skip to Main Content

Holstebro Museum Årsskrift 1977 II

ger.  Øster side til Vejen, som løber østen om Gaarden og be-
meldte Kaalhauge og synder side til Gaden.« (fig. 4)
    Samtidig købtes en lille  toft som lå på modsatte side af ga-
den, nabo til gården hvor Nyboe boede.
    Den købte gård var firelænget og af bindingsværk med tag
af strå 20 Huset mod gaden var 18 fag lang og havde kvist mod
gården. Del var indrettet til krambod, dagligstue, øster– og

vesterstue, sengekammer, kamre, køkken, bryggers og  jord-
kælder. Stalden mod vest var på 16 fag, laden mod nord 9 fag
og et laderum mod øst var 12 fag lang og havde kvist.
    Der holdtes også auktion over løsøret og købmand Niels
Larsen Nyboe erhvervede en del. 21  Visse ting var det praktisk
at lade blive på gården, der nævnes bilæggerkakkelovnen. et
par sengesteder. Hvoraf  den ene var en blåmalet himmelseng
med kulørt omhæng, samt en ege kiste. Desuden købtes en
hvid cannifas  adrienne, en rød graditur kåbe med foer, samt
duge, håndklæder, pudevår, 12 papirs skillerier. et par store
gamle vægtskåle og en treledet guldring.
    En sortstjernet hoppe fik lov at blive på garden og Nyboe
sikrede sig skovle, grebe, stiger og en hestehud.
    Møddingen i gården overtog den ny ejer også.
   Den 14. juni 1783 satte Niels Larsen Nvboe  for sidste  gang
sit  navn under på en købekontrakt. Denne gang drejede det
sig om en gård på Østergades sydside.
    Niels Larsen Nyboe døde 7. aug. 1783 og begravedes 13.
aug. og begge kirkens klokker ringede en halv time.22
    Købmand Niels Larsen Nvboe og hans kone havde fået

kongelig bevilling til at den længstlevende kunne sidde i uskif-
tet bo. Det lå dem på sinde, at de tre sønner fik hvad de hver
især kunne tilkomme. Den ældste søn Jens havde overtaget
ejendommen overfor og han havde ydet dem så mange tjene-
ster, så de ønskede, at  han forlods skulle have 200 rdl. når bo-
et blev gjort op. Lars var igang med de teologiske studier og
skulle have 50 rdl. – »naar det falder ham belejligt at tage sin
Dimission fra Academiet« og 50 rdl. når han ordineredes til
præst.
    Peder var skrøbelig og skulle sikres 200 rdl. før der deltes.
    Christine Nvboe solgte 6. juni 1787 gården syd for gaden
og 26 agre markjord til sønnen Jens Nielsen Nvboe.23
    Hun blev syg og måtte have »medicamenter« hos apoteker

Faber. Karen Løgh var hende til stor hjælp i den tid og ma-
dam Nyboe gav hende da også 20 rdl. – »som en Erindring
for hendes Venskab og Codhed.«

17

__________________________________________________

18

_________________________________________________________________________________

 

  ___________________________________________________________________________________________

    En værdifuld »indlagt« dragkiste var nok værd at se nærme-
re på. Trak man første skufle ud sås sølvtøjet –
»1 Sølv The Potte med Fad vog 43 lod. a 3 mark
4 nye Sølv Spiseskeer vog 15 lod a 3 mark
2 gI. dito vog 6 lod ½  qv. a 3 mark
6 Sølv The Skeer vog 5 lod 1½ qv. a 3 mark
1 dito Sølv Sukker Klemme vog 1 lod 2½ qv. a 3 mark lodet
2 Sølv The Skeer gI. vog 1 lod 2½ qv. a 3 mark
1 par Sølv slet Knapper 1 mark 8 skilling
1 Sølv Bægger vog 15 lod 3½ qv. a 3 mark lodet
l Sølv Daase med Porcellains Laag 4 mark
1 Sølv Fingebølle 1 mark
3 Spesier af 1 rdl. 1 mark er 3 rdl. 3 mark
1 par Sølv Skoe Spænder vog reent Sølv 3 lod 2½ qv. a 3
mark
1 engelsk Sølv Penge 1 rdl
1 Dobbelt Crone 1 rdl. 2 mark
3 Hollandske Sølv penge 2 mark 4 skilling.«

