Poul Sehested Kanneworff, [4287]

  Om Poul

• Mindedigt, 1958. Poul Kanneworff
In memoriam
Kapelmester Johan Hye-
Knudsen har skrevet dette
digt til minde om scene-
instruktør Poul Kanneworff,
som begraves i dag.
Øjne - der spilled af vod og lune
under de stærke alvorlige bryn,
sindet - der aandede venskab og
varme -
kunstbegejstrings flammende lyn.

Fornem kultur og dristig voven
præged din altid levende aand,
hjælpsomt og fint med takt du
virked,
- maled og formed med lykkelig
haand.

Stilfærdigt du gav os - lærte
sublimt os
det, som i scenekunst magtfuld
forbindes
Stille - - altfor stille nu hviler du,
øjnenes smilen og godhed vi
mindes.
Johan Hye-Knudsen.
[ Politikken, den 16. marts 1958 ]

• Nekrolog, 1958. Poul Kanneworff død.

Det kgl. Teaters og særlig operaens scene-
instruktør og dekorationsmaler gennem
næsten 25 aar.

Det kgl. Teaters kunstnere og øvrige personale modtog budskabet i gaar om sceneinstruktør Poul Kanneworffs død paa Kommunehospitalet med dybeste vemod. Hans fine og varme menneskelighed og hans følsomme, forstaaende evne til samarbejde gjorde ham usædvanlig afholdt og efterlader et smærteligt savn.
Poul Kanneworff havde længe kæmpet mod en hjertelidelse som allerede i fjor afbrød hans flittige arbejde og tvang ham til hospitalsophold, hvorfra han vendte tilbage ved sæsonens begyndelse, men kun for en kort tid efter at maatte give op igen. Han døde natten til i gaar, dagen før sin 62 aars fødselsdag.
I næsten 23 aars repertoire paa Det kgl. Teater tegner han sig for en lang række sceneværker baade som instruktør og som dekorationsmaler, ofte i begge egenskaber samtidig. Det gælder navnlig for et stort antal af operaens forestillinger i 30èrne, 40èrne og 50èrne. Mange af dem er stadig løbende i repertoiret, i aftes gik hans festlige og farverrige skipperlune " Pinafore" paa Nye Scene. Men ogsaa uden for det teater, som han elskede og gav sit livs bedste aar, har han hentet laurbær som dekorationskunstner elle instruktør, bl. a. paa københavnske scener og i svensk teater.
Kanneworff var af slægt og sind forankret i gammel københavnsk kultur. Han ville være maler og gennemgik Kunstakademiets skole i de bevægede aar omkring første verdenskrig, men fik saa lyst til teaterfaget og ansættelse hos mester Carl Lund, hvis værksted dengang var paa loftet over Trinitatis kirke. Slægtstilknytning havde han ogsaa til Sverige, og det faldt ham naturligt at prøve sine kræfter der. Fra 1920 var han ved Lyriska Teatern i Göteborg og fem aar senere indtraadte han i teatrets ledelse.
Det var hans opsætning i Göteborg af Carl Nielsens opera "Saul og David" der vakte nordisk opmærksomhed omkring hans sjælfulde sans for scenebilledets og det dramatiske spils musikalitet, og som skaffede ham Det kgl. Teaters ærefulde tilbud. Først med et par gæste-instruktioner, nemlig " Saul og David " og i samme sæson " Tryllefløjten ", og siden, fra 1936, i fast engagement. Listen over hans værker gennem de følgende mange aar er overordentlig lang og vidner om hans utrolige flid og alsidighed, den domineres af operainstruktioner, hvortil han selv leverede scene-skitser, og suppleres af en mængde dekorationsarbejder for andre iscenesættere, særlig i skuespillet. For eksempel til Holger Gabrielsens " Niels Ebbesen " af Kaj Munk. Hans stil var sober og omhyggelig, af kunstnerne altid paaskønnet takt og noblesse, for sin musikalske og menneskelige frihed. Dens grundrids, baade bærende og begrænsende, var dyb traditionsfølelse. Som maler var han romantisk naturalist.
Men ogsaa humøret og fantasien farvede hans varme teaterblod og fandt overbevisende udtryk i mange af hans brillante arbejder, maaske mest i hans "Porgy og Bess ", som ligesom hans sidste " Pinafore ", markerer en af teatrets mest indbringende og populære successer. De hidtil tre opførte Britten-operaer var hans arbejde, foruden flertallet af de nyere danske og et bredt udsnit af det klassiske repertoire. Händel, Mozart, Puccini, Verdi.
Tilknytningen til Sverige svigtede han aldrig, saa ofte hans pligttro tjeneste hjemme paa Kongens Nytorv tillod, begav han sig til Stockholm eller Malmø som altid velkommen instruktør- eller dekorationsgæst, og han var hædret med den svenske Ingenio & arti. Teatermuseet paa Drottningholm ejer en samling af hans skitsemateriale og han var jævnlig udstiller paa og selv medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen i København. Poul Kanneworff efterlader sig sin svenskfødte hustru og sin unge søn Viggo, der er akademielev paa arkitektskolen
[ Politiken den 13. marts 1958 ]

Poul blev gift med Elna Charlotte Johansson [4288] [MRIN: 1567] den 31. maj 1927 i Torup kirke, Frederiksværk.⁴⁷⁸² (Elna Charlotte Johansson [4288] blev født den 17. januar 1903 i Gøteborg, Sverige og døde den 10. november 1975.)