Carl Marius Pedersen Astrup 1882 – 1938

Ny Uddeler og Mejeribestyrer 

I 1907 sker der det, at begge andelsselskaber skal have ny leder.     

I brugsen ansættes Christian Larsen, Kåstrup Holme som uddeler, og Carl Astrup bliver mejeribestyrer på Spangsbro Mejeri.     
Det siger sig selv, at det var en betydningsfuld beslutning at antage nye ledere på disse vigtige poster.  
Den ledige uddelerplads i Brugsen var opslået i Uddelerbladet, og der indkom 5 ansøgninger. På et møde d. 14. juni 1907 indstillede bestyrelsen 3 af disse til den ledige stilling, alle var fra sognet og alle mænd,(det skal dog siges, at Brugsen havde haft en kvinde som uddeler, fra 1893 til 97 ar det Katrine Nielsen, der varetog denne post).   
Det endelige valg blandt de 3 indstillede, blev foretaget af medlemmerne på en ekstra Generalforsamling d. 15. juni 1907.
Afstemningen foregik skriftligt, og stemmeme faldt således at Christian Larsen fik 59 stemmer, Kristen Hansen fik 47 og Johannes Nielsen fik 12 stemmer.
Da ingen havde absolut majoritet, blev der foretaget omvalg mellem Christian Larsen og Kristen Hansen.
Resultatet blev nu at Christian Larsen blev valgt med 72 stemmer, Kristen Hansen fik 49. Spangsbro Mejeris bestyrelse havde, “Averteret Pladsen ledig i Mælketidende, med opgivelse af den omtrentlige Løn”, som det hedder i forhandlingsprotokollen.      

Der indkom hele 32 ansøgninger til den ledige bestyrerplads.      

En stilling som mejeribestyrer var som det ses, eftertragtet, der blev uddannet mejerister rundt om på de mange Andelsmejerier, der på den tid fandtes landet over, og en stor del af disse stilede mod en bestyrerplads.      

Blandt de 32 ansøgere blev 4 indstillet til pladsen.      

Den 17. august afholdtes styrelsesmøde for at vælge Mejeribestyrer. Dette resulterede i at Mejeribestyrer Carl Astrup, Bogø Andelsmejeri, Assens blev valgt med 4 stemmer, og nr. 2 fik 3 stemmer.      

At det blev Christian Larsen og Carl Astrup der blev de foretrukne, viste sig at være gode valg, herom fortæller eftertiden.      

De tiltrådte begge deres stillinger d. l. november 1907.      

Da 25 år er gået i 1932, vælger de to bestyrelser at holde en fælles Jubilæumsfest for uddeleren og mejeribestyreren.      

Stort set alle andelshavere i mejeriet er også medlemmer i brugsen, så tanken er nærliggende. Et udvalg bliver nedsat, og fe- sten tilrettelægges, den skal være d. l. nov. med fællesspis- ning, herfor skulle betales 3 kr. parret.      

Gaven til de 2 jubilarer skulle være et guldur. Festen skulle naturligvis holdes i Tømmerup Forsamlingshus, dette blev bygget i 1887, som endnu et af sognets andelsforetagender.      

Jubilæumsfesten:      

Det blev en stor og fin jubilæumsfest med 350 deltagere. Et hornorkester spillede ved spisningen.      

Da gæsterne var på plads, førte de 2 formænd hædersgæsterne på plads, Astrup med sin kone og 5 børn. Larsens kone var desværre forhindret på grund af sygdom, men han havde sin søn og svigerdatter med, og sin 77-årige mor.      

Brugsens formand Chr. Christensen Stenrøjl bød velkommen, og inden stegen blev serveret, blev den første sang i et hæfte trykt til lejligheden sunget.      

Formanden for mejeriet Ole P. Olsen, Istebjerggården, indledte den lange talerække med en tak til Astrup for hans arbejde i mejeriets tjeneste, og omtalte ham som et overmåde behageligt menneske at samarbejde med. En smørgrosserer havde om for- middagen givet Astrup en fin anbefaling ved at sige, at hans produkter var så fine, som det på nogen måde kunne forlanges. Formanden overrakte mejeriets gave, gulduret.      

