Leo Thormod Astrup, [796]

  Notater:

Leo Thormod Astrup

er født d. 10. juni 1915 på Spangsbro Mejeri i Tømmerup sogn, som søn af mejeribestyrer Carl Marinus Pedersen Astrup og hustru Ane Kirstine Rasmussen Sjelle, og han døde på Århus Amtssygehus d. 3. november 1992, 77 år gammel. Det følgende er en beretning min far fortalte mig ( hans søn Carl Astrup ) søndag d. 1. november 1992, kun to dage før hans død.
Seks år gammel kom jeg i Tømmerup friskole, hvor jeg gik indtil april 1926, derefter kom jeg i Kalundborg kommunale mellem og Realskole, og afsluttede med mellemskoleeksamen 1930. Efter skolen i lære som mejerist på Spangsbro mejeri indtil maj 1933, hvorefter jeg fuldførte min læretid som fjerde års elev på mejeriet Trifolium i Haslev.
Efter at jeg var udlært maj 1934, fortsatte jeg som mejerist på Trifolium indtil jeg blev indkaldt til marinen d. 20. september 1935. De første tre uger var på søværnets eksercerskole på Holmen i København, og fra januar 1936 med skibet "Islands Falk", der foretog fiskeriindspektion under Færøerne. Hjemsendt d. 20. maj 1936.
Efter tiden som soldat rejste jeg hjem, og arbejdede som mejerist for min far på
Spangsbro mejeri, og var med til at flytte fra det gamle til det nye mejeri. I slutningen af 1936 fik jeg job i Jylland, som ikke duede. Kort tid efter: på handelsskole i Århus, der i 1937 afsluttedes med handelsskoleeksamen. Jeg fik nu arbejde på Stensbjerg mejeri i Høng hvor vi lavede "blueties". September, oktober 1937 arbejde på Wedelsborg mejeri, hvor jeg var til min far døde, og rejste hjem og bestyrede Spangsbro mejeri, til de fik en ny mejeribestyrer.
I september 1938 Ladelund landbrugs- og mejeriskole med efterfølgende eksamen maj 1939. Forskellige vikarjobs indtil september hvor jeg tog ind på Landbohøjskolen på Frederiksberg og afsluttede med eksamen som mejeribrugskandidat (mejeriingeniør) i april-maj 1942. Derefter på Solbjerg mejeri som mejerist til efteråret 1942, hvor jeg blev laboratorieassistent for Jørgen Pedersen på Ladelund. Under mit ophold her, lærte jeg min senere hustru Johanne Nielsen at kende. Fra april til oktober 1944 arbejdede jeg som assistent for Landbohøjskolens mejerilaboratorium, og blev derefter forvalter på mejeriet
Vesterbro i Århus: Her var jeg til den 1. april 1946, og blev nu ansat som assistent på mejerikontoret for konsulent Sigurd Nielsen. I Canada 1948 hvor jeg i et halvt år underviste munke i at lave "b1.ueties", senere et par måneder i USA og studere mejeribrug.
Kom hjem i slutningen af 1948. Mejerikonsulent januar 1949 hvor mit område omfattede 240 mejerier. I årenes løb blev der væsentlig færrere, og i 1960 fik jeg orlov som konsulent og ledte et mejerikursus i Indien for Fao.
Først. i foråret 1963 hørte jeg op som konsulent, og var herefter kort fortalt
afdelingsleder i 3DC, chef i LK for fire mejerier: Hjørring, Thyrstrup, Holstebro og Hobro. Fra 1967 direktør for LK senere Danmælk. Pensioneret juli 1982, efterfulgt af job i Jordan, og så endelig pension 1983. Som pensionist lærte jeg engelsk, tysk og fransk, og nød mit otium med blandt andet rejser i mange lande.

