Thomas Ludvig Nyboe, [634]

  Notater:

Grosserer Thomas L. Nyboe, der leder Munke Mølles Aarhus Oplag i Grønnegade, købte for 8 Aar siden "Bøgegaard" i Brabrand paa grænsen Til Aarslev.
Til Ejendommen hører 25 Tdr. Land Skov. For Tiden er Hr. Nyboe ved at rense Besætningen af Kreaturer. Der plejer at være en halv Snes Malkekøer. I Svinestalden gaar 4 Søer, hvoraf 1o er med Grise. Man skal dog ind i Heateatalden for at møde Hr. Nyboe, hvor han helst vil være, Belgiere og Frederiksborgere er ligefrem hans Kæpheste. Se blot paa Ynglingshoppen "Inga", en stor og flot Belgier, kaaret paa Fløjen, 1. Klasse A, 1. Præmie paa Dyrskuet i Aarhus. Der er budt 3500 kr. for den, men jeg sagde Nej!
Til Tider har Hr. Nyboe 10-12 Heste, der gaar løse i den smukke Bøgeskov ogsaa om Vinteren, for saa bliver de aldrig forkølede. De har et Hus at søde Læ i.
Det kniber jo lidt med forretningen, indrømmer Hr. Nyboe, men saa nogenlunde kan Gaarden svare sig, som den bliver drevet. Jeg har hidtil haft gift Bestyrer, men nu bliver Ejendommen moderniseret, bl. a. med Centralvarme, og naar jeg flytter ind i forsommeren, venter jeg, at den ogsaa kan give noget at spise. Skoven kan give ret gode Indtægter, og den er ikke fredet, saa jeg må gerne hugge, men jeg kan ikke nænne af fælde de store Træer. Nogle Byggegrunde har jeg solgt fra, og flere følger efter, saa det skal nok komme til at svare sig herude.
[Aarhus Stiftstidende den 22. maj 1938 ]
-------------------------------------------------------------------------------------------

Kommuneingeniørens
Sagsanlæg.
Var for Hasle m. fl. Herreders
Ret Lørdag den 6. Januar

