Koldby – 1916

Jydske byer og deres mænd 

Koldby

             I Sognets østlige Del ca. 1½ km øst for Hørdum Stationsby ligger Koldby, der i Retning fra  Syd  til  Nord gennemskæres af  Landevejen fra Thisted til Oddesund og i Retning fra Vest til Øst af Forbindelsesveje mellem Hørdum Station og Skyum saaledes, at der dannes en Korsvej midt i Koldby By. Koldby er et af Thylands smukkeste Steder. Hvad der især bidrager  til at give Byen et saa venligt Udseende, som Tilfældet er, er den anselige og smukke Have, som allerede er anlagt i Aaret 1866 af Johannes Nyboe og hører til den nu i 1908 nedIagte Koldby Kro.
Hvem, der er kendt paa Egnen. kan ikke nævne Navnet Koldby uden at sætte det i Forbindelse med Navnet Nyboe. Hvad Koldby er blevet til gennem Aarene det  er den blevet     i Kraft af, hvad Joh. Nyboe har virket og øvet. Han har utvivlsomt været Thylands mest virksomme, mest forudseende og mest initiativrige Mand. Fra smaa Kaar arbejdede han sig op til at blive Egnens Krøsus. Han er født i Nees paa Mors; men Faderen købte senere en Gaard i Holstebroegnen, hvor Joh. Nyboe allerede som Dreng viste sine medfødte Evner og sin Lyst til at handle. I sin Ungdom rejste han rundt somKræmmer og faldbød sine Varer og kom ogsaa til Thy, hvor han paa Tøttrupgaard – en større Gaard her i Hørdum Sogn – fandt hende, der skulde blive ham en trofast og overmaade dygtig Hustru og Husmoder. I Aaret 1856 købte Nyboe den gamle kgl. privilegerede Koldby Kro; men allerede to Aar efter byggede han paa den anden Side Vejen den nye Krobygning, som den Dag i Dag er en af Byens mest anselige Bygninger. Koldby Kro har gennem Tiderne, lige til den i 1908 blev nedlagt, været Thylands bedst renomerede Kro. Det var et Sted, hvor de Rejsende vidste, at de fik det bedst mulige for Pengene, baade hvad Logi og Forplejning angik. Joh. Nyboe og Hustru var et Par overordentlige agtværdige Krofolk, der ikke tjente deres store Formue ved at lade Folk beruse sig der,
Nedskriveren af disse Linier har saaledes hørt fortælle, at en Gang efter Flyttetid, Maj eIler November, kom der et Par Karle ind for at faa et Par Bajere. Nyboe kendte dem ikke, da de nys var kommen til Egnen; men ved at udspørge dem, erfarede han, at de tjente paa Gaarde i Nærheden, og saa sagde han paa den ham egen bestemte Maade: “I kan just ingen Bajere faa her, brug I jer Penge til noget nyttigere!”

