skip to Main Content

Grønlandsperspektiv

Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften (1913-1934)

27. oktober 1913

Grønlandsk Perspektiv
Landets Muligheder.
Kobberminedrift
og traadløs Telegraf.

Grønland er aktuelt.
Vort Grønlands-Forskning er anerkendt, og vore Grønlands- forskere som døjer ondt og fryser deroppe, men som til Gengæld maaske undertiden finder det lidt varmt, naar de kommer hjem – er verdensberømte. Gamle Sir Clemens Markham udtalte i et Interview her i Bladet for kort Tid siden, Med Henblik paa Knud Rasmussen, at vore Grønlandsk Kunst – men de bliver dog omtalte alligevel. Vort videnskabelige Grønlands-Kendskab er vistnok i det Hele paa den sikre Side, om det end maaske ikke vilde være saa ilde, om Universitetet lyste det lidt mere i Kuld og Køn og, som Tilfældet er i Norge, blev den artiske Forsknings egentlige ”Centralorgan” og Leder.
Med den praktiske Side af Kendskabet til og Udnyttelsen af vort store højnordiske Rigsland staar det vidst derimod ikke saa godt til. ” Den kgl. Grønlandske Handel” har sine gamle Omraader, og for Gennemførelsen af de Reform- og Udvidelsesplaner ” den nu har taget op, maa Styrelsen have ” fair trial”, til vi ser, hvad der kommer ud af det. Fiskeri – Undersøgelserne er sikkert kommet i rationelt Spor og viser utvivlsom gode Muligheder.

Saa er der det private Initiativ.

Der har vi Kryolithen, som ikke er nogen ringe Ting, og som har baade Fortid og Fremtid. Og af Foretagender, som hører den nyeste tid til er der Kobberminedriften. Som den rene Fremtidsmusik den traadløse Telegraf.

Om de to sidste Ting, og mest da om Kobberet, skal her siges et Par Ord.

Første gang, der blev meldt om Kobber i Grønland, var i 1853, da en grønlænder tilfældig fra sin Kajak saa de blaa Malmaarer skinne i Fjeldet ved den nuværende Josva-Mine.
Dr. Rink saa paa det, men brød sig ikke om at faa det udnyttet, og et Par forsøg i de følgende Aar paa at faa noget ud af det, fik ingen Art.

Nordmanden Friis sprængte et Par baadsladninger Kobbermalm ud, og der efter tog en Englænder Robinson, som laa med en Ekspedition paa Frederik VII.s Ø ( lige ved Julianehaab ) for at søge efter Sølv, vel lidt alvorligere fat, men der var Uheld med Foretagendet. Det Skib, der skulde hente 20 Tons udsprængt Malm, forliste, og samme Skæbne fik en andet Skib, som skulde bringe et Hus derop

Herefter groede det Hele til med Glemsel, og det vanskeligt tilgængelige Sted laa øde og forladt gennem Halvhundrede Aar. Indtilnu afdøde Etatsraad Bernburg med sin ejendommelige Forretnings-flair fik fat i Sagen igen og i 1904 fik en Koncession paa i de danske Kolonidistrikter paa Vestgrønland til at bryde og udføre Kobber, Bly, Grafit, Asbest og Glimmer.

I 1907 dannedes saa ” Grønlandsk Minedrift Aktieselskab”, og det følgende Aar begyndte ud eller syd for Ivigtut Driften af ”Josva-Minen” og den lige overfor liggende ”Lillian-Mine”. Ertsen var øjensynlig rig, og de malmførende Lag af betydelig Udstrækning, men det lod i Begyndelsen til, at den gamle Forbandelse endnu hvilede over Stedet. I 1910 brændte Værkets Bygninger, tilmed paa et saa uheldigt Tidspunkt som i September, hvor det var umuligt at faa Nyt i stedetfor det Øde- lagte, og herved hæmme- des naturligvis Driften. Man tabte et Aar, men ikke Modet, og der blev sat Kraft ind paa at faa Værket i fuld Drift. I Øjeblikket er det indrettet paa en arbejdsstyrke paa 70 – 100 Mand, som arbejder baade Sommer og Vinter, og man er nu kommen saa langt ned – 330 fod under Havfladen -, at man kan føre Minegangene ud under Havet, hvorved der er bleven Plads for en ubegrænset Arbejdsstyrke.

Kobbermine-Eksperter er saa omtrent den sjeldneste Slags Mennesker, der findes, og derfor har Selskabet for en sikkerheds Skyld ” subskriberet” paa en af de bedste, der findes, en Amerikaner. Mr. Geppert, som siger god baade for Ertsens Righoldighed og lagets Mægtighed.

Sammen med Mr. Geppert har Mineselskabets Direktør, Ingeniør Nyeboe i denne Eftersommer været pa en Inspektions- og Undersøgelses-Ekspedition i Omraadet, og om denne Ekspedition fortæller Ing. Nyeboe, som i disse Dage er kommen hjem derfra, os et og andet:

Undersøgelserne gav et Resultat, der endog overgik mine Forventninger, siger Hr. N., saa at vi snarest gaar i gang med en Udvidelse af Driften. Vi har fundet Kobber overalt i Omraadet, og Mr. Geppert er overbevist om, at der vil kunne blive en lønnende Udvinding, ikke blot af Kobber, men ogsaa af Grafit, Asbest og Glimmer. Bly har vi derimod ikke fundet. Kobberet, der fremtræder som ” broget Malm”, indeholder ogsaa Sølv og Guld – Guld endda i usædvanlig rigelig Mængde.

Vi rejste fra ” Sukkertoppen”, lige nord for Godthaabs-Distriktet, hele Vejen syd om Kap Farvel, og her fandt vi for resten paa Øen Saningasok, sydøst for Kapet, nogle store Nordbo-Ruiner, deriblandt en Beboelsesruin af 14½ Meters Længde og 1½ Meters Højde. Det var Rester af saa store Bygninger, at de absolut ikke kan have været opførte af Grønlændere.

Sammen med mig rejste den unge Ingeniør Knud Degn, som skulde undersøge Mulighederne for Anlæg af Stationer for traadløs Telegrafi – De ved med en eventuel Poulsen Forbindelse mellem Danmark og Amerika via Grønland. Lige syd for Kap Farvel er det nu ikke muligt at anlægge en Traadløs-Station, der er altfor megen Drivis og for mange høje Fjelde ivejen; men paa nogle flade Øer lige Vest for Kap Farvel synes der at være gode Betingelser. Nu faar vi se, hvad der kommer ud af det.

Saa vidt Ingeniør Nyeboe. Hans Meddelelser uddyber det grønlandske Perspektiv. ” Handelen ” vil forsøge med bedre Trantilvirkning, er igang med Udvidelse af Fiskeriet, maaske med Faareavl – Statshusmandsbrug, om man vil – med Rævefarme o. a. m. Landet er mægtigt og dets Kyster af eventyrlig Skønhed. Lad os haabe, at der ogsaa vil komme til at springe Rigdomskilder af dets jøkelbundne Skød.

H. Bd

Back To Top