Personalia

Personalia
Marius Ib Nyeboe.

25. Juli 1867-24. Juli 1946.

Efterretningen om, at Civilingeniør M. I. Nyeboe, Dagen før han vilde være gaaet ind i sit 80. Leveaar, er afgaaet ved Døden, vil særlig blandt DIF’s ældre Medlemmer fremkalde Mindet om en dansk Ingeniør, der­ saaledes som det kort og fyndigt er udtrykt i Dansk Biografisk haand leksikon ­ »med den største Energi hal: søgt at bane nye Veje for dansk Teknik og Erhvervsvirksomhed.«
Født i Koldby i Thy som Søn af Proprietær J. C. Nyeboe og Else Marie Korsgaard, var han ved Fødsel og Afstam­ ning Vestjyde, en Kendsgerning, som hele Livet gav ham sit Særpræg saavel i Udtryksform som Indstilling.
Som saa mange andre af hans samtidige, drev Udlængsel og Trang til praktisk Belæring ham, «efter at han i Jan. 1892 var blevet cand. polyt. i lngeniørfaget, til U.S.A.. hvor han – hvad den, der skriver dette ud af Erindringer fra et senere Besøg i Staterne i Nyeboes Sel­ skab, kan bevidne  –  sikkert har befundet sig som en Fisk i Vandet. At Nyeboe ogsaa i de ca. seks Aar, han opholdt sig i U.S.A” har naaet sine Ønskers Maal i Retning af at vinde praktisk Erfaring som Bygningsingeniør, fremgaar af hans Biografi i Ingeniørstatens første Udgave, som angiver otte Ansættelser, dels som Konstruktør og dels som Tilsynsførende ved hetydelige Jernkonstruktions- og Brobygningsfirmaer, sidst ved New York Central & Hudson River Railroad.
Efter, sin Hjemkomst fra USA, etablerede Nyeboe i 1898 i København i eget Navn en Ingeniørforretning, i hvilken han et halvt Aar senere optog sin samtidige Kollega, N. F, Nissen, hvorefter Firmaet kom til al hedde Nyeboe & Nissen. For Nissens Vedkommende varede Samarbejdet med Nyeboe til 1915, da Nissen fratraadte for selvstændigt at videreføre de i Tyskland oprettede Fi­ lialvirksomheder, hvorefter Nyeboe fortsatte som Eneindehaver indtil 1928, da Virksomheden overgik til et Aktieselskab.   Firmaets rige  Udvikling  i  dets lykkelige Opvækstperiode i Aarene inden den første Verdenskrig, i Forbindelse med  den  Kendsgerning,  at  det  endnu den Dag i Dag eksisterer og indtager en førende Plads indenfor dansk Jernindustri  med  sit  oprindelige  Arbejdsomraade – fyrings-  og  bryggcritekniske  Anlæg –  som  Specialitet,  vi­ ser, hvor udmærket dets Stiftere har samarbejdet og suppleret hinanden.
Foruden de forannævnte Specialiteter, befattede Firmaet Nyeboe & Nissen sig med raadgivende lngeniørvirksomhed, navnlig for Industrianlæg, Etablering af Acetylen-Gasværker, Spildevandsrensning samt Maskinhandel, herunder navnlig Transmissionsmateriel, Træremskiver m. m.
Nyeboe var paa alle disse Omraader den iderige og initiativtagende Forretningsleder, hvis impulsive Natur og Trang til at inddrage nye tekniske Opgaver under Firmaets Virkeomraade, uafladelig førte ham ud paa nye Arbejdsfelter.
Saaledes gik det til, at han, efter at han i 1905 havde modtaget Den tekniske Forenings Førstepræmie for Besvarelsen af Foreningens Prisopgave: »Mosernes udnyttelse«, med Liv og Sjæl gik i Brechen for en rationel og teknisk forbedret Udnyttelse af Danmarks Mosearealer.
Med samme Energi, som Nyeboe gik ind for Mosernes Udnyttelse, kastede han sig i 1907 over Problemet angaaende Udvinding af Kobber og – nogle Aar senere. ­ af Grafit i Sydgrønland. Som Resultat af hans Forundersøgelser paa Stedet, stiftedes paa hans Initiativ i 1907 Grønlandsk Minedrifts A/S og i 1916 A/S Grønlandsk Grafit Compagni, som begge var i Virksomhed indtil 1925
I  Aarene  1917-21  var Nyeboe tillige Ministeriets Konsulent ved Statens Kulbrud paa Færøerne.
Naar det desuden tages i Betragtning, at Nyeboe samtidig  med  disse  hver  for sig uhyre krævende Opgaver, sammen  med  sin  Kompagnon og efter 1915 som Eneindehaver, oparbejdede Firmaet Nyeboe & Nissens Virksomhed, saavel i Indland som gennem Filialer i Udlandet, herunder Etableringen af en omfattende Forretning (under Firmanavn M. I. Nyeboe & Co.) i Petrograd med Filial i Moskva, vil man forstaa Rækkevidden af hans Virketrang og anerkende hans Evner som Organisator.