Først affhørtes Kommuneingeniøren , der udtalte, at Grosserer Nyboe som Pligthugst skulde aflevere 100 Rm: 75m Favntræ og 25 ' Rm Fagot, hvilket ikke var blevet skovet til den aftalte tid .
Han forklarede e ndvidere at han havde været med Husmand Arne Jensen i Skoven for at anvise denne et Par Rummeter Træ, som han havde faaet Tilladelse til gennem Brændselsudvalget.
Kommuneingeniøren udtalte : " Ved Siden af det Brænde jeg anviste, laa der en svær Bøgestamme, men denne var flækket, og Størstedelen var skaaret op meterlange Stykker og var kløvet gennem flere Gange, og det er det, jeg kalder Favnbrænde i Modsætning t il Gavntræ.
Om det var hele Stammen, tør jeg ikke sige, men en stor Del af den var skaaret op.
Jeg spurgte Hr. Nyboe om det var Brænde til Kommunen, og Hr. Nyboe svarede noget som: at det var det ikke, det er et Stykke Stamme, jeg har solgt til Proprietær Hansen " Arslevgaard" der skulde bruge det til Gavntræ. Det syntes jeg saa lidt mærkeligt ud og paatalte det overfor Hr. Nyboe, at naar han ikke havde afleverer sin Pligt-hugst til Kommunen, skønt det var temmelig sent, og han ikke havde ment at kunne aflevere 132 Rm til Kommunen, saa det sært ud, at han skulde skove Bøgetræ og sælge det. Nyboe svarede, at det havde han Lov til, da det var skaaret som Gavntræ, men, sagde Hr. Nyboe, hvad iøvrigt Proprietær Hansen gjorde ved Træet, kom ikke Nyboe ved, men han kunde anvende det, som han vilde.
Saadan mener jeg, Ordene er faldet, og. det var Ord, jeg noterede ned, da jeg kom hjem og videregav til Brændselsudvalget. "
Paa Dommerens Forespørgsel om Kommuneingeniøren havde indgivet Beretningen til Forman den eller Sekretæren, hvortil Kommuneingeniøren svarede, at hanikke med Bestemthed kunde sige, hvem han ved Telefon-opringning havde talt med, men han fik oplyst, at Nyboe ikke havde Generatortilladelse. Paa Foranledning af, at der laa opskaaret Brænde i Skoven, bad man Politiet om at undersøge Sagen nærmere. Kommuneingeniøren udtalte, at han ikke vidste, hvem der havde koncipieret Politianmeldelsen af 9. Juni 1944.
Derpaa paabegyndtes afhøringen af Grosserer Nyboe.
Der opstod her nogen Diskussion om, hvorvidt man ved Afhøringen skulde ind paa Nyboes Forhold med Hensyn til Brændsel, idet Dagen gik ud paa Artiklen i Brabrand Borger Blad og de i denne artikel anvendte Udtryk.
Grosserer Nyboe fremhævede, at han havde leveret al sin Pligthugst inden 1. November, som var sidste Frist, idet han havde kvittering for den sidste Levering den 29. September 1944. Imidlertid fremhævede han den svære Mangel paa Arbejdskraft, idet Kommunen havde taget de Arbejdere til Nødhjælpsarbejde ved Aarslev- True Vejen, der var bedre betalt. Endvidere gik Arbejdsfolkene til Flyvepladserne, hvor det var store Fortjenstmuligheder.
Grosserer Nyboe fremhævede endvidere, at han maatte skære alt det Træ han vilde til Generatortræ, naar han havde afleveret Pligthugsten .
Paa Forespørgsel bemærkede Kommuneingeniøren at have talt med Grosserer Nyboe, Norden for Gaarden i nærheden af en Brændestak. Dette benægtede Nyboe, men vil ikke fragaa at have talt med kommuneingeniøren.
Atter udtalte Nyboe, at det jo var mærkeligt, at Propt. Hansen, Aarslevgaard, skulde have købt
Træ hos Nyboe til Brændsel, naar han selv havde Masser af Skov.
Nyboe svarede, at Træet den Dag i Dag staar i Aarslevgaards Lade, og at det er skaaret i pas sende Stykker, som vel en Karetmager har sagt, at det skulde gøres.
Nyboe bemærkede endvidere, at han ikke havde noget Ansvar for Anvendelsen af Bøgestam men. Grossereren bemærker, at det Udtryk gaar i Brabrand By, at de rige kan hjælpe hinanden, mens de fattige ingenting kan faa.
Vedr. Generatortilladelse.
Nyboe bemærkede hertil, at han har Lov til at skære i Tusindvis af hl. Generatorbrænde, naar Pligthugsten er afleveret, ligesom han har Lov til at levere hele Pligthugsten i Generatortræ, hvis han ønskede det.
Dommeren oplæste Erklæring vedr. Generatortilladelse og Regler herfor.
Kommuneingeniøren bemærkede paa Forespørgsel, at saa vidt han vidste, skulde Træer skoves ved Løv-springstid og staa Sommeren over i Skoven til Tørring.
Her opstod Diskussion angaaende Opskæring af Generatortræ og Levering af Pligthugst.
Det oplystes, at Grosserer Nyboe ikke havde indsendt Ansøgningsskema til den særlige Generatortilladelse rettidigt og derved ikke er kommet i Betragtning.