Parti fra Koldby

Parti fra Koldby

 Nyboes Interesse var vidtomspændende. Først og fremmest interesserede han sig for det, som var hans Hovederhverv, nemlig Kreaturhandel.
Han var kendt  overalt i Thy og paa Mors, hvor han opkøbte Folks Køer og magre Stude, som han i store Flokke lod drive til Husum  Marked; Banen var jo endnu ikke kommen. Han tingede ikke med Folk, naar han var ude paa Handel, men gav et raskt Bud, og blev det ikke modtaget, var han ude af Døren med det samme. En overmaade hurtig Fodgænger var han, og det fortælles ogsaa om ham, at han en Gang, da han var paa Farten.. kom op at køre med en Mand, men bad lidt efter om at maatte komme, af, da han ikke havde Tid til at køre. Han havde adskillige Gange gennemkrydset baade Thy 9g Mors paa sine Ben.
Plantningssagen havde ogsaa hans store Interesse, hvad bl. a. den store og smukke Have ved Koldby.Kro vidner om, ligesom han ogsaa med Energi kastede sig over Hededyrkningen. Han købte saaledes et Engstykke samt 17 eller 18 Hedeparceller sammen i det nærliggende Harring Sogn og fik derved en Ejendom paa ca. 100  Tdr. Land, og der b;yggedes en Gaard, som nu hedder Harring Hedegaard. Nyboe forstod at drive Hede op; han gennemdrænede jorden og gav den Mergel og skyede i det hele taget ingen Bekostning i saa Henseende. Byens Udvikling laa ham ogsaa stærkt paa Sinde hvad de mange Bygninger, som han har bygget i Koldby, noksom vidner om. Han fik saaledes bygget en Smedje, et  Bageri, Apoteket samt Lægeboligen; de to sidste opførtes 1876.. Nyboe var ogsaa virksom for at skaffe Egnen et Sygehus og i Forbindelse med Amtsraadsmedlemmerne Nyby, Øland og Korsgaard, Tøttrupgaard, lykkedes det at føre Planen igennem, idet Nyboe tilbød at give Byggegrund under Forudsætning af, at det blev bygget i Koldby, hvad det altsaa blev.
Fra Midten af  Tresserne, til Banen i 1882 kom, var Postbesørgelsen mellem Thisted og Oddesund samt Vestervig overdraget til Nyboe. Kun to Dage om Ugen, Torsdag og Søndag kørte Posten til Vestervig. Som allerede omtalt var Nyboe en overmaade forudseende Mand, saa at han, da Banen kom, havde sikret sig de jordstykker nærmest Banen, hvor det kunde forudses, at Stationerne vilde blive saaledes f. Eks. i  Sjørring, Hørdum og Hurup.
Gennem mange Aar var der store Markeder samt Stats- dyrskue knyttet til Koldby; nu er Dyrskuet forlagt til Thisted og Markedet til Hørdum Station, vistnok 1902. Offentlige Hverv havde Nyboe saa vidt vides ikke, men det er ganske naturligt; thi en Mand, hvis mange Interesser gjorde, at han bestandig var ude paa Fart, kunde selvfølgelig ikke hav,e med kommunale eller andre offentlige Sager at gøre, han havde simpelt hen ikke Tid. Nogen Forhandlings- eller Mæglings- mand har han sikkert ikke været; hvad han var, det var han helt, og for ham var noget enten meget godt eller ogsaa meget slet; Mellemstandpunkter laa ikke for ham. Et lille Vers rinder mig i H u, og det hedder: “Skal alt sig vel i H uset føje, med alt hav selvet vaagent øje”. Dette lille Vers passer i særlig Grad paa den gamle Fru Nyboe, hun udfoldede den samme Energi i Hjemmet, som hendes Mand udenfor – Nyboe vidste, at selvom han rejste ud, skulde alt nok blive passet; hun passede først og fremmest Hjemmet inden Døre. men hun havde ogsaa et vaagent øje med Bedriften derude.
Hørdums Kirke har og vil have til senere Tider et synligt Minde om Joh. Nyboe og Hustru, idet de har skænket det store og udmærkede Orgel, som findes der.
Da Nyboes i 1907 fejrede deres Guldbryllup, stiftede de et Legat paa 2000 Kr. for Konfirmander i Skyum-Hørdum Kommune under Navnet: ”Joh. Nyboe og Hustrus Guldbryl- lupslegat”. Legatbestyrelsen er Sognepræsten og Kommunens samtlige Ene- og Førstelærere. Portionens Størrelse er 20 Kr. og uddeles til de Konfirmander, der saavel i deres Skoletid som under deres Konfirmationsforberedelser har udvist den bedste Flid og Opførsel.  I Aaret 1908 døde Nyboe; hans Hustru overlevede ham ca. 3 Aar. Et stort og imponerende Monument paa Hørdum Kirkegaard viser Stedet, hvor det hæderlige Ægtepar hviler.
Byens første Næringsdrivende var Smed N. P. Nielsen, Skomager Andersen samt Dyrlæge Søgaard Christensen. Alle disse begyndte deres