Desuden var der snusdåse, kridthus og en mængde kraver,
kapper og tørklæder, samt sørgetøj bestående af flor, slør og
en sort fløjls hue.
    Anden skuffe gemte lagner af hørlærred og store og små
duge og servietter. Man aner, at der kunne dækkes et smukt
bord hos købmandens.
    Tredie og fjerde skufle indeholdt madam Nyboes tøj og
hun kunne godt bevæge sig i det bedre borgerskab i Holste-
bro. Et par af hendes dragter indbragte ved den senere aukti-
on så meget at der kunne købes en ko og et par får for sum-
men. Her skal ikke nævnes den daglige beklædning, men hvad
man tormoder hun tog på ved testlige lejligheder.

  »1 blaae silke Damaskes Kaabe med multums Dræt og Sølv
Hager
1brun Damaskes Fruentimmer Kiole med Forklæde
1 blaae blommet Bomulds tøjes Kiole
1 violet og hvid Fruentimmer Damaskes Adrienne
1 Gras de Tours rød Kaabe med Graaeværk foeder og sølv-
hager
1 bruun Zirtses Jakke og Skiørt af Kartuun
1 sort Klædes Fruentimmers Kiole og Krave
1 blaae Stoffes ærme Kaabe med rødt multums foeder

20

_________________________________________________

1 dito sort Gros de Tours Kaabe med Bajs foeder og Sølvha­-
ger
1 gI. brun silke Stoffes Trøje
1 dito brun Stoffes
1 dito brun og hvid Damaskes Trøje
1 brun Sirtzes Jakke og et dito Skiørt
1 grøn stribet Skiørt.«

Desuden var der mange alen stof af forskellig slags, så der
blev ikke mangel på stof til en kjole i det hus.
    Der var to køkkener hos Nyboe og her var jerngryder og
pander, jydepotter og fade, kaffekværn, trætallerkner, degne-
kar og andre dele til husholdningen. Der blev også plads til
spinderok og en fyrretræskiste.
    Metalgenstandene havde plads i spisekammeret. Her næv-
nes messinglysestager, lysesaks, morter og fyrbakken. Af kob-
ber havde man thekedler, fyrfad, fiskekedel, kasseroller, for-
me, tærtepande med låg, bakkelsesform og tragt. Der var fem
tunge tinfade og seksten tallerkner af samme materiale, samt
nogle krus. Så nævnes vaffeljern, æbleskivepande, skægmand,
rnellemmadskurv, bøtter, skåle og en del gule stentallerkner.
    Man fremstillede brændevin i bryggerset, det fortæller red-
skaberne. Her var nemlig kobbergruekedel. den vejede 54
pund, samt kobberhat og piber, et meskekar, saml et større
udvalg i baljer, tønder, ankre og spande. – Rummet må ha’
været meget stort for  at kunne rumme de mange dele.
    Ude på gårdspladsen var et vandtrug, man havde jo kreatu-
rer. Efter købmand Nyboes død dog kun tre køer, seks får og
et par lam.
    Madam Nyboes ejendele gik på auktion og det var en begi-
venhed, der nok var værd at overvære.26  Hvor mange der kom
til gården i Østergade bare for at se, det er ikke til at sige, men
85 personer gik derfra med genstande.
    Hvem var det så der mødte frem? – Man så byfoged Jacobi,
postmester Grøn, sognepræsten hr. Groth, kirurg Drebing,
assessor Borreby og andre af Holstebro bys borgere. Der kom
også folk fra omegns sognene, ja helt fra Haderup, Gudum og
Ulfborg. Nyboerne bød livlig, sønnen Jens Nielsen Nyboe fik
130 ting, farbroderen Christen Larsen Nyboe 21 – han var
særlig interesseret i sølvtøjet og var da også heldig at få en del
med hjem.                                                                             

                                                                                                     21

____________________________________________________

 

