skip to Main Content

Jens Poulsen Nyboe 1858 – 1945

 

DA MALLING LANDBRUGSSKOLE

BLEV OPRETTET

UDDRAG AF FORSTANDER J. P. NYBOES

EFTERLADTE ERINDRINGER

VED P. NYBOE ANDERSEN

 

Malling Landbrugsskole kunne i 1964 fejre 75-året for sin oprettelse. Begi-venheden blev festligholdt ved skolens elevmøde den 18. juli, hvor man havde anmodet mig om at fortælle træk fra skolens oprettelse på grundlag af de utrykte erindringer herom, som min bedstefar, der var stærkt medvirkende ved oprettelsen, efterlod sig ved sin død i 1945.

I vinteren 1888-89 var landbrugskandidat J. P. Nyboe, som var 30 år, lærer ved Klank Landboskole. I sine erindringer har han fortalt følgende om de be-givenheder, der førte til oprettelsen af Malling Landbrugsskole og hans egen ansættelse som lærer her:

– Hen på vinteren skete der for mig det uventede, at forstander S. P. Petersen modtog pladsen som konsulent i Foreningen af jyske Landboforeninger, og heraf fulgte, at han til maj måtte fratræde som forstander for Klank Landboskole.

Dette var for min kone og mig en skuffelse, idet vi havde næret håb om at blive i dette vort første hjem i et længere åremål. Klank Landboskole ejedes af et aktieselskab, hvis bestyrelse nu kom til mig med opfordring om at overtage skolen som forstander. Dette sagde jeg uden betænkning nej til, thi dels følte jeg mig  for ung og umoden til at lede en skole, og dels tillod min kones helbred ikke hende at lede en lidt større husholdning. Nu stod jeg altså uden nogen stilling, men Gudfader banede vejen for os. Da det nemlig rygtedes, at jeg rejste fra Klank, kom der sidst i marts bud fra nogle venner i Malling, om jeg ikke ved første lejlighed ville komme dertil for at give dem gode råd i deres landboskolespørgsmål. Sagen var på dette tidspunkt den, at et aktieselskab midt i 80-erne havde opført en mindre bygning, antaget forstander og påbegyndt en landbrugsundervisning. Men foretagendet gik ikke godt, og efter 3-4 års forløb gik det helt i stå. Sidst i marts 1889 holdt jeg da på Malling Hotel et foredrag, hvori jeg  først gav en kort historisk oversigt over landbrugsundervisningen her i Danmark, derefter omtalte selve undervisningen, hvad fagene og tiden angår, og endelig skitserede, hvilke ydre fordringer der efter min mening måtte stilles   som minimum til en tidssvarende landbrugsskole.

Jeg tror nok, at mit foredrag faldt i god jord, og under den efterfølgende diskussion blev jeg bl. a. spurgt, om jeg havde nogen mening om, hvad bygninger og inventar til en sådan skole omtrentlig ville koste. Herpå var jeg så heldig at kunne give svar, idet jeg under sagkyndig vejledning havde fået udarbejdet tegning og overslag over bygning og inventar. Overslaget lød på lidt over 30 tusinde kroner.
Nogle i forsamlingen afviste straks et sådant krav, andre stillede sig
tvivlende, men da rejste en mand i forsamlingen sig, daværende købmand Niels Jensen, Malling, og ud-talte, at en sådan »klat skillinger« kunne de da sagtens skaffe til veje, men hvor er manden, der vil og kan påtage sig at lede en sådan skole? Fra flere i forsamlingen blev der forespurgt, om jeg ville være forstander for skolen, hvorpå jeg måtte svare nej af de førnævnte grunde, men jeg føjede til, at hvis det måtte ønskes, ville jeg gerne prøve på at finde et forstanderemne, og den opgave blev straks overladt mig.

Jeg skrev da først til min gode ven, daværende lærer på Tune Landboskole, Otto Christensen, og forelagde ham sagen med tilbud om eventuelt at overtage ledelsen og økonomien af skolen, idet jeg samtidig tilbød min med’hjælp som fast lærer. Christensen rejste omgående over til mig for at forhandle mundtligt, men her stod vi straks overfor den vanskelighed, at ingen af os turde påtage sig den ansvarlige ledelse af skolen. For sit vedkommende angav Christensen som grund, at han hverken var for lovet eller gift, og desuden mente han at mangle personlige kvalifikationer for at indtage en ledende stilling.
Jeg henvendte mig derefter til min forhenværende medlærer på Lyngby landbrugsskole, Rasmus Børup, som straks erklærede sig villig til at overtage stillingen som forstander, hvis ellers forholdene tiltalte ham, og for at gøre sig nærmere bekendt med disse gjorde han et par rejser til Malling og holdt der et foredrag, hvori han fremlagde sin skoleplan og bl. a. hævdede, at den tegnede aktiekapital på 30.000 kr. var alt for lille, og på dette økonomiske grundlag turde han ikke opgive sin gode stilling i Lyngby for at overtage den påtænkte skole her.