Dernæst førtes som Vidne Overassistent Aage Friis Søndergaard, der var Brændselsudvalgets Formand.
Han udtalte, at han ikke med Bestemthed. kunde. sige, hvem der havde konciperet Skrivelsen af 9/6 1944, men at han havde skrevet den under. Paa Forespørgsel udtalte Søndergaard, at Politianmeldelsen ikke har været drøftet i Brændselsudvalget, idet han mente, at han som Formand kunde betragte denne Sag som Expeditionssag og som saadan berettiget. til at underskrive p. U. V. Enten var det Kommuneingeniøren eller Sekretæren, der havde konciperet den. Det blev dog imidlertid godtgjort, at Oplysningerne i Skrivelsen stammede fra Kommuneingeniøren.
Det bemærkedes her, at det var Kommuneingeniørens Pligt, naar han mente at staa overfor noget ulovligt, at undersøge en saadan Sag nærmere.
Man var derfor blevet enige om at lade Politimesteren undersøge Sagen.
Søndergaard nægter at have udtalt, at Kommuneingeniøren skulde have konciperet Skrivelsen, men kan have sagt, at han formener det forholder sig saadan.
Anmeldelsen til Politiet blev afgivet paa Grundlag af Kommuneingeniørens Indberetning til Vidnet, men først efter at man havde forespurgt Amtsudvalget, hvis Formand, Kontorchef Bach, havde tilraadet en Politiundersøgelse.
Det godtgjordes ogsaa her, at Grosserer Nyboe skulde have afleveret 132 Rm, men gjorde indsigelse med den Begrundelse, at i saa Fald blev det Træ godt og daarligt mellem hinanden, hvorefter Pligthugsten blev ansat til 100 Rm., der blev leveret i prima Træ.
Gartner Arne Jensen,
True Mark, Brabrand.
mødte som, Vidne.
Arne Jensen bekræfter at have været i Skoven sammen med Kommuneingeniøren, ligesom han bekræftede at have set Træstammen, som var kløvet til Favntræ, idet han aldrig havde set Gavntræ, der var kløvet. Mente, at der muligvis kunde laves Vogneger af Stammen, men Syntes ikke, at en Karetmager ville kunde anvende det saadan, men bemærkede, at han ikke var Fagmand
Kommuneingeniørens Sagfører nedlagde Krav om Straf i Henhold t i l Stævningen og Frem- førte Sa ge ns Punkter.
Grosserer Nyboes Sagfører nedlagde K r av om Frifindelse , subsidiært Rettens mildeste Dom , og fremførte Forsvar , hvorunder han bl. a. bemærkede , at Udtrykket "Rygtesmed er rette Betegnelse.
Ved første Retsmøde udtalte K ommuneingeniørens Sagfører , at Anmeldelsen havde faaet : en kedelig Form, og at det ikke var Kommuneingeniøren , der havde konci peret (formuleret) denne , og ved Retsmødet d. 6. ds. kunde Kommuneingeniøren ikke huske og turde ej heller benægte at have formuleret denne, men i hvert Fald havde han afgivet Notaterne.
Dommen
afsagdes i Onsdags, hvorefter Grosserer Nyboe tilpligtedes at be t ale 30 Dagbøder a Kr. 20,00 samt et Beløb af Kr. 50,00 til Bestridelse af Udgifterne ved Dommens Offentliggørelse i Brabrand Borger Blad samt K . 100,00 i Omkostninger , hvorhos de fremsatte Udtalelser mortificeredes.
Efter Forspørgsel meddeler Grosserer Nyboe at Dommen appellerer han til Landsretten.
Vi skal i næste Nr. bringe Dommens Præmisser.
[ Brabrand Borger Blad den 12. januar 1945 ]
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sagen
Nyboe- Jensen
Af Dommens præmisser noterer vi:
Sagsøgte Nyboe har påstået Frifindelse idet han har gjort gældende,
at den fornævnte Anmeldelse til Politiet er indgivet på Foranledning af Sagsøgeren og paa Grundlag af de af denne givende Oplysninger,
at denne Anmeldelse indeholder Sigtelser mod ham for ulovlig Salg af Bøgeklov og Generatortræ, og
at det ved senere Undersøgelse har vist sig, at disse Sigtelser er uholdbare, hvorfor han har anset sig for beføjet til at fremkomme med det i Artiklen indeholdte Angreb på Kommuneingeniøren.
Sagsøgeren (Kommuneingeniøren) har erkendt, at de i Anmelselsen indeholdte Oplysninger stammer fra ham, men har gjort gældende, at han herved kun har gjort sin Tjenestepligt, og at Anmeldelsen ikke indeholder nogen Sigtelse mod Sagsøgeren for ulovligt Salg af Bøgeklov eller Generatortræ.