Jens Nielsen Nyboe 1752-1820

Den 12. okt. 1752 fik købmand Niels Larsen Nyboe og hans
kone Christine deres første barn døbt. Barnet tik navnet Jens
efter Christines første mand, sådan var skik og brug. Det blev
Jens Nielsen Nyboe, der blev faderens efterfølger. Han drev for-
retningen videre med stor dygtighed og ombyggede køb-
mandsgården.
   Kort efter faderens død i 1783 købte Jens Nielsen Nyboe en
plads i Holstebro kirke. Han fik – »en Stade i Kirkens lange
Gang paa Syndre Side Nr. 4« og prisen var 1 rdl. og 2 mark.27
    Den 2. dec. 1784 viedes han i Ringkøbing til jomfru Anne
Jensdatter Strandbygård. De fik 1785 datteren Christine, som
døde 1787. Året efter døbtes igen en datter med dette navn.
Hun opholdt sig en tid i Vognstrup i Naur. Viedes 1822 i Au-
lum  kirke til  købmand Svend Nielsen Aabye fra Holstebro.
Christine Nvboe døde 19. juni 1841 i Holstebro.
    Anne Jensdatter Strandbygård fik  25. juni 1791 en dødfødt
dreng og 2. juli døde hun, kun 32 år gammel.
    Ægteparret havde 1788 fået kongelig bevilling til at den
længstlevende kunne sidde i uskiftet bo – »saalænge den i een-
lig Stand forbliver« 28  Senere kunne der så skiftes med sam­-
frænder. 1792 tænkte købmand Nyboe på, at indgå et nyt  æg-
teskab og tirsdag den 1. maj kom Anne Jensdatter Strandby-
gårds familie til Holstebro for at være med når der skulle skif-
tes. Faderen boede på Tranemose i Velling og en bror var
købmand i Ringkøbing. Boet blev gjort op og man ser, at
købmand Nyboe 1792 var ejer af gårde på begge sider af
Østergade, samt et betydelig antal agre på byens mark. Besæt-
ningen var på dette tidspunkt på fem køreheste  tolv køer, en
kalv, tre galte, syvogtyve får og treogtyve lam. Der var fem
beslagne  vogne i  købmandsgården. En del penge var tilgode
hos  folk og købmanden skyldte en smule til købmænd i Ål-
borg, Hamborg, Altona og Amsterdam.
    Købmand  Jens Nielsen Nyboes bror Peder, der jo var sva-
gelig, havde arven efter forældrene stående i forretningen.
Det drejede sig om 1732 rdl. Desuden var brordatteren Chri-
stine fra Naur hos købmanden. Hendes arv var også i for-
retningen, her drejede det sig om 1409 rdl.
    Der blev dog 1000 rdl. til hans egen datter Christine i mø-
drene arv – »Og da dette Boes Indtægt paa det nøjagtigste er
anført den umyndige til bedste, saavel som og at Enkeman-
den viiser den faderlige Kiærlighed ei  alene at skiænke sin

22

______________________________________________

Fig. 5 Nyboes Gård, set fra nord, til ven-
stre i biledet. Hestevognen kører på  Eng-
havevej, medens vejen der går ned langs
husene er Ahlgade. I baggrunden fabrikant
Færchs villa, opført 1905, og Holstebro
aktiebryggeri  Foto 1906.

 

 

 

 

Datter den ham efter Loven tilkommende Broderlod, men til­
lige indgaar paa en anstændig Maade at underholde hende
med Føde og Klæder og efter hendes Stand lade hende oplæ-
re, saavel i hendes Kristendom, som andre Fruentimmer Vi-
denskaber, saa kunde foranbenævnte Datterens nærmeste
Frænder ikke andet end fuldkommelig være fornøiet med det
hele, og herved aflægger den forbindtligste Taksigelse  for Fa-
derens under dette Samfrændeskifte viste særdeles Kiærlighed
og Godhed for sin Datter.«
    Den 18. okt. 1792 var der bryllup i Holstebro. Købmand
Nyboe giftede sig med jomfru Anne Cathrine Nielsdatter
Særkjær, der var født 1758 og var datter af Niels Jensen Særk-
jær og hustru Johanne Thøgersdatter, Holstebro.
    Forloverne ved brylluppet var købmand Niels Lauridsen
Kjær, der var gift med en søster til bruden, samt Niels Jensen
Særkjær.
    Den 11. nvb. 1793 hjemmedøbtes ægteparrets eneste barn,
datteren Anne Johanne. Hun blev 1820 gift med købmand
Johannes Lohmann, som overtog købmandsgården efter Ny-
oe.