I maj måned 1948 rejste jeg, Thormod Astrup, konsulent ved mejerikontoret i Århus, til Canada, for som det blev sagt - "at lære munkene at lave ost". Munkene var benedictiner-munke og boede i klostret Saint Benoit du Laci i nærheden af Montreal. Men de havde nu ikke behov for undervisning i ostefremstilling. De kunne det. Det de ønskede var en mere stabil produktion. og selvom de ved henvendelser til canadiske universiteter kunne have fået al den hjælp, de havde brug for, foretrak de at få besøg af en dansk mejeribrugskyndig, så det blev min cance. Munkene laver en ost, en slags roquefort type, svarende til den vi sælger under navnet Blue Cheese. Munkenes hedder Ermite, og de arbejder på at gøre den kendt under det navn. Jeg fortalte dem, at de skulle være mere renlige. Munkene havde ingen uddannelse, somnletider fik de et godt resultat og sommetider et dårligt. Jeg fik megen sympati for munkenes daglige liv, uden dog selv at få lyst til at forsage denne verden. Deres dag begyndte kl. 4, og levnede dem ikke tid til andet end arbejde og andagter. Hver aften kl. 21 var alle mand i seng. Beboerne deles i tre grupper: "Faderne, brødrene og drengene". Faderne har en teologisk uddannelse, og det kan som et kuriosum nævnes, at de har lov til at læse aviser. De øvrige bliver kun informeret gennem opslag af udklip. Det er ejendommeligt, at de enkelte grupper ikke må tale med hinanden, og indbyrdes kun når de har væsentlige ting at meddele. Dog havde navnlig de yngste munke svært ved at afholde sig fra at tale. Det lyder imidlertid mere drastisk, end det er, for om søndagen modtager munkene besøg af pårørende og venner, og så er der lejlighed til at høre nyt. Klostret er i øvrigt et yndet udflugtssted og modtager gæster. I højsæsonen er der så mange andragender om ophold, at der er indført tidsbegrænsning. Der er ikke radio i klostret, men munkene er dog ikke mere bagefter, end at de har skabt sig en indtægtskilde ved salg af grammofonplader, indsunget med religiøse hymner af deres kor. Det er et absolut lykkeligt samfund, derom vidner også, at mange ønsker at blive optaget, men kun få får det bevilget. Prøvetiden er et år. Derefter afgives løfte for tre år, og ved udløbet af disse fire år kan det endelige løfte afgives. Det er bindende for livstid. Da jeg havde været i klostret i de aftalte tre måneder, rejste jeg på et to måneders studieophold i USA, og i alle mejerier jeg så, var der en gennemført hygiejne. I den henseende kan vi ikke lære amerikanerne noget. Yderligere har de i øjeblikket det fortrin at kunne få deres maskiner fornyet, når de har brug for det. Så heldige er vi jo ikke stillet. (Uddrag af avisartikler)

Rejse til Canada og USA 1948.
Århus-Mejerimand skal lære Canada-Munke at lave ost.
Om få dage rejser den ca. 30-årige konsulentassistent og mejeribrugskandidat på mejerikontoret i Århus, Thormod Astrup, Århus, med Skymaster til Canada for at lære munkene i klostret Sct. Benoit du Lac i Maqoq ved Quebec at lave ost. Turen og opholdet i ca. tre måneder betales af munkene, der desuden giver Thormod Astrup løn for hans arbejde.
Denne eventyrrejse for Thormod Astrup er et eksempel på, hvad et internationalt bekendtskab kan føre til. Den canadiske pater Mathys, der er chef ved det katolske Sct. Benoit kloster, var for nogle år siden i Belgien. Han ønskede at se forholdene i Danmark og fik af belgierne anvist direktør Ove Thomsen, Ordrup ved København, der havde besøg t belgierne. Pater Mathys var hos direktør Thomsen i længere tid og ytrede dengang og senere ønske om at få en dygtig, dansk mejerimand til klostret, hvis munke dyrker landbrug og mejeribrug. Pater Mathys var klar over, at danskerne lavede en bedre "Blue Cheese", Roquefort-ost, end canadierne.
Direktør Andersen fandt frem til Thormod Astrup, som mejerikontoret nu har tilladt orlov. Man må regne med, at lige så vel som munkene kan lære noget af Thormod Astrup, kan han lære noget af dem. Munkene anses for at være særdeles dygtige landbrugere og mejerifolk ³⁷¹

  Om Leo

• Konfirmeret, 6. oktober 1929, Tømmerup Kirke. ¹⁵⁸⁵

Leo blev gift med Johanne Birgitte Nielsen, [208] [MRIN: 67] den 14. januar 1945 i Hobro kirke.³⁶⁷ (Johanne Birgitte Nielsen, [208] blev født den 15. november 1916 i Refshalegaard, Aars, dåb den 25. december 1916 i Aars kirke,³⁶⁸ døde den 15. januar 2005 i Risskov og blev begravet den 21. januar 2005 på Vejlby Kirkegaard,.)