pil pil pil pil
Anders Pedersen, Købmand, Sogneraadsformand [797]
(1833-1906)
Inger Jensen [832]
(1853-1924)
Peder Rasmussen Sjelle, Tækkemand [869]
(1847-1921)
Mette Marie Pedersen [870]
(1854-1914)
Carl Marinus Pedersen Astrup, [789]
(1882-1938)
Ane Kirstine Rasmussen, [790]
(1884-1966)
Inger Nanna Sjelle Astrup, [791]
(1908-2005)

 

Familie

Inger Nanna Sjelle Astrup, [791]

  • Født: 16. marts 1908, Tømmerup Sogn
  • Dåb: 10. maj 1908, Tømmerup Kirke 1612
  • Død: 18. marts 2005, Kalundborg i en alder af 97 år
  • Begravet: 23. marts 2005, Tømmerup kirkegaard 1613
Billede

punkttegn  Notater:


Uddrag af bånd, optaget under Ingeborg Tingager og Nanna Astrups besøg hos Helga Hvass

Nanna" Jeg er født på Spangsbro mejeri, d.16 marts 1908.
Vi var fem søskende, og jeg var den ældste, og så havde jeg en søster der hed Kaja og en der hed Rigmor, en der hed Ellen og en bror der hed Thormod.
Og jeg gik jo også i Tømmerup Friskole sammen med Ingeborg, vi sad sammen, de sidste år det var altså en ganske udmærket skole hos Thomsen.
Da Rigmor kom til Kalundborg, kom hun ikke i 1. mellem, hun kom i 2. mellem, hun var jo til optagelsesprøve, og der viste det sig, at i de fag hun havde haft, der kunne hun noget mere end de hun kom til at gå i klasse med, men så havde de jo haft noget, hun ikke havde haft.
'Kom du ikke til at gå i skole i Kalundborg?"
Nej det var kun Rigmor, for dengang var det sådan, at når folk, Faderen altså skulle være skatteyder i Kalundborg, ellers kunne børnene ikke komme til Kalundborg, men så' Præsten,s børn, og lige sådan Overlægen,s og Forstanderen,s ude på Blindeskolen, de kunne godt få lov at gå i skole i Kalundborg.
Og både Kysthospitalet og Blindeskolen de hørte jo under Raklev Sogn, men når bare Faren var sådan højt på strå så - så kunne de komme derud.

Men så kom der en lærerinde oppe i kommuneskolen, der hed fru Henriksen, hun var gift med en lærer ude på Kalundborg Mellem- og Realskole, han var nede fra Sønderjylland, dengang det var tysk, han hed Henrik Henriksen, og dem kom Far og Mor sammen med,
- og så sagde han en gang at det hører ingen steder hjemme det der, at det kun er præstebørn, der kan komme derud, og om de var dumme eller kloge, det var lige meget.
Og det havde han så sagt noget om der ude, og så kom Rigmor så der ud til optagelsesprøve.

Jeg blev konfirmeret i Tømmerup Kirke, i 1922, det var sådan at der var konfirmation om foråret, det var altid Palmesøndag, og så var man til alters Skærtorsdag, det passede jo.
Og derefter var jeg pige hjemme i 2 år. på aftenskole om vinteren i Tømmerup Forsamlingshus.
Og da jeg så var 16 kom jeg til Høng på et præliminær-kursus. der var i Høng, og der fra,- da jeg havde taget eksamen deroppe, så kom jeg på kontor hos en Smidt, og dengang gik man jo i handelsskole, og det var jo om aften, og det der med som det siden hen blev at man skulle gå kl. 6. nej ,nej det skulle vi ikke det var skam om aftenen.

Helga: "'så cyklede du der ud?"

Nej, jeg blev der ude, altså når jeg nu var færdig kl.6.00 så blev jeg der ude til kl. 7.00, så begyndte vi skolen, og så foresvæver det mig, at det var 2 timer. vi var der, og så cyklede vi jo så hjem, og jeg cyklede selvfølgelig også der ud om morgenen, det siger sig selv.
Da jeg så havde fået den eksamen, det hed handelsskoleeksamen. og det varede vist 2 år, så kunne jeg tænke mig at komme til København, det var der så mange der gjorde, tog en tur til
København, så det skulle jeg jo også, så jeg rejste ude fra Smidt.
Og så kom jeg ind på et kursus i København, hvor jeg skulle lære stenografi, og bogholderi og jeg havde også skrivning, vi skulle skrive på en bestemt måde

Helga:" Men skrive det kunne vi jo ellers nok, når vi havde gået i Tømmerup Friskole,
vi kunne nok stave."