Nvboes Gård var anlagt ved en indfaldsvej til Holstebro. Når
vognene fra oplandet rullede gennem den østre byport eller
gennem Ahlgaden der spærredes af en lille bom, så var de
straks ved købmand Nyboe (fig. 5).

                                                                                                      23

_______________________________________________

    Der var tradition for at man havde en bestemt købmands-
gård, hvor hestene blev spændt fra og sat på stald. Man kend­-
te købmanden og der opstod et tillidsforhold mellem parter-
ne. Gårdskarlen sørgede for  at bøndernes vogne blev anbragt
i pæne rækker på gårdspladsen og at hestene fik vand og fo-
der. Han kunne værdsætte en passende drikkeskilling når kø-
retøjet drog af gårde.
    En egen atmosfære mødte kunderne. En købmandsgård
var et alsidigt foretagende, hvor der handledes med inden- og
uden
landske varer. Det var før specialforremingernes tid.
Man havde udskænkning af øl og brændevin og når kunden
var kommet indenfor for at få handlerne  afviklet, så blev der
budt på en hjertestyrkning, måske i forrn af et glas dansk
brændevin. En dram kunne vel også stimulere interessen for
varekøb ud over det der var planlagt hjemmefra. Man var
selvforsynende med brændevin. Nyboe angav, at brændevin-
skedlerne var i brug 3-4 gange årlig.29  Til hver brænding
brugtes fire tønder hvede og to tønder malt og heraf  blev 18
potter. Brændevinen  afsattes til byens folk og til landmænde-
ne. Der blev vel også tid til en rundgang i staldene lor al se på
heste og kvæg. Om sommeren blev kreaturerne drevet gen-
nem byporten ud på markerne, hvor et par hyrdedrenge
holdt øje med dem.
    En markedsdag gav ekstra travlhed i købmandsgården og
liv i byen. Vognene rullede ind Ira landet, byen fyldtes med
mennesker, der var i ustandselig bevægelse. De skulle på
markedspladsen  for at se på dyr. Heste blev travet og vurderet
med kyndige  blikke. Der blev klasket i hånden når man efter
lange forhandlinger og forsikringer om dyrenes fuldkom-
menhed, endelig  var blevet enige. Mange deltog i mæglingen
og bagefter fulgte så lidkøbet.
    l boderne på markedspladsen blev falbudt varer og byens
faste handlende var på tæerne sådan en dag, hvor et købely-
sten publikum  var til stede.
    Sidst. på eftermiddagen kom bønderne tilbage til køb-
mandsgården tor at fa de varer der var bestilt tidligere på da-
gen. De blev læsset på vognen, der blev spændt for og turen
gik hjemad.
    Nogle havde vel ondt ved at forlade byen og det glade sel-
skab, men efterhånden faldt der ro over købmandens gård og
nu kunne dagens resultat gøres op og der kunne ryddes op ef-
ter de mange gæster.

 24

_________________________________________________

    Købmand Jens Nielsen Nyboe var en travl mand. Han
skulle have tid til at snakke med kunderne og han skulle købe
varer ind. Skibene kom til Struer med varer blandt andet Ira
Ålborg. De blev oplagret i et pakhus og kunne så senere køres
til Holstebro
    Nyboe skulle også se om alt gik vel til ved den store bro,
der skiller Sønderland fra Nørreland. Broen var privatejet og
1789 købtes den på auktion af købmændene J ens Niclsen Ny-
boe og Niels Lauridsen Kjær, der senere blev Nyboes svo-
ger. 30