Dernæst var det formanden for Brugsen, der talte for Larsen, og sagde ham tak for de 25 år, ordenssans kendetegner ham både i butikken og i pengesager, lød ordene, og når vi i dag står med en Brugsforening, der er noget af et “must” udadtil, har Larsen sin store del af æren herfor, gaven overraktes.      

Endnu en sang blev sunget om de tvende jubilarer, og en sang stilet til Astrup og underskrevet femlingerne.      

Adskillige andre havde ordet, her i blandt lærer Nederland, der bl.a. sagde at det tjener til ære for Sognet, at de har 2 så velledede andelsforetagener, som brugsen og mejeriet.      

Andreas Clausen, Kåstrup kom i sin tale ind på de dårlige tider, vi synes undertiden mælken betales med for lidt, og at varerne i brugsen er for dyre, men det er ikke jubilarernes skyld, andels- foretagerne har hjulpet os meget.      

Som en af de sidste havde fru Astrup ordet og sagde tak for den venlighed og forståelse, hun havde mødt, samt sendte en hil- sen til fru Kirstine Larsen, med tak for venlighed og støtte gennem årene.      

Efter jubilarernes tak sluttede den festlige aften med dans.      

Kilder: Forhandlingsprotokoller fra brugsen og mejeriet, samt Kalundborg Dagblad      

________________________________________________________

 

Avisartikkel den 21. juli 1938     

Mejeribestyrer Astrup,      

Spangsbro, pludselig død.      

Styrtet om under sit Arbejde i Mejeriet.      

Mejeribestyrer Carl Astrup, Spangsbro Mejeri, er i dag ved Middagstid ganske pludselig afgaaet ved Døden, idet han midt under sit Arbejde faldt om i Mejeriet og døde faa Minutter efter at være baaret ind i sit Hjem.      

Alstrup have saaledes slet ikke været syg, men for nogen Tid siden følte han sig lidt sløj og søgte Læge, der konstaterede et for højy Blodtryk og nogen Forkalkning.Han passede dog dog stadig sit Arbejde og følte sig hverken syg eller træt, omend han syntes, som han har tabt sig en Del i den sidste Tid.      

Han, som havde været ude i Selskab i Aftes, var som sædvanlig tidligt oppe i Morges og hele Formiddagen i Arbejde i Mejeriet.      

Da han stod beskæftiget i Kølehallen, faldt hanske pludselig om, og de tilstædeværende Mejerister kunde se, at han var meget syg. De ilede til og bar ham ind i lejligheden, hvor han, der var ved fuld Bevisthed, endnu havde saa mange Kræfter i Behold, at han henvendt til sin Hustru, der selvfølgelig blev meget forskrækket kunde sige: ” Det er ikke saa galt”.      

Det var det sidste, han fik sagt, thi umiddelbart efter udaandede han, og Lægen, der omgaaende var blevet tilkaldt og hurtigt kom til Stede, kunde kun konstatere, at Døden var indtraadt antagelig som Følge af en Hjerneblødning. Han blev kun 55 Aar gl.      

Mejebestyer Astrup var Jyde og født i Arden, og den første Plads han have, var på Mejeriet ” Vestervang” ved Hadsund. Derefter havde han Ansættelse ved forskellige Mejerier, indtil han blev Bestyrer v. Spangsbro Mejeri og tiltraadte den i 1907.      

Han var en absolut dygtig Mejerimand med en levende interesse for sig Fag, hvis Udvikling han gennem Aarene fulgte i alle Enkeltheder, og han har skaffet Spangsbro Mejeris Produkter mange fine Anerkendelser.      

Det offentlige Liv tog Alstrup ikke Megen Del i, han ofrede sig helt for sit arbejde og for sit Hjem, og han var en trofast og kærlig Ægtefælle og en god Fader for sine fem børn, der alle er voksne. Den eneste Søn er Mejerist paa Fyn og af de fire Døtre er en gift og bor paa Fyn. De tra andre Døtre, af hvilke den ene er Lærerinde, er hjemme f. T. og var saaledes til Stede ved Faderens Dødsleje.      

