvb. 1717 i Holstebro kirke. Han
blev storkøbmand og købte blandt andet ejendommene på
Østergade i Holstebro, hvor senere sønnen Jens Nielsen Ny-
boe byggede Nyboes Gård.
     Niels Larsen Nyboe fik allerede 1739 borgerskab til »en li-
den Krærnmerhandet«.15 Han begyndte virksomheden hjem­-
me i forældrenes gård og arbejdede en tid sammen med bro-
deren Christen.
    Da der 1743 skulle angives formueforhold i anledning af en
påbudt skat på formue, heste og karosser, skrev den unge
købmand ».16
   Jeg opholder mig hos min Fader og ejer hverken Huus el-
ler Gaard, March eller Marchjorder, Guld eller Sølv, men er-
nære mig af saare lit Høcherie nu på en tre Aars Tiid, da godt
Folk haver betroet mig og ved samme, nest Gud, opholder
baade mig og mine gamle affældige Forældre, saa naar jeg gi-
ør overslag paa min bortskjyldige Giæld, kand haves i behold
50 rdl., at saaledes er i ald Sandhed testerer Niels Larsen Ny-
boe.
    Holstebro, den 5. October 1743.
    «Niels overtog 1748 forældrenes gård og handlen udviklede
sig – »hos Niels Larsen Nyboe og Broder Christen Larsen Ny-
boe, som hid indtil haver staaet og været i Handelen Interes-
serit med hver andre«.
17

                                                                                                     11

 ____________________________________________________

 

 Man ser hvad der var på lager af udenlandske varer
6 al, hvid Canifas, med Københavns
Manufacturs stempel uden Toldseddel
64 al blommet Cartuni 10 stube uden stempel og told-
4 al dito i 2de stube seddel, blev derfor
stemplet
 8 al Bilfelt Lærret, befandtis med Colding
 toldstempel paa  uden toldseddel
6 dusin Cartuns Tørklæder i 8te stube  uden stempel og
 4 Bastes Tørklæder  toldseddel, blev
 stemplet
12 al Floretbaand uden told seddel
 140 al diverse Colleur Bindeler
1 pund Sejgie Lack er foreviist Warde
toldseddel af 10. juni 1749
3 dosin smaa Nørrenbergs speile  uden toldseddel
8 dosin gemeen store og smaa Knive,  ingen toldseddel
er forevist Ringkiøbing told seddel  forevist på de
af 11. Juni 1743 paa de 2 dosin  6 dosim
5 par Karder, er forevist Ringkiøbing
toldseddel af 11. Juni 1743
 4 dosin Horn Kamme  ingen toldseddel
2 dosin Ben dito  forevist
2 dosin Saxer, er forevist Ringkiøbing
Toldseddel 11. Juni 1743
600 stk. Sey søm  ingen toldseddel
16 pund Skiør Søm  forevist
4 pund Pudder
4 dosin Sye Ringe og Fingerbøller, sambt
1/2 dosin Brev Knappenaaie, er forevist Ring-­
Kiøbing toldseddel af 11te Juni 1743.
2 dosin Messing Skospænder  uden toldseddel
3 Messing Røgtobaksdaaser  uden toldseddel
1 dosin smaa Messing Snuftobaksdaaser
1 gros Been og Horn Knapper
1 dosin Messing Kridhuse  ingen toldseddel
andet Nørrenberger Kram  forevist
af Værdi 3 mark
 1 Skippund Hør
2 Lispund Hamp
4 pund Amdam, er forevist Varde toldseddel
 10. Juni 1749 på 8 pund
12 pund hvid dito, er forevist Ringkiøbing  ingen toldseddel
toldseddel af 11. Juni 1743 på  forevist på
10 pund  2 pund
40 pund Svedsker,
46 pund Rosiner
20 pund Corender
4 pund Mandler
10 pund Peber

12

________________________________________________________

 