De købte broen ved »Bud og Overbud« ror 1000 rdl. og
forpligtede sig til at vedligeholde den forsvarlig. De fik bevil-
ling  til  at fa indtægterne af broen. En gammel vedtægt sagde,
at de bønder der boede i Ulfborg og Hjerm herreder, og som
holdt hest og vogn, skulle betale en skippe korn og så have ret
til frit at passere broen.
    De der ikke høne hjemme i de to herreder – »skal være
pligtig at betale udi Broe Penge: af en Carosse, Casse, Humle,
Karer eller Rustvogn med 2, 4 eller flere Heste 8 Skilling, af en
beslagen Postvogn med eller uden Læs 4 Skilling, af en Bon-
devogn 2 Skilling, ar en Hest, Hoppe, Plag, Oxe eller Qvie 1
Skilling, af et Faar eller Sviin ½ Skilling.«
    De skulle dog være fri for at betale på tilbageturen.
    Byens borgere var fritaget for udgifter når de passerede,
men de var forpligtet til at være behjælpelige med folk, heste
og vogne når broen skulle repareres.
    Købmændene fik skødet overdraget 1791 og tik samme år
den kongelige bevilling.
    De to købmænd var også sammen om et garveri, som fik
tilhuse på Østergades sydside.31  I Bygningen var et 6 fag langt
bindingsværkshus, som tidligere havde været benyttet til pak-
hus. Garveriet etableredes 1792 og kostede dem 540 rdl. Der
ansattes en svend, som kom fra Hamborg, hvor han havde ar-
bejdet med garvning. En daglejer hjalp til. Året efrer kunne
man fortælle at forretningen gik godt.32 Der brugtes inden-
landske varer og første år garvedes 100 stk. kalveskind. En del
af skindene afsattes i Danmark og Norge, en del gik til Ham-
borg. Holstebro-skomagerne garvede selv skind, derfor eks-
porten. Fabrikken ansås for nyttig.
    Da man 1794 indberettede om varelageret var der i råmate-
rialer 1000 stk. kalveskind og i forarbejdede skind  c. 110 såle-
læderhuder og 500 stk. kalveskind. Desuden havde man for 80
rdl. kalk, tran og bark til fabrikkens drift.

25

_______________________________________________________________________

Fig 6. J.N.Nyboes segl. Holstebro byfo-
ged. Indkomne breve 1797-1803. B.
78-349, LA Viborg

   

 

Garveriet ophørte ved udgangen af september måned 1799.
    Det var nødvendigt med ret stort folkehold i købmands-
gården. De første år kunne Jens Nielsen Nyboe nøjes med fire
tjenestefolk,33  men i 1790-erne var der beskæftiget syv perso-
ner. Folketællingen 1801 viser, at husstanden da bestod af
købmanden med kone og to døtre, broderen Peder og bro-
derdatteren Christine. Desuden var der en avlskarl, to gårds-
karle, to hyrder, en stuepige, en køkkenpige og en bryggerpi-
ge. En hattemager logerede.
    Købmand Nyboe var en af den lille bys fornemme mænd.
Han var i rangklasse med justitsråd Jacobi, byskriver Abel og
madam Windfeld34  ” (fig. 6).
    En dag i 1790-erne syntes bygningerne på Østcrgades
nordside for små for den store købmandshandel og de gamle
bindingsværksbygninger  måtte vige for mere tidssvarende.
Der byggedes en stor og præsentabel gård af massiv grund-
mur med tegltag – Nyboes Gård (fig. 7).
    Forhuset blev på 36 fag med kvist over fire fag og port i tre
(fig. 8). Fire skorstene kom på taget for at tage røgen af  syv
kakkelovne og den indmurede kobbergruekedel.
    Hvordan indrettede man så den store bygning?

 

        

 

 Fig 7. Forhuset af Nyboes Gård, set fra
 vest. Foto Hugo Mathiessen, National-
museets II afd. 1908

 

 

 

 

26
________________________________________________

     En senere beskrivelse fortæller en del om indretningen. Her
blev krambod og bolig tor købmandsfamilien. Man fik en sal,
som senere deltes op i flere rum. Ved den lejlighed fik en af
værelserne hvide vægge og lyserøde døre og vinduer 35 (fig. 9).
Der nævnes en kaffestue. hvor væggene da blev malet oli-
vengrønne og vinduer, døre og loft: perlegrå. Her stod en toe-
eagers bilægger. Bag ved kaffestuen og forstuen var spisekam­-
mer og køkken. Desuden var der kontor og værelser til for-
skellig formål
Der var kælder under seks fag.