Nanna:Ja det skal jeg love for, Thomsen var dygtig, han var spilleme dygtig.
Og så, ja så fik jeg plads derinde på et firma der hed: Eterrox, de lavede højtalere, ja ikke selve højtalerne, men noget der skulle bruges der til. Nu kan jeg ikke rigtig huske, men jeg var der vist et par år eller sådan noget, men jeg kunne altså ikke finde mig tilrette der inde, jeg var
ked af at være der, de her høje huse, jeg boede ude på Gammelholm, men nej det brød jeg mig altså ikke om.
Og så kom jeg op til Gørlev, i et firma der hed A/S Chr.Andersen, det var en stor købmandsgård, der var kolonial-forretning, og en lille smule isenkram, men det var ikke ret meget for der var en stor isenkram forretning, og de var gode venner, købmanden og isenkræmmeren, så de var blevet enig om at de skulle ikke gå ind i hinandens område, så isenkræmmeren han solgte altså kun isenkram, og den anden han var så købmand, og så- ja han havde et par kopper, eller sådan. Og hvor længe var det nu jeg var der? det kan jeg ikke rigtig huske, men jeg var der nogle år i hvert fald. Så kom jeg hjem og var pige hjemme det meste af et års tid.
Men så kom jeg ud i en sagfører-forretning, der hen ja det var Overretssagfører Wiuf, og hans søn Mogens han var der som fuldmægtig, men så døde Overretssagføreren, jeg tror det
var i 43 ,og så overtog sønnen firmaet.
Og der var jeg så indtil- ja lad mig se en gang hvor længe var jeg der? \endash

Helga:" Boede du så hjemme, og cyklede frem og tilbage?"

" Nej, for Far døde i 1938, da var jeg pige der hjemme dengang, og så skal man jo
flytte, for de nye der kommer skal jo flytte ind, så vi flyttede til Kalundborg, og fik
lejlighed der.
Hos sagføreren var jeg i næsten 40 år, indtil, ja i 78 har det været, jeg kom der ud til
jan.39, og så rejste jeg der fra september 1978, da var jeg 70½ år.

Ingeborg:'Holdt han ikke en stor fest for dig?"

Nanna:" Nej e"

Helga: Ja, det var vel næsten dig der kunne styre det. "

Ingeborg:" Ja, det var det da også, det var da Nanna der styrede firmaet"

Nanna:" Nej, det var det nu ikke, men efter hånden så kom man jo ind i det. "

Helga:' Ja, selvfølgelig.

Ingeborg:" Men Nanna er jo så beskeden.

Helga: " Ja, det ved jeg godt.""

Nanna:" Så har jeg jo boet i Kalundborg siden, Mor døde i 66. og vi boede jo så
sammen i de år, fra 38. da Far døde i okt. vi flyttede der nede fra mejeriet
i okt 38. og det var i Kordilgade vi fik lejlighed.

Ingeborg:"I Hvilken årstal flyttede du så der fra Nanna?"

Nanna:" Ja, det er så det jeg ikke rigtig kan huske"

Helga: " Ja, det ved jeg godt, det med årstal, det er ikke så nemt at huske

Nanna:" Men det gør jo heller ikke så meget"

Ingeborg:" Nej, det kan da være lige meget."

Nanna:" Men så flyttede jeg op på Fr. Andersensvej, og der fik jeg en moderne
2.værelses lejlighed."

Ingeborg:" Ih ja, det var noget helt andet end det gamle skidt der nede"

Nanna:" Ja, det var spilleme da godt nok, ja der var jo sådan nogle store stuer, "

Ingeborg:" Ja, og så den lange gang."

Nanna:" Ja, den lange gang, hvor der var soveværelser, og så køkken nede for enden af
gangen. toilettet var ude på trappen.
Men på Fr. Andersensvej der har jeg en god lejlighed, men det er almennyttig
boligbyggeri, og når man er ene, så kan man kun få en 2.værelses, jeg ville
ellers godt have haft den lidt større, men selvfølgelig, jeg har da også plads
nok, og jeg bor centralt, bussen hol der lige henne over for plejehjemmet. og
ellers kan jeg gå ned til Nørre Alle.

'Helga; Ja, jeg ser somme tider, du kommer med der nede fra. "

Ingeborg:" Ja ja, det er godt nok, og ellers kan du bare tage en Taxa, det har du nok råd
til. "

" Ja, det gør jeg da også." siger Nanna og ler.