Johs. Andersens skotøjsforretning

Virksomhed i 1878 og er virksomme hver i sit Fag den Dag i Dag.  Smed Nielsen er bekendt som en dygtig og solid Mester, der har ondt ved at blive fortrolig med vore Dages høje Daglønne. I den første Tid boede han til Leje i den af Nyboe opførte Smedie; men for en Del Aar siden byggede han sig et nyt Hus. En Søn af ham driver , en Cykle forretning i Koldby. Skomager Andersen begyndte under smaa Forhold; men ved Flid og Energi har han drevet Forretningen op til at blive Egnens smukkeste og bedste.   I 1910 brød han sit gamle Hus ned og byggede et nyt og smukt Hus midt i Koldby By. Skomager Andersen var Medstifter af Skyum-Hørdum Sygekasse, der oprettedes 1894, og han har været dens Formand siden 1903. Egentlig eksisterede Sygekassen 3 Aar forud for 1894, men som Medlem af Jydsk Husmandsforening. Virksomheden begyndte med et Medlems-antal af 53 og en Kapital paa 78 Kr. Nu tæller Sygekassen 700 Medlemmer, og Formuen er vokset til 3000 Kr. Lidt før Andersen var bleven valgt til Formand, var han valgt ind som Vurderingsmand i Husmandskreditforeningen.  Endnu skal tilføjes, at han bestyrer den for ca. l Aar siden oprettede Telefoncentral i Koldby.
.               Dyrlæge Søgaard Christensen kan nu se tilbage paa snart 40 Aars Praksis, og han er kendt som en kundskabsrig og dygtig Dyrlæge, der gennem de mange Aar hun vundet sig en stor Venne- og Kundekreds. I de første mange Aar boede Dyrlægefamilien til Leje i det gamle Bageri, der som omtalt blev opført af Nyboe; men ogsaa her gælder det, at det gamle er forbigangen, og alt  er blevet nyt, idet han for en Del Aar siden selv lod bygge.

 Koldby Sygehus

              Den første Køb mand var G. P. Skaarup, der kun drev  Forretningen,  som solgtes til nuværende Købmand Chr. Møller i Aaret 1884.  Dermed gik Forretningen ind i et solidt Spor og fik sig snart en stor og god Kundekreds.  Købmand Chr: Møller er kendt som en reel, dygtig og human Forretningsmand. Kolonial- og Grovvareforretningen er nu overgaaet til Sønnen Carl  Møller – vel nok mest for at have en Gerning. – driver en mindre Manufakturhandel, der mangeAar har været knyttet til Forretningen.
Den første Sygehuslæge var Bloch; han kom til Koldby 1876 og flyttede vistnok i 1904.
efter ham kom Dr. Nielsen. som i 1913 afhændede sin Praksis til den nuværende Læge i Koldby, Haslund, der, hvad ogsaa var Tilfældet med Dr. Nielsen, har en meget’ stor Praksis. Dr. Haslund lagde sig ret snart i Selen for at skaffe mere Plads paa Sygehuset. og ved ihærdigt Arbejde lykkedes det ham at faa Autoriteterne interesseret for Sagen, og Tanken er nu bragt til Virkelighed, idet Sygehuset i Fjor blev betydeligt udvidet, saa at det nu kan afgive Plads til 25 a 30 Patienter. Dr. Haslund er kendt som en meget sikker og dygtig Operatør.
Koldby Skole laa oprindelig i Hørdum Sogns allerøstligste del, Tøttrup, men flyttedes i 1884 til Koldby. Skolens Lærer.var paa den Tid Medom Christensen, der søgte Afsked i 1911 og bor nu i Herning. Igennem mange Aar blev der i Koldby Skole under Medom Christensens dygtige Ledelse drevet en velbesøgt Teknisk Skole. Efter Medom Christensen kom Lærer Westrup, der efter 4 Aars Forløb forflyttedes til Odby ved Uglev. Skolens nuværende Lærer er Buus Jensen.
Byens driftige Bager, Viggo Nielsen, har opført et nyt Bageri samt Beboelseslejhed og driver tillige et Afholdshjem.

Parti fra Koldby

             Selvfølgelig findes der nu en :hel Del andre Næringsdrivende end de, som alt er nævnt, f. Eks. Bygningstømrere, en Skræder, en Karetmager, en Maler o. s. v.
Endnu har jeg kun at tilføje, at der paatænkes opført et Alderdomshjem i Koldby. Ideens Fædre er Maler Pedersen, Hørdum, Skomager Andersen, Koldby, og Smed N. P. Nielsen, Koldby. Byggegrund er skænket af førnævnte Købmand Chr. Møller
Det var i Korthed, hvad jeg har ment at burde føre frem, da Pladshensynet begrænser Stoffet, der ellers i en kyndig Skribents Haand var tilstrækkeligt til en tyk Bog.
Og saa en hjertelig Tak til de ‘Borgere, der saa beredvilligt har givet mig de Oplysninger, hvorefter nærværende Skildringer er givet.