Da nu Sagsøgeren på Embeds Vegne har udført Tilsyn med Gennemførelsen af Brændselsordningen i Brabrand-Aarslev Kommune, og da han efter det for ham foreliggende må have haft Grund til Mistanke om, at Sagsøgte havde overtraadt forskellige af Lovgivningens Bestemmelser, findes han kun at have gjort sin Pligt ved at indberette Sagen til Brændselsudvalget, ligesom det findes rimmeligt, at der er indgivet en Politianmeldelse for at faa Sagen undersøgt, og det ses ikke, at dennes Indhold gaar ud over , hvad der efter det foreliggende maa anses berettiget til Gennemførelse at dette Formål, selv om der derfor Politiundersøgelsen resulterede i, at der intet kunne oplyses, som kunne begrunde en Tiltage mod Sagsøgte, findes denne dog, at have været uberettiget til at offentliggøre den paaklagede Avisartikel, hvis Indhold maa siges at være i høj Grad at være ærefornærmende for Sagsøgeren som kommunal Funktionær og Sagsøgte vil derfor - idet Forholdet ikke skønnes at kunne henføres under Straffelovens § 268 - i Henhold til dens § 267 vøre at anse med 30 Dagbøder à 20 Kr. o.s.v.
- - som meddelt i Dommen i forr. Nr.
-----
Vi har modtaget:
Det er rigtigt, at jeg har faaet en Bøde paa ialt 750 Kr., fordi jeg i en Artikel i " B.B.B." har skrevet
" Kommuneingeniøren, som Rygtesmed ", og hvad der er sagt om mig som Følge af Hr. Jensens Oplysninger til Politianmdelsen mod mig, er en " Sladderkællingehistorie" - og deri ligger hele min Synd.
I og for sig er Politimesterens Undersøgelse, samt Svar på Anmeldelsen, jo saa klar, at jeg kunne have undladt at skrive Artiklen, der retfærdiggjorde mig, men da Historien jo løb gennem Byen, og Rygterne efterhaanden antog forskellige Former, har jeg ment, at et kraftigt Dementi var i højeste Grad paakrævet, saa Folk derigennem fik at vide, at Beskyldningerne eller Sigtelserne mod mig var ganske grundløse.
Jeg har altsaa - jvf. Politimesterens Svar - intet som helst ulovligt gjort, med Hensyn til det, Politianmeldelsen gaar ud paa, og finder det i højeste Grad forkasteligt, at en saadan grundløs Sigtelse eller Beskyldning - hvad man nu end vil kalde det - er udgaaet fra et kommunalt Kontor.
Anmeldelsen ar udskrevet af Formanden for Brændselsudvalget, Hr. Friis Søndergaard, paa Udvalgets Vegne, men Sagen er jo - jvf. Hr. Søndergaards Udtalelser, som Vidne i Retten - behandlet af ham alene, og som en Ekspeditionssag, og derfor ikke har været forelagt og behandlet i Brændselsudvalget.
Havde den været det, var den sikkert ikke kommet længere, idet jeg saa sikkert var blevet spurgt ud om Forholdet, og Udvalget ville saa sikkert have taget min Forklaring til Følge.
Ydermere er der en Mærkværdighed ved Anmeldelsen, at ingen ved vedstaa Koncipieringen, men jeg vil med Ed vedstaa, at Hr. Søndergaard har sagt til mig: "At den er skrevet af Hr. Jensen og paa dennes Foranledning renskrevet af en Kontorist paa Kommunekontoret, og derefter fremlagt til Underskrift for Hr. Søndergaard, der jo ikke kunne vide, at jeg ikke havde gjort noget galt".
I det første Retsmøde fremhævede Jensens Sagfører, at Anmeldelsen havde faaet en uheldig Form, men at Jensen ikke kunne have nogen Skyld deri, da han ikke selv havde koncipieret Politianmeldelsen.
I næste Retsmøde sgade Jensen, paa Dommerens Forespørgsel, om Jensen havde koncipieret Anmeldelsen:
" Det tør jeg ikke sige" - samt " det kan jeg ikke huske", men turde til Gengæld heller ikke benægte, at det muligvis var ham, der havde koncipieret den - altsaa - Jensen husker alt grant, kun ikke om han har skrevet Anmelselsen, hvilket jo er Kerne i Sagen, og det er jo kun at beklage, at en kommunal Emnedsmands Hukommelse svigter netop, naar det drejer sig om et saa afgørende Punkt. - som en Politianmeldelse mod en af Kommunens Beboere!
Tiderne er haarde for Folk, der ikke har Brændsel, hvilket Hr, Jensen antagelig ved, gennem sit arbejde for Brændselsudvalget, og naar jeg har mattet afvise Folk, der har villet købe lidt til Ovnen, har det gjort mig ondt at matte sige Nej, men jeg har gjort det alligevel, hvilket nu viser sig at være klogt, idet man jo ellers ikke ville have kunnet overse Følgerne af et saadant Skridt.
Som Vidne i Sagen ang. Træet til Propt. Hansen, "Aarslevgaard", førte Jensen Husmand Arne Jensen, Brabrand, der havde været med Jensen i min Skov for at faa anvist et Par Rm Træ.
Vidnet vidste dog ikke noget, der havde Sagens Interesse, og jeg synes, det er forkasteligt, at en af Kommunens Funktionærer fører Vidne imod mig i min egen Skov over Ting, som er Kommunen ganske uvedkommende, og derfor har jeg besluttet for Fremtiden at holde min Skov lukket for Uvedkommende.