Nanna:" Men nu ved jeg ikke om der er mere?"

Nanna:" Ja, og kan I så huske det år, at da vi kom hen til stationen, så kommer de fra
Årby Friskole, og de skulle også til København, de var ikke nær så mange, og
så de havde ikke så mange bekendte ,o.s.v.,så om ikke de kunne få lov at gå
bag efter os?, og det fik de jo så lov til"

" Ja, og så kom vi jo ud til Clemmen' Jensen, og jeg kan huske mon ikke der
var 16 elever og så vist 4 voksne eller sådan noget, og ved I hvad, det var da
ikke nemt med så mange ekstra til chokolade."

"I Jeg kan huske engang vi havde været til eksamen, så var vi jo også henne og
købe hos bager "Ras" og vi kunne også få sodavand, og så Chrstian
Birkeland, han havde fået en sodavand, og så nu kan jeg altså ikke huske
hvem pigen var,men han hældte sodavand ned ad ryggen på hende,
åh hvor Bageren blev gal"

"Jeg kan huske engang hjemme, vi havde nogle unge, og så ja vi må har fået
is ,det var nok da de skulle hjem, og vi fik sådan nogle marengs, og så, ja.
Mor var så forarget"

Nanna: "Jeg kan huske, når Thormod,s drenge, han havde 2 og så en pige, men når
drengene var herovre, så skulle jeg jo tage mig af dem, når jeg kom fra
arbejde, og så sagde jeg til dem, hvad skal vi så? skal vi gå en tur? vil i det,
Nej, vi vil meget hellere, hvis du vil fortælle os noget, fra den gang Far var
dreng, sagde de så.
Og jeg var jo 7 år ældre end Thormod, så jeg kunne nok fortælle noget fra den
gang

Ingeborg: "I, Ja, du kunne vel nok fortælle nogle røverhistorier. "

Nanna:" Jo, men det var skam sandt nok det jeg. fortalte.
Men så en dag sagde Thormod til mig: Hør kunne du ikke lade være med at
fortælle ungerne de historier.
For som han sagde de har ikke spor forståelse af det. og de brugte det jo
imod ham.

Ingeborg: "Ja, hvis de havde lavet nogle gale streger-"

Nanna :"Ja, så brugte de jo der her imod ham. Og vi havde jo det her ostehus, kan I
huske det lå der ud mod vejen? og V C , det lå jo langt væk, kan I huske det?
det lå helt der rundt om. og da Thormod, han var vel en 12 år, så fik han en
drengecykel, og han var jo så stolt af den her cykel, og når han skulle på V C,
så cyklede han der om.
Og så var det engang at Thormod,s dreng han hed Poul, han skulle hen til en
kammerat, men cyklen var punkteret, så han bad sin Far om han ville lappe
den, men Faderen mente nok. at drengen kunne gå den stump vej, og så kom
det med om, at da jeg var dreng-- da kunne vi sandelig nok gå.
Men så kom det der fra drengen med at det var så som så med det, for du
cyklede jo på V C..
Men det var også noget sådant at Thormod mente at børnene: de havde ikke
forståelse af, at tiden var en anden, de havde jo aldrig kendt til andet,end at
V C det var inde i huset.
Men jeg tror nu nok at Thormod havde lidt meget med det her at sige "Da jeg
var dreng ".

Den gang var der forretninger i Spangsbro.

Alle tre: " Der var Sadelmager, Skomager og Træskomager, Bager og Slagter,
Barber, Hjulmand og karetmager ja det var det hele, Skrædder og cykelsmed,
cykelhandler, det var Anders Marius, og han røg pølser, siger Ingeborg.

Nanna: " Gjorde han det?" Ja, ja det gjorde han, han havde røgeri."

Ingeborg: " Ja ,. og .så den gang, ( under krigen) da kunne man jo ikke få cykelslanger,
det handlede han jo elles også med, så en dag ringede han hen til os og sagde:
" så nu kan I godt komme og få skoet hesten." Så kunne vi regne ud at nu var
der en cykelslange til os, men det måtte ikke hedde sig.

Og til slut fortæller Nanna at hendes Mor havde nogle problemer med, at der på
hendes dåbsattest, var kommet til at stå Ane, men hendes Far hævder helt
bestemt at hun er døbt Anna.

Og her slutter båndet.

Billede

punkttegn  Om

• Konfirmeret, 9. april 1922, Tømmerup Kirke. 1614




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 23. december 2020 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; Ophavsret og vedligeholdelse af nknyeboe@post6.tele.dk