Han krævede mindst 50.000 kr. til start af skolen. Det var jo en kold skylle for alle i den sag interesserede, men atter kom købmand Niels Jensen, Malling, og gårdejer Niels Rasmussen, Pedholt, os til hjælp, idet de udtalte et sikkert håb om, at en fornyet aktietegning i et større område end Hads og Ning herred nok skulle tilvejebringe de manglende  20.000 kr. Man syntes godt om Børup og fik tillid til ham som skolemand, og inden han rejste hjem efter sit andet besøg i Malling, blev det aftalt, at såsnart den udvidede aktietegning havde givet de 20.000 kr., skulle Børup komme til Århus for at underskrive forpagtningskontrakt m. m. Det varede kun en 14 dages tid med tegning af de nye aktier, og da nu hele kapitalen, 50.000 kr., var sikret, skrev man, d. v. s. overretssagfører Bayer i Århus, til Børup om at give møde på hans kontor en nærmere fastsat dag for endelig at få sagen bragt i orden. Men i stedet for at komme sendte Børup et telegram, hvori der kort og godt stod: »Jeg trækker mig tilbage«. Børup var en særdeles dygtig lærer og en god mand, men han havde den fejl, at han ikke kunne tage en beslutning, det være sig i stort som i småt.

Så stod vi der igen. Et par måneder var gået uden at bringe noget resultat. Jeg blev  kaldt til Malling til møde med selskabets foreløbige bestyrelse. Denne mente, at nu havde jeg moralsk forpligtelse til at overtage skolen. Stillet i den situation gjorde jeg endnu et forsøg på at finde en kvalificeret forstander og skrev i det øjemed til daværende overlærer S. C. A. Tuxen på Næsgaard Agerbrugsskole, som jeg vidste tidligere havde søgt en sådan stilling, og foreholdt ham udførligt, hvilke gode betingelser her måtte siges at være for en skole som den påtænkte. Uden først at sende svarskrivelse på min henvendelse rejste Tuxen straks til Malling for at undersøge forholdene og evt. optage en forhandling med bestyrelsen. Herunder fremlagde han en medbragt tegning og overslag til den skole, som han kunne ønske sig. Men dette overslag lød desværre på en sum af 80.000 kr., altså 30.000 kr. mere end den tegnede aktiekapital. Vi var nu så langt henne på sommeren, at der aldeles ikke var tid til nogen ny aktietegning, hvis skolen skulle stå færdig til november, som tanken hele tiden havde æret. Men efter en dags betænkning og samråd med grosserer Hans Broge i Århus tog denne, købmand Niels Jensen og gårdejer Niels Rasmussen, Pedholt, hver yderligere 10.000 kr. i aktier. Således var nu de 80.000 kr. bragt til veje, og inden Tuxen rejste hjem efter dette første besøg, var sagen ordnet: Kontrakt med ham udfærdiget og underskrevet, byggepladsen udset og afsat o. s. v.

 Foto J.P.Nyeboe.  Efter foto fra 1885

Arkitekt Kiihnel, Århus, blev antaget som tilsynsførende under bygningens opførelse og jeg som førstelærer ved skolen. Jeg husker ikke datoen for grundstenens nedlæggelsen, men jeg husker, at det for håndværkerne blev en meget travl sommer. Den 1. november 1889 stod da den store, smukke og velindrettede bygning færdig, som den står den dag idag, tilsyneladende uberørt af tidens tand. Jeg skulle bo i den ene af de to lærerboliger, den mod nord, som blev indrettet i den bygning, hvor der først blev holdt skole, og midt i august flyttede min hustru og jeg da derind. Vi var glade og taknemmelige for, at alt, som vi synes, var lagt til rette for os på bedste måde.