16 pund Ingefær
5 pund Spis Kommen,
8 pund Indigo
16 pund brun rødt
40 pund Annis
% pund Moskater
6 pund Bleghvidt
1/4 pund Moskatenblom
er forevist Warde toldseddel af 10de Juni
1749
3 pund Wiinsten ingen toldseddel
10 pund Krap ingen toldseddel
7 pund Sandel ingen toldseddel
10 pund Perlegryn, er forevist Ringkiøbing
told seddel af 11 . Juni 1743
16 pund Alhaand er forevist Warde toldseddel ingen toldseddel
forevist på de
6 punnd
1 tønde 3 skp. dansk Kommen ingen toldseddel
4 pund Galæbler er forevist Ringkiøbing
toldseddel af 11. Juni 1743 på 12 pund
1 pund hvid Seebe, er forevist Warde told­
seddel af 24. Maj 1747 på 4 Pund
4 Pund Caffebønner, er forevist samme
toldseddel
5½ Lispund Allund ingen toldseddel
% pund Svogel forevist
4 pund Hagel
6 pund Vietril
1 anker Rapolie
1 tønde Tran
1 skippund Hør uden toldseddel
5 lispund Hamp
8 tønder Tran
30 skippund Norsk Jern
5 lispund Homle
4 tønder Spansk Salt
50 pund smaa Jern Ballieringe
1 riis graa Papir
smaa Rør til Skiørter af værdi 1 rdt.«

Desuden var der en del norsk tømmer og indenlandske va-.
rer.
      Brødrene Nyboes købmandshandel deltes. Man ser, at Ni-
els Larsen Nyboe 1752 havde udvidet varelageret til også at
omfatte the. En sending var købt på marked i Skive.
      Den 3. juli 1750 indgik købmanden ægteskab med enken
Christine Pedersdatter Blom i Holstebro og parret bosatte sig
i Østergade, overfor nuværende Nyboes Gård. De fik sønner-
ne Jens, Lars og Peder

                                                                                                 13

 _____________________________________________

    

     Den ældste, Jens Nielsen Nyboe, født 1752 og død 1820, blev
kendt som bygherre af Nyboes Gård og omtales senere.
  Lars Nielsen Nyboe fødtes 1755 og døde 1787. Han studerede
teologi og efter embedseksamen fik han 23. jan. 1782 konge-
lig godkendelse af et kaldsbrev til præsteembedet i Naur-Sir,
udstedt af kammerjunker Jermiin til Ausumgård. Lars Nyboe
flyttede til Naur præstegård og senere på året fik han sig en
kone. Hun hed Karen Benzon og var jævnaldrende med Lars
og som han opvokset i Østergade. Hun var født i Hvidbjerg
på Thyholm som datter af sognepræsten magister Laurids de
Benzon og hustru Johanne Marie Poulsen. Efter pastor Ben-
Ions død flyttede enkemadammen til Holstebro, hvor hun
købte hus på hjørnet af Østergade og Lille Østergade. Her
stod Karen og Lars Nyboes bryllup 7. nvb. 1782. De fik et par
børn, der døde spæde, og 9. decb. 1786 fødtes Christine. Hun
hjemmedøbtes og fremstilledes i Naur kirke 20. jan. 1787, bå-
ret af fru de Jermiin til Ausumgård. De øvrige faddere var fru
justitsråd Jacobi fra Holstebro, jomfru Constance Krarup fra
Vejrum, pastor Billeschou fra Hjerm og mons. Jens Nielsen
Nyboe fra Holstebro
     Lars Nielsen Nyboe døde i april måned 1787 og Karen
Benzon få år senere. Deres datter Christine voksede op hos
farbroderen i købmandsgården i Østergade i Holstebro. –
Hun fik en trist skæbne. –
    Christine Nyboe traf en ung mand, som tjente i Holstebro.
Han hed Peder Christensen Bladberg og var fra Mejrup. Den
25. juli 1818 stod deres bryllup i hjemmet i Østergade og  alt
tegnede sig sikkert lyst for de unge. De skulle overtage hoved-
parcellen af Bastrup i Naur, der netop havde været til auktion.
Købmand Jens Nielsen Nyboe kautionerede.
    Som så mange i årene efter statsbankerotten kunne de ikke
klare forpligtelserne og da de også tabte en retssag var alt
tabt. Christines arv på 1407 rdl. var brugt. De måtte forlade
gården og fattigvæsenet skaffede ægteparret og deres to små
døtre husly i huset Altfornær ved sogneskellet til Sir
     Peder Christensen, nu kaldet Peder Bastrup tog plads som
karl på Søllergård i Vejrum
     Aret 1826 blev tungt for familien. Peder Bastrup tog til Fyn
og hans videre skæbne kendes ikke. Døtrene blev udtinget
den ene til Alstrup, den anden til Falsig i Naur. Christine Ny-
boe fik den ydmygende besked, at hun skulle gå på omgang i
sognet, det vil sige, hun skulle have kost og logi en dag for
hver tønde hartkorn en gård havde. – Sognets fattigprotokol