Dette Skridt er saa meget mere beklageligt, som jeg altid har set med Velvilje paa Folks Færden i Skoven, naar det sker paa sømmelig Maade, og Lukningen vil jo navnlig berøre de Spadserende samt Spejdere og Skolebørn, der altid altid har haft et Fristed i min Skov, men det sker af Nødvendighed, idet jeg jo, som Skovejer, ikke ønsker at blive indblandet i Processer paa Grund af Velvilje mod de Besøgende.
Ligeledes synes Sagen at have affødt, at Hr. Propr. E. Hansen har solgt " Aarslevgaard", da han ifølge en Udtalelse ved Politiafhøringen sagde, at han ville sælge sin Gaard, da han mente sig forfulgt af Kommunens Embedsmænd, og dette er jo ikke noget Plus for Kommunen, at de store Skatteydere flytter herfra, og da Gaarden er solgt til en Fabrikant i Horsens, der antagelig sætter en Bestyrer paa Gaarden, vil man jo nemt se at Hansen, de sidste 2 Aar ialt til Kommunen har betalt over 12.000 Kr. i Skat, var et Aktiv, der var værd at regne med.
Set i Forhold til andre Domme, der er afsagt i den sidste Tid, f, Eks, Dommen over Hobroborgmesteren, der fik en Bøde paa 200 Kr., for at have afstraffet en Mand, der have fornærmet Borgmesteren på Mandens eget Kontor, samt slaaet hans Bohave itu, og kaldt ham fort alt muligt slemt, samt Morfinsagen fra Randers, hvor 2 praktiserende Læger var implicerede, og hvor den ene fik 500 Kr. i Bøde og frakendt Prakses et Aar, og den anden fik 250 Kr. i Bøde - og hvor Statsadvokaten fremhævede: at disse tvende Læger ødelagde Menneskeskæbner, og endvidere en Mand i Skanderborg, der forleden fik en Bøde paa 50 Kr., for at have æreskændt en Dame, og flere andre Tilfælde i den senere Tid, der har affødt ganske minimale Bøder, synes det mig, her, hvor det drejer sig om en ganske uberettiget Sigtelse og Beskyldning, hvor jeg faar en langt højere Bøde end i ovennævnte Tilfælde, hvor Skylden dog er bevist, at være en noget haard Dom i denne Sag.
Selve Beløbets Størrelse spiller selvfølgelig ikke nogen nævneværdig Rolle, og jeg skal for en Ordens Skyld tilføje, at Hr. Propr. Hansen, "Aarslevgaard" der jo ogsaa har været sigtet i Sagen, har tilbudt at betale Halvdelen af Bøden, hvilket jeg selvfølgelig med Tak har afslaaet.
Trods Dommens Haardhed vil jeg hellere have den, end være i Hr. Jensens Sted denne Sag vedrørende, og mange deler denne Mening med mig, hvilket jeg har faaet mange Beviser for i denne Tid.
Som en Udløber af Sagen bliver det i Fremtiden saadan, at jeg opskærer hele min Pligthugst i Generatortræ og Kommunen vil saa komme til at savne Træ her fra Skoven, hvilket Træ for Kommunen jo er langt billigere end det fra andre Skove, idet der herfra spares en Del i Fragt, og hertil kommer, at Træ man min Skov, er af langt bedre Kvalitet,end det tynde Træ, Kommunen har faaer fra f. Eks. Silkeborgskovene.
P. S. Efter at ovenstaaende Redegørelse er skrevet, har jeg fra Sogneraadet modtaget nedenstaaende Erklæring:
Brabrand, den 2. Februar 1945
I Besvarelse af Deres Skrivelse af den 30. Januar d. A. skal man herved meddele, at den omhandlede Skrivelse er maskinskrevet paa Kæmnerkontoret af Assistent O. Sørensen efter en Koncept, som Assistensen har modtaget af Kommuneingeniøren S. Berggren Jensen.
P.S.V.:
sign. Nikolaj Nielsen/
M. Hansen
Da jeg som Følge af ovenstående Brev fra Sogneraadet, har faaet Bevis for at det er Kommuneingeniøren, der har konciperet Politianmeldelsen, stiller Sagen sig nu saadan, at det bliver mig, der nu anlægger Sag mog Hr. Jensen for har urigtige Sigtelse og Beskyldning.
Aarslev pr. Brabrand den 5. Februar 1945
Thomas L. Nyboe
--------------------------------------------
Det kan vist siges at være forbavsende, at Sogneraadsformanden nu svar svarer paa Hr. Nyboes Skrivelse efter at have negligeret dennes Skrivelse af 19. Juni 1944, Var denne første Skrivelse bleven ordentlig behandlet, var der ingen "Sag" bleven.
Red.
Brabrand Borger Blad den 9. Februar 1945]
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Injurie-Bøden blev nedsat.
I "Brabrand Borger Blad" offentliggjorde Grosserer Thomas L. Nyboe, Aarslev, for nogen Tid siden en Artikel med Overskriften "Kommuneingeniøren som Rygtesmed", og rettede heri et skarpt Angreb paa Kommuneingeniør Berggren Jensen, fordi denne havde foranlediget det lokale Brændselsudvalg til at kræve Politiundersøgelse imod ham.
For de i Artiklen fremsatte fornærmelige Udtalelser blev Nyboe idømt 30 Dagbøder a 20 Kr., 59 Kr. til Offentliggørelse af Dommen og 100 Kr. i Sagsomkostninger.
Landsretten ændrede Dommen til 20 Dagb'øder a 20 Kr. samt ophævede Sagens Omkostninger.