Med Nyeboes stærke Følelse for de af den tekniske Udvikling fremkaldte samfundsøkonomiske Problemer, nøjedes han ikke med at ofre Teknik og  forretnings-mæssig Organisation sin Arbejdskraft, men var altid beredt til ogsaa at paatage sig saadanne humanistisk og socialt prægede Opgaver, som havde Berøring med hans Livsgerning som Ingeniør og Forretningsmand. Udslag heraf er hans Bestyrel-seshverv i Moseindustriforeningen, senere Moseselskabet, Det danske Hedeselskab. Brændsnævnet, Dansk Brændselskontrolf’orening, De danske Atlan- terhavsøer. Dansk Samvirke, Det kgl. danske Geografiske Selskab, Danmarks amerikanske Selskab samt som Medlem af lndenrigsmenisteriets tekniske Udvalg 1917·- 21 og: af den danske Comitet Ior World Power Conference. Sidst men ikke mindst maa i denne Forbindelse fremhæves hans gennem en Aarrækkes gentagne Besøg paa Grønland vakte varme Interesse for, dette Lands Udforskning og dets Befolknings Tilknytning til dansk Kultur og Erhvervsliv, hvilket medførte hans Indtræden i Bestyrelsen for Grønlandske Selskab og i Kap YorkKomiteen.
Grønlandsforskeren Knud Rasmussen tilskrev ogsaa Nyeboe Æren for Tilvejebringelsen af de til Gennemførelsen af Udforskning og Kolonisering af Kap York-Omraadet gennem Thuleekspeditioncrne fornødne økonomiske Midler, som blev ydet saavel fra Statens som fra private Interessenters Side. Til Erindring herom bærer et derværende Landomraade Navnet »Nyeboes Land«.
Naar Nyeboes store og mangesidige Arbejde til Trods for hans kolossale Arbejdsindsats og tekniske Dygtighed,  samt hans gennem talrige inden- og udenlandske Patenter beskyttede Opfindelser, ikke blev nogen økonomisk Succes, hverken for ham selv eller for dem, som var medinteresseret i hans Foretagender, maa Aarsagen hertil sikkert søges deri, at Nyeboe med sin store Entusiasme i alt for høj Grad kritikløst lod sig bjergtage af sine Ideer, og at han i sin ukuelige Optimisme var tilbøjelig til at undervurdere saadanne uforudsete lokale Forhold, som vanskeliggjorde Opgavernes Gennemførelse i Overensstemmelse med de af ham udkastede Planer og Overslag.
Alligevel er der næppe Tvivl om, at f. Eks. Nyeboes storstilede Virksomhed i Rusland vilde have bragt baade ham selv og hans Interessenter betydelig Gevinst, hvis ikke Revolutionen i 1917 uden nogensomhelst Erstatning havde medført Nationalisering af alle hans derværende Aktiver, der repræsenterede Millionbeløb.
Bortset fra de Foretagender, der ikke opfyldte de dertil knyttede Forventninger, har i særlig Grad Nyeboes Pio­ ner-Virksomhed for Mosebrugets og Tørveindustriens tek­ niske Rationalisering været af ganske overordentlig stor nationaløkonomisk Betydning – ikke mindst med Henblik paa den Rolle, som Tørvenes Anvendelse som Varrne- og Kraftkilde har spillet under og efter den sidste  Verdenskrig.
Nyeboes Indsats paa dette Omraade har da ogsaa vun­ det almindelig Anerkendelse i Fagkredse baade her i Lan­ det og i Udlandet. Officiel Paaskønnelse herfor er vist ham gennem Tildeling af Dannebrogs- og St. Olavs-Ordenernes Ridderkors, samt gennem hans Udnævnelse til livsvarigt Medlem af The American Society of Civil En­ gineers.
Trods den økonomiske Modgang, som paa Nyeboes æl­dre Dage mødte ham, lod han sig ikke slaa ned, men om­ fattede det løbende, konsultative Arbejde, der stadig til­ faldt ham som vort Lands første Ekspert paa Moseorn­ raadet med samme Interesse og Ildhu, som han tidligere havde viet sine store Foretagender.
Ved Siden heraf var han med samme Optimisme som i sine yngre Dage til det sidst optaget af Planer og Projekter til praktisk og økonomisk Realisering af gamle og nye Ideer, nøjagtigt som hans endnu levende Medarbejdere fra hans lykkelige Arbejdsaar huskede ham fra dengang, og saaledes som han nu efter sin Død vil blive husket af dem, som forstod Værdien af hans Livsværk, baade som Ingeniør og som  Menneske.                                                                              H. Pade

( Bladet Ingeniøren den 24.august 1946 )