                        

 

 

Fig. 8 Detalje af indgangspartiet i Nyboes
Gård, med en to fags gavlkvist med heltag
Foro Hugo Mathiessen, Nationalmuseet,
II afd. 1918

     

 

 

 

                       

   

  

 

                                                            

                                                                                                                   27

____________________________________________________________

Fig 9  Dør fra gang til stue i forhuset,
Østergade 35, den bevarede del af byg-
ningen
Foto: Egsø, Holstebro

 

Vesterlængen var på 18 fag og havde indkørselsport. Byg­-
 ningen brugtes blandt andet til pakhus og vognport. Mod øst
lå en 18 fag lang længe, som brugtes til lade og til svinehus.
Nordlængen var 27 fag lang og her var plads til karlekamre,
gæstestald, hakkelseshus og fåresti. Resten af pladsen anvend-
tes til lade.
Overfor hovedbygningerne lå en have med frugttræer og
lysthus og bag ved den, ned mod åen, var blegepladsen. Der
var kålhave nord for gården.

 

28

_______________________________________________

 

   Natten mellem den 30. og 31. okt. 1803 blev købmand Ny-
boe vækket af larm fra gaden.36  Han sprang ud af sengen og
så ilden slå ud gennem stråtaget på hans gård på gadens mod-
satte side, den gård forældrene havde beboet. Her boede nu
et par familier med deres tjenestepiger til leje. En af pigerne
var vågnet ved at gnisterne føg rundt i gården. Hun fik kaldt
på beboerne i gården, der ikke nåede at blive klædt på inden
de måtte forlade den brændende gård. De fik alarmeret væg-
teren der så løb råbende gennem gaderne  for at vække bor-
gerne. Der blev også ringet med kirkeklokken.
    Der brændte tre længer af gården. Ingen kunne i første om-
gang forstå, hvordan ilden var opstået, man havde hverken
bagt eller brygget dagen før. Det kom senere frem, at en af pi-
gerne havde taget aske ud af skorstenen og hældt i et asketrug,
der stod på en skammel under tagskægget. Hun havde godt
nok hældt vand på bagefter, men man mente dog, at det var
asken der havde antændt stråtaget.
    Man frygtede brand i den stråtækte by. Der brød også ild
ud natten mellem den 10. og 11. juni 1810, denne gang hos
smed Morten Rimmer i Skolegade.37  Smeden og hans svend
havde arbejdet i smedien til klokken 9½ om aftenen, så havde
de slukket  ilden, låst døren og var taget hjem for at sove.
Smed Rimmer havde lige faet hedetørv hjem og de lå i smedi-
en bag et bræddeskillerum, og en gnist havde sikkert antændt
tørvene. Borgerne skulle møde med vandtønde og vand, men
flere var ikke kommet til smediens brand, deriblandt  køb-
mand Nybos karl. Han måtte i retten forklare, hvad grunden
var
    Hans husbond var godt nok kommet til ham og havde sagt
at  han skulle skynde sig til brandstedet med vand. Han var da
også kommet op og fik spændt for og kom  afsted med vand-
tønden, men så var det altså at han havde truffet  bagerens
karl, der sagde at ilden var slukket  så det var ikke nødvendig
at han kørte derhen – han vendte så køretøjet og kørte tilbage
til Østergade.
    Holstebro by fik 1808 indkvartering af 120 engelske krigs-
fanger og da byens indbyggere var c. 850 personer, må det ha’
virket voldsom.
    Borgerne tik en meddelelser: 38

»Det bekiendtgiøres herved Byens respektive lndvaanere og
Borgere, at Byen skal imodtage 120 Mand engelske Matroser
og Styrmænd som Fanger.

                                                                                                      29

________________________________________________

    Med en Deel af Byens Fornuftige Mænd og eligerede har

jeg overlagt at disse Folk indqvarteres paa Holstebroe Raad-­

stue under Vagt. Enhver Borger og Indvaaner anmodes her-­

ved at tilholde deres Børn og Tjenestefolk ikke at nærme sig

Raadstuen eller den derved satte Plankeværk, thi Vagten som

har ladte Bøsser har udtrykkelig Ordre straks at bruge sam-­

me, de maa derfor vide at vogte sig for ald den deraf flydende

Skade.