Kommuneingeniøren ctr. Grosserer Ths. L. Nyboe
Som andet Steds anført her i Nladet er Grosserer Thomas Nyboes Injuriedom ved Landsretten nedsat ganske betydeligt, idet Dagbøderne er ændret baade i Antal og Størrelse, ligesom Omkostningerne ved Retten er ophævet. Dermed er dog kun fastslaaet at Hr. Nyboe har overskredet Ytringsfrihedens Grænser ved her i Bladet at bruge Udtrykkene " Rygtesmed og Sladderkællingerhistorie". Men Injuriedommen er for saa vidt slet ikke Sagens oprindelige Kerne.
Det er vist nok almindelig kendt at Hr. Nyboes Indignation og lidt kraftige Udtryk opstod ved, at der blev givet Anmeldelse til Politiet om, at han havde foretaget ulovligt salg af Bøgeklov og Generatorbrænde fra hans Skov . En Sigtelse, som viste sig at være fri Fantasi, hvad ogsaa fremgik af en Erklæring Sagen fra Politimesteren.
I Landsretten, hvor Hr. Nyboe personligt talte sin Sag, paastod han sig pure frifundet, idet han mente sig provokeret til at bruge de nævnte Udtryk. Kommuneingeniørens Sagfører Landsretssagfører Storm Mortensen, hævdede, at Politianmeldelsen ikke indeholdt nogen Sigtelse mod Nyboe for ulovligt Træsalg. Hr. Nyboe havde dog noget vanskeligt ved at forstaa, at en Politianmeldelse ikke ogsaa indeholder en Sigtelse og mener i øvrigt, at der burde rejses Sag nog den eller dem, der har indgivet Anmeldelsen. Formentlig var Sogneraadsmedlemmet Friis Søndergaard derfor ogsaa til Stede i Retten i den Anledning.
Sagen faar desværre et beklageligt Efterspil for Kommunens Beboere, idet Hr. Nyboe fremtidig vil opskære al sit Bøgeklov til Generatortræ og ikke til Brændsel. Samtidig forbyder han Kommuneingeniøren enhver Angang til Skoven i Fremtiden, og indtil videre ønsker Hr. Nyboe, at al Adgang til Skoven er forbudt. Det maa dog haabes, at dette Forbud igen bliver hævet, da mange Beboere jævnligt har nydt Gæstfrihed i den smukke Skov.
I øvrigt mener Hr, Nyboe stadig at maate have en Undskyldning fra Sogneraadet til Gode.
[Brabrand Borger Blad den 1. juni 1945]

