Mads Opitius [1334]

  Notater:

Ejer af Lergrav og Holstebro-Bisgaard

Mads Opitius eller Opitz var fodt 21. marts 1724 på Lydiggaard, som dengang ejedes af hans fader Andreas Frederik Opitius, som efter at have været forvalter og forpagter pa forskellige hovedgårde først købte Lydomgard, senere Skibstedgård og endelig Lergrav, hvor han døde 31. december 1745. Moderen, der hed Magdalene Madsdatter Lemwig, blev fodt i Lemvig 1681, var først gift med sognepræst i Hove Peder Nielsen Weirum og døde 1767 i Boddum, hvor en søn af hende var sognekapellan.


Da faderen døde, gik Mads Opitius i Viborg latinskole; nogle år senere (1749) overtog han Lergrav, der dengang var en betydelig ejendom, såvel i henseende til hovedgårdstakst som til tiender og gods omtrent pa størrelse med Kærgaardsholm. Da han ni ar senere solgte den ved auktion, havde han skilt den af med over halvdelen af tienderne og bragt godset ned til det minimum, der ikke turde overskrides, nar hovedgaarden skulde beholde sin frihed. Han flyttede så til Holstebro, hvor han boede nogle år, indtil han 1764 af Holger Sehested fik tilskødet Vennergaard og Ryberg. Den første af disse var en komplet hovedgård, den anden en mere beskeden ejendom med kun godt og vel halvhundrede tdr. htk. bøndergods og uden tiender. Her var noget for en driftig spekulant at tage fat pa, og Opitz betænkte sig ikke. Da han syv år efter solgte den første, var hovedgaardstaksten bragt ned fra 63 til 27 tdr. htk., tienderne fra 39 til 0 og godset fra 218 til 38 tdr. htk.; som det synes havde ejeren dog ingenlunde spundet silke pa denne forretning. Ryberg beholdt han selv, men godset bortsolgtes og en del af hovedgårdens jorder.
Da han 1777 overtog Kærgaardsholm, var det vistnok udelukkende på spekulation og uden at han var i besiddelse af den nødvendige kapital. Det er dog vanskeligt at danne sig nogen sikker mening om det sidste,

dels fordi han havde sa mange jern i ilden, dels fordi vi ikke ved, hvad han gav for sin nye ejendom. Sikkert er det kun, at der i denne blev indestaende pa 1. prioritet de 24000 rdlr., dei tilhørte ritmester Gluds tre Sønner, og pa 2. prioritet lod Peder Obel 20000 rdlr. blive indestaende i den.

Endvidere skaffede han sig samme år et lån hos Peder Bundesen i Outrup på 4300 rdlr. og et hos Kristen Wassards enke i Hobro pa 2000 rdlr. samt et par mindre. Og allerede året efter måtte han melde pas. Den 18. juni bekendtgjorde han nemlig, at han fandt sig nødsaget til at gore opbrud >formedelst de indfaldenes tider og i sidste sommer en ganske mådelig grøde af kornavl, som og den ringe pris både korn og kvæg i nogle år har været; udi<. Han begærede da at få herredsfoged Ditlevsen Linnet og forvalter Hans Kærsgaard i Norlund (Bording sogn) beskikkede til at foretage opbudsforretning og indleverede den påbudte statusopgørelse såvidt, det lod sig gøre.

Hans gæld viste sig at være meget betydelig. Foruden de nysomtalte tre store lån, der tilsammen var pa 48300 rdlr. '97 lånet fra madam Wassard var allerede afgjort '97 skyldte han yderligere P. Obel 4400 rdlr., oberst Krabbe i Vejle 4000, kammerråd Richters dødsbo 6000 rdlr. foruden adskillige mindre summer til forskellige, renter osv., så han opgjorde sin gæld til ialt 73764 rdlr. 4 mk.

Til dækning heraf ejede han endnu Ryberg hovedgaard m. m. i Vestjylland, ialt noget over 125 tdr. htk., Kærgaardsholm hovedgaard og gods, der var noget over 468 tdr. htk. samt besætning og lo Søre m. m., men, som det synes, aldeles ingen udestaende fordringer. '97 Det har sin interesse at se lidt nærmere på besætningen, da vi deraf vil se, at mejeridriften havde vundet indpas påi studefedningens bekostning, men iøvrigt er fortegnelsen opstillet således, at man ikke får ganske klar besked.
Den anfører nemlig 90 køer og kvier, 2 tyre, 48 unge stude og kvier, 66 unge stude, 7 heste, 8 plage, 1 fol, 80 får, 5 svin og 14 grise. Det ringe antal heste skyldtes naturligvis, at de hoverigørende bønder her som andensteds selv medbragte de heste, de skulde bruge, når de ydede >spænddage<, ligesom de også selv måtte medbringede nødvendige redskaber. Derfor nævnes i opgørelsen heller ikke en eneste plov eller harve og kun to arbejdsvogne. Af finere køretøjer var der derimod både karet, chaise, jagtvogn, postvogn og kariol, og det øvrige indbo tydede ingenlunde pa fattigdom.