14

______________________________________________________

fortæller, at der 1829 ydedes hjælp til medicin til almis-
selemmet Stine fra Bastrup. Den 23. okt. 1830 døde hun på en
gård i Vognstrup i Naur. Hendes fatige ejendele solgtes på
auktion.
Købmand Niels Larsen Nyboes yngste søn, Peder Nielsen Nyboe,

fødtes 1758 og døde 1820. Han havde “mangel paa
Foestands Kræfter” og opholdt sig efter forældrenes død hos
Broderen Jens.
Niels Larsen Nyboe nøjedes ikke med at handle med
købmandsvarer, men drev omfattende handel med gårde og
jord. Da forældrenes gård købtes 1748  var han allerede ejer af
en tilstødende gård og en del markjord. Gård og jord solgtes
1753 til broderen Jens.
Gården, som købmanden og hans kone flyttede til efter gif-
termålrt 1750, var en firelænget bindingsværks gård på Øster-
gades syside, opført efter branden 1733. Her foregik hand-
len fra boden og i årene 1765-82 havde købmanden 5-7 tje-
nestefolk i sit brød18  (fig. 3).

”                                                                                                                                       

    

     

Fig 3. Prospekt af Holstebro, set  fra syd,
1768.  Nyboes Gård ses liggende til højre  i
billedet, nord for Storåen, for enden af
Østergade.
Fra Pontoppidans “Danske Atlas”

                                                      

                                                                                                    15

____________________________________________________________________  

 

Fig. 4 Plan over Holstebro by, 1767 Ny-
boes gård ligger ved Øster bom, nr. 19 på
kortet.
Fra Pontoppidans ” Danske Atlas”

 

    Der købtes og solgtes markjord på Sønderland, Østermark,
Vestermark,  Brunbakken, Gammel toft, Lamsvig og mange
flere steder. Der købtes gårde og huse på begge sider af
Østergade. Her skal nævnes en handel, som fandt sted 13.
marts 1769.19 Da erhvervede s den gård, som sammen med na-
boejendommen, blev til Nybocs Gård.
    Gården havde tilhørt sr. J ens Ebbesen H olst, som 1755
havde købt den at Johannes Paludan på Staushede i Nr. Fel-
ding.
    Sr. Holst havde mistet sin kone Karen Thim og satte nu hus
og hjem til auktion.
    Ved auktionen – »har Kiøb- og Handelsmand, Velfornem-
me Sr. Niels Larsen Nyboe  ladet sig som højstbydende tilslaa
fornævnte Stervboes tilhørende Gaard ved denne Byes Øster
Port beliggende, med Gaardrum, Brønd og Hauge, samt alle
Huse og tilhørende Bygninger, ligesom samme den Tid var
og forefandtes. Benævnte Gaard berettes at være grænsende
med vester Side til salig Maren Buschs Arvingers Hus og
Ejendom, nørre side til den dertil hørende Kaalhauge, lige
som samme er og forefindes, indhegnet med Diger og Plan-

16 

fortsætte [ Aarhus Museun Årsskrift 1977  II ]

____________________________________________________________

Back To Top