I løbet af eftersommeren fik jeg bestilling med at modtage og bringe på plads den store mængde af undervisningsmateriel, som Tuxen efterhånden fik samlet og sendt til skolen. Der er vist ikke mange private skoler, som har kunnet begynde undervisningen med så fyldige hjælpemidler som i Malling. Sidst i oktober nyttede Tuxen med sin familie ind på skolen, og den 7. november holdtes åbningsmødet. Desværre har jeg ingen skriftlige optegnelser fra denne højtid. Men i bladet »Vort Landbrug«, årgang 1889, findes følgende korte meddelelse:

»Malling Landbrugsskole indviedes ved et møde den 7. november i overværelse af 300 mennesker. Der holdtes foredrag af grosserer Broge, som er formand for det aktieselskab, der ejer skolen, af forstander Tuxen, der talte om skolens mål, og af Dr. Nørregaard, Testrup, der talte om forholdet mellem folkehøjskolen og landbrugsskolen. Skolen i Malling har begyndt sin virksomhed med 25 elever.«

Ifølge den undervisningsplan, som Tuxen udsendte, var det skolens formål at meddele unge landmænd, fortrinsvis sønner af almindelige gårdejere, et solidt grundlag af teoretisk indsigt, og undervisningen ville således få et rent fagligt præg:

»Undervisningen gives i to sideordne de kursus på henholdsvis 9 og 12 måneders kursus. I de første 6 måneder, november-april, er undervisningen ens for begge kursus, men mens det ene tænkes afsluttet gennem et fortsat ophold i endnu tre måneder, maj-juli, udsættes afslutningen af det andet til den følgende vinter, hvor den i andre 6 måneder søges gjort så fyldig som muligt. Den mellemliggende sommer tænkes da eleverne anbragt ved praktisk avlsbrug ude i landet. Ved valget heraf er skolen villig til at yde sin medvirken. Der afholdes ingen egentlig eksamen ved skolen, men ved afslutningen af et kursus må hver enkelt elev udarbejde en skriftlig besvarel-se af et spørgsmål i hvert af de fag, der har været genstand for undervisning, og til disse besvarelser vil der blive taget hensyn ved det vidnesbyrd, skolen giver de elever, der måtte ønske det, og ligeledes vil der på kursus’ sidste dag blive afholdt en kort samtale mellem lærere og elever om spredte spørgsmål i de gennemgående fag. Disse samtaler mellem lærere og elever om spredte spørgsmål i de gennemgående fag afholdes offentligt.«

I de første år var skolens lærere foruden forstander Tuxen og mig konsulent S. P. Petersen, der også flyttede fra Klank til Malling, læreren C. C. Larsen og seminarist P. østergaard, der døde i en ung alder som gårdejer i Skæring. I de 7 år, jeg var lærer i Malling, underviste jeg hele tiden i kemi, derunder praktiske øvelser i laboratoriet, agerbrug og gødningslære, landmåling og nivellering, samt om sommeren i botanik. I sin helhed var jeg veltilfreds og glad for min gerning. Eleverne var meget flinke og gennemgående vel forberedte til at tage mod undervisningen, og mellem lærerne var der altid et udmærket venskabeligt forhold.

Forstander Tuxen stillede store krav til sine medlærere. Han var selv en meget kundskabsrig og dygtig lærer, rigt begavet fra forstandens side, indehaver af gammel slægtskultur og meget flittig, man så ham aldrig ledig. Men han tålte ikke godt modsigelse eller udtalelser, der gik imod hans anskuelser, og han havde ikke nogen dybere forståelse af højskolen og det åndelige liv, hvorpå den bygger. Der måtte således aldrig synges ved undervisningen, og et foredrag, hvori der glimtvis henvistes til kristenlivet, vakte hans mishag.

I de første år blev der en gang om måneden holdt et offentligt møde, hvor skolens lærere og fremmede talere holdt foredrag af forskellig art. Jeg holdt ved disse møder bl. a. en række foredrag om opdagelsesrejser i ældre og nyere tid. Foruden disse møder blev der hvert år i marts afholdt et todages landbrugsmøde, som var stærkt besøgt og efterhånden vandt ry over hele Østjylland. Som eksempel skal jeg nævne dagsordenen på mødet den 10. og 11. marts 1892. Første dag foredrag af kaptajn Dalgas om mosekultur, særlig i Jyllands øster- og vesteregne, af konsulent S. P. Petersen om kvægets ernæring og pleje i sommerhalvåret og af lærer Nyboe om vore græsmarker. Den anden dag begyndte mødet med foredrag af forstander Tuxen om kalveopdræt, lærer Larsen talte om landbrugets rentabilitet før og nu og forpagter Jørgensen, Snoghøj, om jordens forårsbehandling. Efter hvert foredrag fulgte som regel en livlig forhandling.