Vi kender ikke opbudskommissærernes forretning, men af de pågældende auktionsprotokoller og af landstingets skøde- og pantebøger kan vi på det nærmeste se, hvordan forholdene stillede sig. De forste auktioner fandt sted allerede 1778, men ikke før ved de i april og maj 1779 afholdte opnaedes antagelige bud pa de faste ejendomme. Kærgaardsholm solgtes ikke samlet, men, som det vil ses nedenfor, dog med så. meget gods, at den vedblev at være komplet. Herfor indkom 34000 rdlr. Det øvrige solgtes til forskellige for 12810 rdlr. Indboet udbragtes til 1996, besætning m. m. til 2603 rdlr. Godset i Vestjylland kom pa mange forskellige hænder og synes at have indbragt adskilligt over 10000 rdlr.; men alt ialt kunde der dog ingenlunde blive dækning til alle kreditorerne.

Denne opgivelse, der skyldes Opitius selv, stemmer ikke særlig godt med, at der ved opbudsauktionen solgtes 86 kør, 2s par staldstude, 10 par fodestude, 31 kvier, 1 stud, 22 bæster, 27 par får, 4 beder, 5 væddere og 25 svin og grise. Se iøvrigt uddrag af auktionsplakaten i Christensen: Agrarhist. Studier II side CXIX.

Mads Opitius var imidlertid flyttet til Holstebro, og der døde han 26. maj 1784
Han havde været to gange gift. Først ægtede han 4. marts 1751 i Holstebro Gertrud Kirstine Grøn, der var fodt sammesteds 1732, dobt 9. marts og datter af farver Andreas Hansen, som døde i Holstebro 28. maj 1752, og hustru Dorotea Grøn '
(f . sammesteds 17. marts 1764, 76 år gammel). Med Gertrud Grøn, der døde i sin fødeby 18. marts 1762, vides Opitius kun at have haft et barn, den nedennævnte son. Derefter giftede han sig 27. septbr. 1764 i Fredericia med Anna Kirstine
Seidelin.

Som oven for antydet var der gentagne gange blevet holdt auktion i Mads Optius' opbudsbo over hans faste ejendomme, inden det lykkedes at fa antagelige bud. Fjærde og sidste auktion blev afholdt 12. april 1779 og der købtes Brøndum kirke for 3000 rdlr. og Hvidbjerg kirke for 2200 af Peder Obel. Samtidig købte han Kærgaardsholm hovedgard med de ovrige tiender samt gods, hvori beregnet Vellum bys jorder '97 kirkeskyld og annekshartkorn eller ialt 343 htk. for 34000 rdlr. Som anden prioritetshaver har han rimeligvis ikke godt kunnet undgå at overtage ejendommen igen. Det følgende ar fik han den 13. juni skode på det købte.
Kilde: Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 2 (1914 - 1916)
Bidrag til nogle jydske hovedgårdes historie i nyere Tid [1660-ca.1850]


Holstebro skifteuddrag
293 Mads Opitius i Holstebro. 26.5.1784, fol.377B, 392B, 393B.
E: Anne Kirstine Seidelin. LV: Mathias Christensen, kapellan i Holstebro. B: Gertrud Kirstine 18, Magdalene Christiane 16, Marie Margrethe 15, Anne Margrethe 9 [fejl for Dorthe 14], Charlotte Louise 13, Søren Sebastian 12, Henrik Monrad 10, Anne Margrethe 9, Susanne Cathrine 8, Andriette Frederikke 6, Christiane 4. FM: morfar [Søren Hansen] Seidelin, justitsråd i Kolding, Jørgen Tranberg i Holstebro.'
t:[Første ægteskab med Gertrud Kirstine Grøn]. ²³⁰⁵

Mads blev gift med Gjertrud Kirstine Hansdatter Grøn [1643] [MRIN: 641] den 4. maj 1751 i Holstebro, kirke. (Gjertrud Kirstine Hansdatter Grøn [1643] blev født i Holstebro,, dåb den 9. marts 1732 i Holstebro, kirke,¹¹⁸⁷ døde den 18. marts 1762 i Holstebro, og blev begravet den 24. marts 1762 på Holstebro kirkegaard ²³⁰⁶.)

Mads blev derefter gift med Anne Kirstine Seidelin [1335] [MRIN: 459] den 27. september 1764 i Fredericia, Michaelis kirke.²³⁰³ (Anne Kirstine Seidelin [1335] blev født i 1732,²³⁰⁷ døde den 28. april 1798 i Holstebro, og blev begravet den 7. maj 1798 på Holstebro kirkegaard ²³⁰⁷.)