    Jeg vil derfor vente, at enhver bliver roelig hjemme i sit eget

Huus og da den simplere Classe Fruentimme  gjerne vil  kige

ind ad Folks Vinduer for at bringe Sladder omkring, saa  raa-­

der jeg disse at blive roelig hjemme, om de ellers ikke vil an-­

holdes og straffes.

Naar Arrestanterne indrykke i Byen maae hverken Børn el-­

ler voxne Mennesker løbe efter dem.

 

                                                                                    Tranberg.  

                                                                                    Politimester.«

 

Der skulle skaffes bolig og mad til fangerne. En del blev indk­-

varteret privat. Købmand Nyboe havde i perioden april-nvb.

2-6 mand.39  De borgere der havde køer skulle levere mælk.

Der blev brug for 80 potter skummet mælk ugentlig. Det blev

betalt med en skilling  pr. potte. Nyboe og byfogden havde

størst leverance. Nyboe skulle hver mandag morgen kl. 7 le-­

vere 6 potter mælk, og det skulle være – »godt og forsvarlig,

engang skummet Mælk, i andet Fald bliver det straffet«. 40  

    Den 29. decb. 1808 undersøgte byfogden og de eligerede

mænd hvor mange heste der evt. kunne indkvarteres i Holste-­

bro bys gårde. I købmandsgården på Østergade var der plads

til ni heste, Nyboe havde selv fire på dette tidspunkt. 41  

Købmand Jens Nielsen Nyboe afstod 1820 købmands-­

gården til svigersønnen Johannes Lohmann.42  Med i handlen

var de to haver, toften, jord på bymarken, der var sat til 6 tdr.

hartk., en tørvemose i Yllebjerg, en hedeparcel i Tvis, samt

halvparten af den store bro over åen med dertil hørende pak-­

hus og bromaterialer.  

    Betalingen bestod af udbetalingen af en panteobligation på

2000 rdl., samt 1500 rdl. til svigerinden Christine Nyboe, der

senere skulle have skøde på en toft ved Særkjær Lukke. Hun

skulle desuden have sengeklæder, et par hørgarnslagner, en

dragkiste, et nålehus af sølv, et hovedvandsæg af samme ma-­

teriale, en guldring, og hun skulle arve moderens gangklæder
når den tid kom

  

30

________________________________________________

 

    Købmand Nyboe og hans kone skulle have aftægt, denne
ydelse beregnedes over  en femårig  periode at beløbe sig til
800 rdl.
De sikrede sig to værelse med kakkeloven og desuden køk-
ken, spisekammer og pigekammer. Der skulle være plads til et
par køer på gården. De skulle fodres og græsses hos den ny
ejer. Den   årlige  ydelse til købmand Jens Nielsen Nvboe  og
kone var:

”5 Tønder  Rug, 4 Skp., Hvede, 3  Td. Byg, 3 tdr. Malt,  3 Tdr.
Havre, 15  Læs Torv, 10 Lisp. Flæsk, 5 Lisp. tør Fisk, 2 Lisp
Talg, 2 Fjerdinger Smør, 4 Lisp. Ost, 10 Lisp. fersk Oxekød,
2de fede Faar, 30 Alen Hørlerred , 100 Potter Brændeviin, 20
Pund Tobak, 24 Pund Sukker, 8 Pund Uld og 40 Rdl. Sølv i
Kontant”

Købmand Jens Nielsen Nvboe  døde  22. nvb. 1820. Enken fik
aftægten halveret, som det var bestemt i kontrakten (fig. 10).
Anne Cathrine Nvboe  døde  2. jan. 1824.