Det bratte Dødsfald gjorde, da det rygtedes, det dybeste Indtryk over alt i Tømmerup Sogn, hvor Mejeribestyreren overalt var almindelig agtet og afholdt.      

Han og hans Hustru har slaaet dybe Rødder i de Aar, de har boet i Sognet og for deres store Vennekreds, der altid har mødet den største Gæstfrihed i det smukke og hyggelige hjem paa Mejeriet, betyder Dødsfaldet et smertelig Tab, ikke alene af en dygtig og solid Leder af Sognets Mejeri og en Mand, til hvem man altid havde fuld Tillid, men ogsaa af en af en skattet og trofast Ven, som alle satte Pris paa.      

Størst bliver Savnet og Sorgen dog selvfølgelig i Hjemmet, og dyb Medf. samler sig om fru Astrup og Børnene, der saa pludselig har mistet en god og kærlig Ægtefælle og Fader      

______________________________________________________________________

Avisartikkel i Kallundborg Folkeblad den 21. juli 1938       

Mejerikredsens og Kollegers Tak til Mejeribest. Astrup.      

Efter Mejebestyrers Astrups Begravelse i Gaar samledes det store Følge til en Mindehøjtide-lighed i Forsamlingshuset. hvor der var dækket kaffebord til 250 – 300 Mennesker.      

Efter at kaffen var serveret af unge Piger fra Sognet, sang man ” Kærlighed fra Gud” og derpaa tog Mejeribestyrer Larsen, Refsnæs , Ordet og udtalte på samtlige Mejebestyreres Vegne nogle smukke Mindeord om den afdøde Kollega.      

Naar vi er samlede til en Begravelse som denne for at følge en god Ven og Kollega til Graven, strømmer saa mange Minder ind over os, og vi vilde saa gerne trøste og hjælpe dem, der har mistet saa meget, men føler os saa fattige.

Mange kærlige og deltagende Tanker er siden Astrups Død gaaet til Spangsbro Mejeri, og har vi ikke kunnet andet, saa er vi mange, der har taget Del i den Sorg, der har ramt Hjemmet.      

Vi forstaar hvor svært det er, naar et Hjem skal opløses og vi har tænkt på dig, Fru Astrup, som nu staar ene tilbage, men som har den store Børneflok om dig, og kan hente Trøst og Hjælp der.      

Og til Jer Børn vil jeg gerne sige: I har saa ofte haft Brug for Jeres Moder. Nu har hun Brug for Jer, slut Kreds om hende, for hun trænger til Jer.      

Om vor gode Ven Astrup har vi kun godt at side. Han var en Pryd for vor Stand, en god Kollega, som vi alle var glade for, og naar vi nu har stedt ham til hvile på Bakken deroppe ved Kirken, vil jeg gerne give udtryk for vor Taknemlighed overfor ham ved at udtale et: Ære være hans Minde ( Forsamlingen rejste sig )      

Man sang ” Altid frejdig”, og derpå talte Spangsbro Mejeris tidl. mangeaarige Formand, Gdr. Hans P. Olsem, Kaastrup; Af alle de tilstedeværende har ingen vist haft saa meget Arbejde sammen med Astrup som jeg, og vil gerne i Dag bringe ham en sidste Tak for alt, hvad vi har haft sammen. Under saa mange Aars nøje Samarbejde lærer man hinanden godt at kende, og det gælder ikke blot Mejebestyrer Astrup,men ogsaa hans Hustru og Børn, at jeg altid har haft det allerbedste Indtryk af dem alleog har meget at side dem Tak for. Derfor Tak – ogsaa til Astrups Familie for alt godt gennem mange Aar   

” Min Jesus lad mi Hjerte faa”      

Gdr. Søren Nielsen, Istebjerg, vilde som almindelig Leverandør til Mejeriet gerne være med til at flette en Blomst i Astrups Mindekrans. Jeg tror, jeg har alle Leverandørerne med mig naar jeg siger, at Budskabet om Astrups Død ramte os haardt og dyby, fordi han var et Menneske, vi alle holdt af.      

