skip to Main Content

Søretten efter skibet ”Danmark`s ” tur til Grønland i i 1917

En oprørende Søretsdom
Hvad Vidneforhørene angaaende ” Dan-
mark`s Polardfærd har godtgjort.

Af den opsigtsvækkende Retsforhandling i Anledning af Klagerne fra Mandskabet paa polarskibet ” Danmark”, vil følgende Uddrag være et talende Vidnesbyrd om hvor retsløse vores Søfolk staar overfor en hensynsløs Rheder og en uheldig Kaptajn,  saalænge de ingen Repræsentation har i Sø- retterne.
Assessor Riise bebrejdede Styrmanden at der ikke blev sørget for, at Mandskabet fik Motion, skønt Motion er meget nødvendig, naar Folk maa leve af salt Kød. Man maa ikke glemme, fortsatte han, at en saadan overvintring i Polarisen er en meget betænkelig Sag; hvorvidt der kan rejses Strafansvar mod Rhederiet er dog en anden Sag.
Ass.: Er der klaget til Dem, Styrmand, over, at der var Is i Køjerne!
Styrm.: Ja – men der var intet at gøre ved dette forhold.
Ass.: I Klagen er det anført, at Kaptajnen var drikfældig. Hvad mener De om dette?
                                      Uhyggelige Mængder af Spiritus.
                                            Officererne drak sig fulde.
Styrm.: Det kan jeg ikke udtale mig  om. Han opfyldte sin Pligt.
Ass.: Det lyder ikke godt at De nægter at svare. Der staar i klagen, at da Skibet gik fra Godhavn, var Kaptajnen saa beruset, at han ikke kunde staa paa Benene!
Styrm.: Ja – det maa jeg indrømme. Første Mester var ogsaa beruset.
Ass.: Der har jo været en voldsom Mængde Spiritus om bord. Af Spiritus paa Flasker var der 107 Flasker Akvavit, 340 Potter Brændevin, 166 Potter Rom, 36 Flasker Whisky, 18 Flasker Kognak, 36 Flasker Rom, 150 Flasker Rødvin foruden Bajersk øl m. m. Med det, der befandt sig på Ankrene, var der 506 Potter Brændevin og Rom. Det vil sige, at der var 781 Snapse til hver Mand, der befandt sig ombord. Hvem drak al den Spiritus?
Styrm.: Det blev brugt af os alle sammen.
Mandskabet: Ja, Officererne drak det;  men Mandskabet fik intet.
Ass.: Er det rigtigt?
Styrm.: Ja, det kan godt være.
Kaptajnen: Jeg gav 5 Mand Brændevin en Dag, de  skulde i Land.
Højesteretssagfører Rèe: Ja, og saa  drak de sig fulde og pryglede Kokken, da de var i Land. Jeg forlanger dem tiltalt og straffede!
Ass.: Lad os nu ikke blande for meget sammen
Mandskabet oplyste nu, at af den store Mængder Spiritus har det i alt kun faaet tildelt 10 Flasker ved Højtiderne.
Maskinarbejder Jacobsen, der har været med ”Danmark” hjem som Passager, oplyste at Kaptajnen i flere Dage drev omkring og var beruset.
Opvarter Stabel fortalte, at Spiritusen blev brugt i Messen, og at Grønlænderne jævnlig kom i i Kabyssen, hvor de drak sig fulde.
Derefter blev Forhyringsagent A. Rasmussen afhørt. Han havde ikke tænkt sig, at skibet skulde blive borte mere end 4 Maaneder, dog huskede han ikke, hvorvidt det var blevet sagt til Mandskabet, da de lod sig hyre; men han ville i hvert Fald have udtalt sig paa denne Maade.
                                                    Direktør Nyeboe afhøres.
Derefter kom Turen til Mineselskabets Direktør, Ingeniør Nyeboe.
Ass.: Hvorfor sendte de ikke Tøj op? ”Fordi der var for 10,575 Kr. Tøj deroppe, og Folkene havde desuden Lejlighed til at købe Tøj i Minerne.
Kaptajn Hansen maatte dog indrømme, at det var blevet nægtet Mandskabet at købe Beklædningsgenstande.
Assessoren henvendt til Nyeboe: For Mandskabet var det en stor ulæmpe at skulde overvintre i den frygtelige Polaris. Var det ikke Meningen, at Rhederiet vilde yde no-
get.
Nyboe: Vi havde tænkt paa at give en Maaneds Hyre ekstra i Tilfælde af god Rejse.

                                                  Dommeren retter en Appel
                                                  til Mennesket Nyeboe men
                                                                     forgæves.

Assessor Rìise: Er De villig til at yde den ekstra Hyre, og er De villig til at betale Erstatning til de tre Mænd, der har lidt Skade ved at faa Skørbug? Jeg appellerer her til Mennesket og ikke til Pengekassen.
Husk, hvor forfærdeligt det maa have været at leve i Isregionerne under de forhold, som her er skildret. Den af  Mandskabet, som har sammenlignet forholdene med Tugthuset, ved vel Ikke noget om dette; men jeg giver ham Ret, thi der er dog Sol i Tugthusets Arbejdsstuer. I Polarisen er der kun Lidelser. Jeg taler derfor til Personen og ikke til Pengekassen.
Direktør Nyeboe: Naar Personen svarer, hæfter Pengekassen.
Assessor Rìise Vil De, Hr. Nyeboe, mens Retten trækker sig tilbage et øjeblik, tænke paa det, jeg har spurgt Dem om?
Derefter trak Retten sig tilbage.
Da den kom igen, meddelte Assessor Rìise, at Retten var kommet til det Resultat, at der ikke var Grundlag for Tiltale mod RHederiet!
Assessoren forhandlede desuagtet endnu en Tid med Direktør Nyeboe om Erstatning til Mandskabet; men denne Mand, der nu havde hørt Kendelsen, var ikke til at bevæge til nogen Indrømmelse.

                                                    Rettens Sammensætning
                                                   forklarer den forbløffende
                                                                      Afgørelse

Den Kendelse, som Sø-Politiretten i Gaar afsagde, virkede på de fleste af Tilhørerne paa en saadan Maade, at de et Øjeblik stod som forstenede.
Var det virkelig muligt, at en Retefter alt hvad der var oplystkunde erklære, at der ikke var Grundlag for Klage mod Rhederiet!
F.: Rhederiets Ledelse kan altsaa, uden at der rejses Paatale, sende en Skibsbesætning paa Polarekspedition under de mest uhyggelige Forhold. Dette er saa oprørende, at der saa absolut maa protestere mod et Saadant Retsvæsen.
Men naar man ser paa Rettens Sammensætning – ja, saa forstaar man maaske dog bedre den afsagte Kendelse. Retten bestaar nemlig foruden af Assessoren, kun et Par –
Kaptajner eller Kommandører! hvorimod Sømændene er ganske udelukket.
Denne Sammensætning er altsaa endnu mere ensidig end de militære Retter og det siger sandelig en Del; selv i Krigsretten kender man dog en Art Repræsentation for de Menige ( hvor tom den end praktisk talt er ), men i Sørettens Politiret er den ene Part fuldstændig holdt ude. Dette skandaløse Forhold er det unægtelig paa høje Tid at komme bort fra.
F. K.

Kilde; Nordjyllands SocialDemokrat (1905-1945)
21. januar 1918

Back To Top