  Om Thomas

• Konfirmeret, 2. september 1894, Skanderup kirke. ¹³³¹

• Folketælling, 1901.
odense, Odense, Odense Købstad, Vestergade, , 68, FT-1901, C1149
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested
Hans Jørgen Christiansen, 20. jan 1852, Enkemand, Husfader, Malermester, Faaborg
Thomas Ludvig Nyboe , 10. juli 1880, Ugift, Logerende, Handelslærling . Skanderup

• Registerblad, 21. september 1905.
Oplysninger om registerbladet
Udfyldelsesdato: 21-9-1905
Personer
Hovedperson Thomas Ludvig Nyboe , 10-7-1880 , Skanderup
Stillinger: Reisende
Adresser 21-9-1905: Fra Odense til Linnesgade 33 , 3. hos Trauslykke

• Folketælling, 1921.
Samtlige personer i husstanden

Odense, Odense, Odense Købstad, Langelinie 150, , 1, FT-1921, C3805
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Thomas L. Nyboe, 10/7 1880, Enke, Husfader, Købmand, Skanderup Pr. Kolding
Else Marie Nyboe, 6/11 1913 Ugift Datter Købmand, København
Karen Rasmussen 9/7 1898 Ugift, Husbestyrerinde, ( - ) Odense

• Folketælling, 5. november 1925, Marstrandsgade 8 i 1. sal, Aarhus. ¹³³²
Navn, Køn, Fødselsdato, Fødested, Ægtesk. stilling, Still. i familien,
Thomas L. Nyboe, M, 10/7 1880, Kolding, G,Husfader, Grosserer,
Else Marie Nyboe, K, 6/11 1913, Odense, U, Datter
Laura Caroline Handest K, 18/111992, København, U, Husbestyrerinde

• Folketælling, 5. november 1930, Marstrandsgade 8 i 1. sal, Aarhus.
Navn, til stede, Fraværende, Bor hvor 1929, Køn, Føds.dato, Fødested Ægtesk. still., Still. i fam., Erhverv
Carla Marie Jørgensen, ja, (-) Marstrandsgade 8, K, 18/8 1899, Randers, U, Husbestyrerinde,
Else Marie Nyboe, ja, ( - ) Marstrandsgade 8, K, 6/11 1913, København, U, Datter
Thomas Ludvig Nyboe, nej , Fraværende* , Marstrandsgade 8, M, 10/1 1880, Skanderup, E , Husfader, Grosserer

* opholder sig Bendix Hotel, Nykøbing M.

• Bopæl, 1933, Bissensgade 2 , Aarhus. ¹³³³

• Bopæl, Ca. 1938, flytter permanent til Brabrand. ¹³³⁴

• Mellem melsække, 22. maj 1938, Studsgade, Aarhus.

• Yndlingshoppen "Inga", 22. maj 1938, Aarhus Stiftstidende.
Grosserer Thomas L. Nyboe med Yndlingshoppen "Inga" ved Vandposten på Bøgegaarden

• Hyre som kok på skib til Amerika, 27. februar 1945.

Thomas blev gift med Lovise Kirstine Andersen [336] [MRIN: 643], datter af Klaus Andersen, Teglværksejer [5183] og Anne Marie Hansen [5184], den 21. juni 1913 i Sankt Knuds kirke, Odense ⁶⁵⁵.^,656 (Lovise Kirstine Andersen [336] blev født den 25. august 1880 i Stenstrup, dåb den 17. oktober 1880 i Stenstrup kirke,⁶⁵⁷ døde den 11. november 1918 i Bredstedgaardvej 15, Odense og blev begravet den 15. november 1918 i Adssistens kirkegaard, Odense ⁶⁵⁸.)