At være mejeribestyerr er en udsat post, men Astrup havde en særlig Evne til paa bedste Maade at varetage ddn Stilling, han elskede, og vi vil i Dag samles i en Tak for de Aar, vi fik lov at have ham som Mejeribestyrer. ( Tilslutning.)      

Den smukke Mindehøjtidelighed sluttede med Afsyngelsen af ” For dig, oh Herre, som Dage kun”, og derefter skiltes de mange Mennesker.      

Avisartikkel i Kallundborg Folkeblad den 28. juli 1938 –      

__________________________________________________

Avisudklip fra avisen 1938       

Mejeribestyrer Astrups       

Jordefærd.       

En højtidelighed i Hjemmet.       

Under meget stor Deltagelse blev Mejeribestyrer Alstrup, Spangsbro i Dag begravet paa Tømmerup Kirkegaard. Over hele Sognet vajede Flaget paa halv Stang, og til den lille Højtidelighed, der fandt Sted før Baaren førtes fra Hjemmet paa Mejeriet, var der samlet et meget stort Følge.       

Man sang ” Jeg lever og ved”. Derpaa talte Lærer Nederland, Tømmerup, ganske kort og sluttede med en Bøn.       

Efter Salmen ” Alt staar i Guds Faderhaand” blev Kisten baaret ud og kørt til Tømmerup Kirke, fulgt af det store følge. Vejen fra Kirkegaardslaagen til Kirkedøren var bestrøet med røde Roser, og Kirken var usædvanlig smukt pyntet med Grønt og Blomster. I det store Kransevæld, der var sendt til til Baaren, saas mange signerede, bl. a. fra Bestyrelsen på Spangsbro Mejeri, ” Det sidste Farvel fra dine Kolleger”, fra Mælkekuskene, Holbæk Amts Mejeriforening, Mejeriets Mælkeforhandlere og Personale samt mange fra Familie og Venner.       

Det store Følge, i hvilket saas Egnens Mejeribestyrere, kunde ikke tilnærmelsesvis rummes i Kirken, og mange matte staa op helt ud i Vaabenhuset. Mens alle rejse sig, bar Medlemmer af Mejeriets Bestyrelse og Formænd Kisten ind.       

Højtideligheden indlededes med Salmen ” O Hellingaand, mit Hjerte”. Derpaa talte Pastor Uffe Hansen, idet Pastor Rønild for Tiden er borte paa Sommerferie.       

Præsten udtalte bl. a.: Naar Døden kommer brat, slaarr dden altid særlig haardt for dem, der har Forbindelse med den, der gik bort. Vi ved jo godt, at vi alle skal dø, men den bratte Overgang fra Liv til Død rammer haardere end den langtsom kommende Død.       

Det er fordi vi stilles overfor den store Modsætning; I Gaar sund og rask, i Dag død, og maaske vilde vi ogsaa gerne have saa lang tid. at vi kunde faa sagt det sidste Farvel til den , der gik bort, men naar vi faar Begivenheden lidt på Afstand, forstaar vi, at det jo slet ikke er det afgørende, hverken for den, der gaar bort, eller for de Paarørende om det sker pludselig eller efter at være ventet længe. Vi ved jo alle, at Døden kommer til os og vi bør forberede os til den hver dag.       

Da Budskabet om Mejeribesturer Alstrups Død kom, var det uventet for de fleste, men hans nærm. havde faaet Mindelse om, at det vel kom, og ogsaa i ham selv boede Tanken om at Døden maaske ville komme pludselig, og derfor mødte han den ikke uforberedt. Han var fortrolig med dedn, saavidt at et Menneske kan blive det, og hans Hustru og Børn var det ogsaa, men derfor slaar det alligevel haardt.       