I forårstiden 1890 blev der købt et areal på 50 tønder land til skolen, og i løbet af sommeren opførtes nye avlsbygninger. Tuxen viste sig snart som en habil landmand, og navnlig som en dygtig opdrætter af jysk malkekvæg. Jeg tør ikke udtale mig om grunden til, at skolen i Tuxens tid aldrig opnåede den tilgang af elever, som den senere har haft. Men jeg kan tænke mig, at Tuxens mangel, ikke på vilje, men på evne til at færdes jævnt mellem bønderfolk kan være en grund, en anden måske den, at skolens forstander og dens stiftere blev bedømt som højremænd. Det var jo i den politisk stærkt bevægede tid. –

Hermed slutter den del af J. P. Nyboes erindringer fra årene i Malling, som kan have offentlighedens interesse. I sommeren 1890 havde han den sorg at miste sin hustru, som døde i en alder af 24 år efter kun to års ægteskab. Da han nogle år senere havde indgået nyt ægteskab med en datter af en af Hads herreds kendte landmænd, gårdejer Niels Rasmussen, Rørth, oprettede han i 1896 Ødum landbrugsskole ved Hadsten på Amdrupgården, der nu er forsøgsstation i planteavl. Han drev denne skole til sommeren 1913, hvorefter han til 1930 var tilknyttet Høng landbrugsskole som lærer. Ved sin afgang herfra var han i anciennitet den ældste i de danske landbrugslæreres kreds. Han tilbragte sine sidste år i Odder, hvor han døde i 1945, næsten 87 år gammel.

Malling Landbrugsskole. Efter foto fra 1956

———————————————————————————————————————————

Landbrugslærer J.P.Nyboe, Høng

Min morfar J. P. Nyboe (1858-1945) var lærer ved Høng Landbrugsskole (fra 1927 kaldet Vestsjællands Landbrugs skole) i perioden fra 1913 til 1931.
Forud herfor havde han været lærer ved andre skoler og haft sin egen landbrugs skole i en årrække, således at han opnåede at være landbrugslærer i 47 år.
Det var dengang det længste, nogen havde haft en sådan stilling, og mig bekendt er rekorden ikke senere blevet slået.

Jens Poulsen, som han kaldtes i sine yngre dage, voksede op på en gård i Sydthy, iøvrigt næsten nabo til den gård, hvor hans kommende svigersøn, min far, blev født i 188l. Han var som opvakte bondesønner dengang både på højskole og landbrugsskole og tog derefter eksamen som landbrugskandidat (nu hedder det agronom) på Landbohøjskolen. Han bestod sit sidste fag den dag i oktober 1884, da Christiansborg Slot brændte.

Efter at have tilbragt natten på slotspladsen sammen med det meste af Københavns befolkning rejste han næste dag til Lyngby Landbrugsskole, hvor han begyndte den livsgerning, der skulle  være hans i næsten et halvt århundrede.
I 1913 solgte han sin egen skole i Ødum ved Hadsten og flyttede sammen med en af sine lærere, Hans Clausager. til Høng, hvor landbrugsskolens forstander, Ras-mus Jensen, havde tilbudt dem ansættelse.

Clausager købte gården Vestervang, hvis jorder senere blev opslugt af Høngvækst.  Han var folketingsmedlem for Venstre 1920-39 J.P. Nyboe boede kun i Høng til 1920, da han købte Højskolehjemmet i Slagelse. Det var hans kone, der passede denne virksomhed, medens han selv rejste frem og tilbage til Høng for at undervise på Landbrugsskolen.

I de syv år 1913-20 boede de tre forskellige steder i Høng, men han tænkte med særlig glæde på de år, hvor de ejede den lille landbrugsejendom Hallenslevvej nr. 1,
                                                        fra Google map

som ii 1917 næsten så ud som i dag. I sine utrykte erindringer skriver han: “Vort lille landbrug, hvorpå vi holdt en hest, to køer og nogle svin, var vi glad for, da det gav os alle lidt arbejde i stald, mark og have”.

Nyboe underviste naturligvis i land brugsfag, først og fremmest det svære fag kemi, hvor der var god brug for hans evner som pædagog. I Landbrugsskolens års skrift har han også skrevet artikler med opbyggeligt kristent indhold. Han  vedkendte sig hele livet den nære forbindelse mellem de første landbrugsskoler og den
grundtvigske folkehøjskole.
i 1931 solgte de Højskolehjemmet og flyttede til Odder, hvor to af hans døtre – den ældste min mo r- var bosiddende. Han var åndsfrisk og nogenlunde rask helt til sin død i 1945.

Poul Nyboe Andersen
Hesselbjerggård

Back To Top