 

ORDFORKLARRINGER:

Adrienne                      = neglige
Amdam                        = stivelse
Bast                              = simpel talt eller indisk stof vævet af linde- eller
                                         pilebast
Cartun- Kattun             = groft, glat bomuldsstof med påtrykt mønster
Cannefas- Kanifas     = groft, åbent vævet stof af hamp, hør eller bom-
                                        uld
Florettes bånd            = simple bånd vævet af affaldssilke
Gros de Tour              = svært silkestof
Hører                           = lærer ved den latinske skole
Lispund                       = 16 pund
Multum                         = let valket, ulden opkradset stof
Ryslæder-Ruslæder  = egentlig russisk læder, art rødgarvet læder, der
                                        tidligere især indførtes fra Rusland
Skippund                    = 30 lispund

                                                                                                           31

__________________________________________

Noter:

l.    Holstebro rådstue.
      Taksering over byens grund 1682.
      D. 12-173. LA Viborg.
      Holstebro rådstue.
      Holstebro bys taksation (skatteligning)  1716-50.
      D. 12-229, LA Viborg.
2.   Holstebro by.
      Regnskaber for uvisse indkomster og ekstraordinære skatter 1713-21. RA
3.   Holstebro kirkeinspektion.
      Kirkeregnskaber 1725-97
      C. 627-8, s. 175b, 205 b. LA Viborg
4.   Holstebro byfoged
      Skifteprotokol 1744-56
      B. 78-162, s. 385. LA Viborg
5.   Rentekammeret 2245,156. RA
6.   Ejnar Poulsen: Hardsyssels Degnehistorie. Viborg 1934. s. 287.
7.   Samme.
8  . Holstebro byfoged.
      Justitsprotokol 1737-48
     B. 78-3, s. 439. LA Viborg
9.   Holstebro byfoged.
      Justitsprotokol 1721-32
      B. 78-2,  s. 60. LA Viborg
10. Holstebro byfoged
      Skøde- og panteprotokol 1728-50.
      B. 78-SPI, s. 2a. LA Viborg
11. Holstebro købstads regnskaber 1668-1712. RA
12. Note 10.
13. Note 10 s. 32
14. Holstebro købstads regnskaber 1722-61. RA
15.  Holstebro byfoged
      Justitsprotokol 1737-48
      B. 78-3, s. 168. LA Viborg.
16. Note 14.
17. Note 5
18. Holstebro by
      Regnskaber lor uvisse indkomster og ekstraordinære skatter. RA.
19. Holstebro byfoged
      Skøde- og panteprotokol 1750-78
      B. 78-SP2, s. 160. LA Viborg
20. Ribe stifts amtsarkiv
      Brandtaksationsforretninger  i Holstebro købstad 1761-92. LA Viborg
21. Holstebro byloged.
      Auktionsprotokol 1737-76.
      B. 78-215, s. 236. LA Viborg
22. Holstebro kirkeinspektion.
      Kirkeregnskaber 1725-97
      C. 627- 8, s. 162b. LA Viborg.
23. Holstebro byfoged.
      Skøde- og panteprotokol 1778-1801
      B. 78-SP3, s. 137. LA Viborg
24. Note: 22
       s. 173b.

32

______________________________________________

25. Holstebro byfoged.
      Skifteprotokol 1781-1801
      B. 78-165, s. 80. LA Viborg
26. Holstebro byfoged.
      Auktionsprotokol 1722-1802
      B. 78-216, s. 369. LA Viborg
27. Note: 22
        s. 163
28. Note 25
       s.289
29. Holstebro byfoged.
      Konceptindberetninger 1792-1821.
      B. 78-427 LA Viborg.
30. Note 23
         s. 197
31. Holstebro byfoged
      Syns- og taksationsforretninger 1784-1814
      B. 78-62 LA Viborg.
32. Note:29
33. Note 18
34. Note 18
35. Holstebro byfoged
      Skøde- og panteprotokol 1821-32
      B. 78-SP5, s.271
36. Holstebro rådstue
      Brandretsprotokol 1762-1819
      D. 12-159, s.106. LA Viborg
37. Samme
        s. 120
38. Holstebro rådstue
      Dokumenter angående de engelske fanger i Holstebro
      D. 12-83 LA Viborg.
39. Holstebro rådstue
      Dokumenter vedrørende indkvartering 1808-14, 48.
      D. 12-82 LA Viborg
40. Note 38
41. Note 39
42  Holstebro byfoged
      Skøde- og panteprotokol 1801-1821
      B. 78-SP4, s. 476. LA Viborg.

                                                                            33

_____________________________________

Back To Top