Døden er den største Fjende. Den er en bitter og haard kendsgerning, men Gudskelov vi i den kristne Tro har Lov til at holde os at Guds ord om Livet efter Døden. Naar vi skal over Dødens Farvande, vil han styre Kursen for os til Maalet mod det ny Jerusalem. Det kristne Haab er den eneste virkelige Trøst, selv om der i et godt Eftermæle og gode Minder ogsaa kan findes Hjælp i en trang Tid..       

Præsten pegede i Slutningen af sin Tale paa, hvorledes Savnet og Sorgen kan holde Mor og Børn sammen, naar de staar om en elsket Ægtefælle og Faders Kiste.       

Efter Talen sang man ” Lyksalig”, hvorefter Kisten af Omegnens Mejebestyrere blev baaret til Graven til Tonerne af ” Dejlig er Jorden”.       

Efter at Præsten havde forrettet Jordpaakastelsen, takkede afdødes Søn Mejerist T. Astrup for den store Deltagelse.       

Man sang ” Herrens Venner”, og derefter samledes Følget til en Mindehøjtidelighed i Forsamlingshuset

______________________________________________________________________       

Avisudklip fra Kallundborg Folkeblad den 29. juli 1932

Sølvbrylluppet i Spangsbro       

Mejeribestyrer Astrup og Hustru, Spangsbro Mejeri, har i Dag paa deres Sølvbryllupsdag været Genstand for meget stor Opmærksom fra nær og fjern, men Sølvbrudeparret er jo ogsaa kendt og agtede paa Egnen, hvor de nu har boet i en lang Aarrække.       

Ved Hjemmet var der i Morges pyntet op med Æresport og Flag og alle i Steder i Byen er Dannebrog hejst til Sølvbrudeparrets Ære. Der har hele Dagen været er stort Rykind i Hjemmet og Gratulanter, og Sølvbrudeparret en Mængde Gaver. Fra deres Børn har de modtaget en Standerlampe, fra en Kreds af Naoboer har de modtaget et Spisestel. medens en anden Kreds af Beboere havde sendt en Sølvarmstage. Mejereiets Bestyrelse have sendt et Kaffestel, og Mejeristerne og Mælkekudskene 2 Søgræsstole og Mælkemændene en smuk Lampe.       

Fra Omegnens Mejeribestyrere mødte der en Deputation med et elegant Kaffestel ( Bing og Grøndal ) og fra Øresø Fabrik mødte Direktør Petersen med en Gave. Desudedn er det strømmet ind med Sølvrøj, Blomster og Telegrammer.       

Ved Middagstid blev der holdt Frokost i Hjemmet, og i Aften afholdes der en større Festlighed i Forsamlingshuset, hvor de fleste at Sølvbrudeparret store Bekendtskabskreds deltager.       

( Notits i Kalundborg Folkeblad 7. juni 1932)       

De to Jubilæer i Tømmerup.       

Mejeribestyrer Astrup og Uddeler Chr. Larsen hædres.       

Mejeribestyrer Astrup og Uddeler Chr. Larsen i Spangsbro fejrede i Dag deres 25 Aars Jubilæum under stor Opmærksomhed fra mange forskellige Sider, og overalt paa Egnen er Flaget hejst til Ære for de to Jubilarer.       

I Formiddags mødte Bestyrelsen for Mejeriet i Bestyrer Astrups Hjem med en stor Blomsterdekoration, hvorefter der fandt en stor Frokost sted, hvori hele Bestyrelsen deltog tillige med 3 forhenværende Bestyrelsesmedlemmer, Hans P. Nielsen, Tømmerup, Chr. Larsen, Anbaks, og Hans Petersen, Klovby ( forh. Iftebjerg), der for 25 Aar siden var med til at indstille Bestyrer Astrup til Pladsen.       

Fra Ørefø Savværk var mødt Direktør Petersen og Importkompagniet Prokurist Mathiasen. Desudden var mødt Direktøren for Smøreksportforeningen, der overrakte Hr. Astrup en Sølvcigarkasse. Senere mødte alle Omegnens Mejeribestyrer til Frokost, og fra dem blev der overrakt et smukt Salonuhr.       

I Uddeler Larsens Hjem mødte Bestyrelsen for Brugsforeningen med en stor Blomsterdekoration, hvorefter der i Hjemmet fandt en Frokost sted.       

Fra Firmaet Gottschalck og Tillge var mødt Grosserer Knud Gottschalck og fra Kulkompagniet Konsul Marinus Christensen. Desuden var mødt en Deputation fra Uddelerforeningen, der overrakte Hr. Larsen en Tobaksdaase af Alabast med Crysamtimum. Fra Kalundborg-Bryggeri mødte Direktør Hermann med en Vase med Crysantimum.       

Fra privat Side er der til Hjemmet sendt en hel Del Gaver fra Forretningsforbindelser, og til begge Hjem er der sendt en Mængde Blomster og Telegrammer.       

I Aften Kl. 6 afholdes der i Forsamlingshuset en Fest for de 2 Jubilarer, der har vundet meget stor Tilsluning.       

Fra Kalundborg Folkeblad den 1. november 1932       

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Spangsbro Andelsmejeri 1886 – 1936 

I 1886 blev nogle landmænd i Tømmerup sogn enige om at bygge et andelsmejeri. De ville levere deres mælk til et fælles behandlingssted for at højne de hygiejniske forhold, og for at få et mere ensartet produkt at sælge. Mejeriet blev bygget på Tømmerupvej 2 i Spangsbro,  4 km. fra jernbanestationen i Kalundborg. I 1915 rummer beboelsen i mejeri-bygningen syv værelser hvoraf tre er for personalet. Der er tre brønde, to ishuse der indeholder 200 læs is og en firkantet 16 m. høj skorsten. De tre medarbejdere (mejerske) aflønnes med 1100 kr. -Flødeenheder – syrevækker fra Bl. & Tv. – En mælkebedømmelsesforretning. – Mejeriet har 145 leverandører med 950 køer, der i regnskabsåret 1914 – 15 leverer tilsammen 2,48 millioner kg. mælk, der giver 99.580 kg. smør.    

     Inventar: Jacob Nielsen indvejningsvægt, “Simplex” og Balance. – Pasteur og ringkøler fra Kolding. – 2 Gigant (B. & W.) centrifuger. – Kærneælteren “Hamlet”. – Kedel fra Kolding. – Marshall dampmaskine. – Kul som brændsel. – Fløden syrnes i tønder. – Syretønde. – Dampmaskinen fremstillede via en generator elektricitet, der også leverede strøm til brugs-foreningen og forsamlingshuset. – Enkelte aluminiumstransportspande. – Resttømnings-apparat. – Olieseperator. – Vandvarmer.    

     I 1907 skulle mejeriet have ny mejeribestyrer. Det hedder i forhandlingsprotokollen, at bestyrelsen havde averteret pladsen ledig i Mælketidende med oplysning af den omtrentlige løn. Der indkom hele 32 ansøgninger til den ledige bestyrerplads. En stilling som mejeri-bestyrer var, som det ses, eftertragtet. Der blev uddannet mejerister rundt på de mange andelsmejerier, der på den tid fandtes landet over, og en stor del af disse mejerister stilede mod en bestyrerplads.     

     Blandt de 32 ansøgere blev fire indstillet til pladsen. Mejeribestyrer Carl Astrup, Baagø Andelsmejeri, Assens, blev valgt til ny mejeribestyrer for Andelsmejeriet Spangsbro.    

 ____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Spangsbro Andelsmejeri 1936 – 1976  

50 år efter Andelsmejeriet  Spangsbro blev stiftet, vurderede en ekspert det gamle mejeri, og anbefalede at der blev bygget et nyt. Der blev så i 1936 bygget et nyt stort og fint mejeri på Andaksvej. Dette blev senere udbygget med ostelager og administrationsbygning. Fra 1971 til 1976 var mejeriet mælkedepot, hvorefter det blev nedlagt.  

Kilder: Historiske glimt fra Tømmerup sogn 2002, Danske Mejerier 1915.